2020.03.07 En dag på vandet - med blanke overraskelser

Det var en af de dage hvor solen alligevel ikke så ud til at bryde frem og kulden fra nordenvinden sagtens kunne mærkes på de bare arme og mine bare tæer. Lysten fejlede faktisk noget og da Javier ringede og meldte første plads ude af kampen på grund af grums, stod jeg lidt og tænkte om det bare var endnu en weekend derhjemme efter en vildt mærkelig og blæsende vinter. Javier gad ikke køre langt og det gjorde jeg heller ikke, samtidigt som vi vidste at sydkysten mere eller mindre var smadret hele vejen, på grund af østenvinden. Måske jeg skulle lede efter rav i stedet?
Nej, fandme nej... og så foreslog Javier at komme forbi for at tale ansigt til ansigt i stedet for i telefonen.

Det trak blikke fra gaden i disse corona tider, da der stod en gul rum-mand i min indkørsel.
Så fik de noget nyt at tale om, alle de nysgerrige.

Men for Javier og jeg var det vigtigst at tale om hvad vi nu gjorde og fandme om ikke jeg allerede dér fangede den første fisk - Javier gik nemlig på krogen til mit forslag!

Erkendt så var mine tanker lidt som hans: Det ville blive en lang dag, lang gåtur med kajakken på slæb og vi ville sikkert ikke opleve det store. Forkert på flere punkter, heldigvis!

Først så fik ham hurtigløberen i vand til livet, en fisk på. Det så jeg godt, selvom du prøvede at skjule det du! Så rykkede kajakken lidt nærmere hans område, men lad det være sagt med det samme - der var 4 kastelængder ind og så fik jeg et kanonhug, hvor fisken tordnede på oppe i overfladen og slap. Et par kast efter sad den der i et smæld af hug. Efter en fin fight kunne jeg genudsætte en flot blankfisk. Javier ville også være med og bragte sig op 1-1 da også han kom lidt nærmere mig.
Men føringen skulle ikke stå sådan længe, da jeg igen kom i front med en tynd, men rigtigt flot blank havørred, der også denne var tordnet på i et nådesløst hug. Ikke noget pille-nusse-rageri her... det var bare mad ... NU!

Men min føring måtte jeg ikke beholde, for igen fik Javier også fisk og denne gang en rigtigt flot blanko på 2,5 kilo. Den kastede hundestejler op som bare den og vores gætterier var korrekte. De jagtede dem selvfølgelig på pladsen vi var!

Solen kom frem. Den varmede virkelig i den kolde nordenvind og fiskedagen var for længe siden reddet, med allerede 4 fisk og et par hug. Vi tog en pause siddende i kajakkerne og bare nød det pragtfulde vejr - men det varede ikke mange øjeblikke, for hvem turde misse det her fiskeri?

Men solen havde måske også gjort lidt skade i vandet, forstået på den måde at lyset nu viste alt. Fiskene udeblev i deres hug og vi sad længe og kastede ud i tomheden, lidt som vi måske havde frygtet inden turen. Men igen... solen og de allerede fangede fisk, havde længe reddet dagen.

Indtil jeg søgte mig videre, for der skulle bare være flere fisk her... og ja. Det var der!
Først huggede en blankfisk hamrende hårdt under min søgen af området. Jeg kastede anker og fightede den ind til afkrogning - var de her nu? Kastet efter, helt ude, knaldede endnu en fisk stenhårdt på krogen og lod sig kun modvilligt hale ind. Så havde jeg en følger - så fik jeg et hug. Endnu et hug og så i fjerde kast endnu en fisk. Jamen altså...

Den lange historie kort: Det blev til 8 havørreder til sidst. Kun 2 var under målet, hvoraf den ene var en nedgænger. Resten var på eller over målet, med den største på omkring 2 kilo og magen til Javiers flotte havørred. Javier stod for 5 i løbet af dage - så med 13 fisk til afkrogning, 1 mistet og utallige hug... havde vi haft en drømmetur uden lige.

Havørnen fulgte os hele dagen - jagede også over vandet. Nøj hvor jeg elsker det her.