fredag den 13. marts 2020

2020.03.13 Österlen T/R

Altså ja... jo, det startede faktisk i onsdags. Hjemkommen fra Holland tirsdag aften og så fri resten af ugen. Egentlig skulle jeg have haft fri hele ugen, men så var der lige et møde med håndtryk og den slags i Holland. Så jeg valgte at droppe ferien på de 2 dage hvor vejret var til at holde ud.

Så fri onsdag og med en tiltagende vind, var ikke noget der lokkede - og alligevel havde jeg sgu ikke ferie for at sidde hjemme og kede mig. Det blev til en time i det lave vand og ingen kontakt til fisk.

Torsdag... ja, du ved vel selv hvordan vejret var, da der var gule og røde advarselslamper her og der omkring vind og vand og så var den dag lis´som blæst væk...

Så i dag... med aftagende vind - ikke stille - men mindre af slagsen, mente jeg at Österlen burde være fiskbart, for Sydkysten ville i hvert fald ikke være det.

Og så kørte Mazda ellers østover. God vind i posen, men væk fra land på de tiltænkte pladser. Efter en time og lidt mere, ankom jeg til Simrishamn og kørte sydover. Glem det. Det var mørkt med mega store søer. Nordpå i stedet. Her stod en flugrunkar o 2 danskere var lige kommet. Nå men videre.
Til hvad...?

Jeg valgte at besøge verdens mest kendte fiskeplads, udover Kronborgpynten og tog 10 kast i et uinspirerende klart og stille vand. Så fik jeg nok af det. Gik i stedet en lang tur i sandet og tænkte på de gamle dage, hvor min far og jeg sov i telt her og stedet var knap så kendt, omend... kendt. Det var dengang der stod æbletræer lidt her og der og man kunne slå teltet op uden at frygte for sit liv, af alle de nye "gæster" der er kommet til landet siden da.

Søgte mig sydpå igen, men indså at kaffe med fløde herskede her og der og alle vegne og 600 meter ud. Og så kunne jeg ikke engang se Bornholm for regnbyger.

Jeg bestemte mig for at besøge nogle helleristninger i stedet. Ikke bare nogle tilfældige, men selve grobunden for min seneste tatovering og der lå den... øksen... mejslet i sten for 100-vis af år siden af mine forfædre på deres rejser rundt omkring i Østersøen inden de søgte vestpå. De andre motiver der pryder mit ben, ligger i original på Madses Bakke på Bornholm. Det kunne være man skulle besøge Bornholm snart, nu fiskeriet alligevel blæser væk?

Turen hjem, blev en stille og rolig færden langs kystvejen. Det var en lang dag for 10 kast.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar