I dagbladene var de store overskrifter fremme; "Nyd det mens du kan". "Sidste chance i dag" og hvad ved jeg. Men den var god nok. Den ER god nok. Foråret får en kindhest igen og vi går nu mindst 10 dage i møde med temperaturer omkring 8 grader som højest. Det er lidt synd, syntes jeg. Ikke mindst fordi det også skal blæse og så er de tåbelige hornfisk på trapperne.
Så ud med mig, på denne herlige forårsaften! Javier havde haft fri og været ude hele dagen, men jeg havde ikke fået opdateringer og undrede derfor om fighten med den helt store sildeæder var trukket ud. Desværre var det ikke helt hvad der var sket. Det var blevet til et par sorte og en blank over dagen og masser af følgere, men jeg tænkte faktisk kun på forårsvejret. Sådan en stille april aften ovenpå en dag med fuld sol ved vandet. Hvor lækkert er det ikke lige?
Det er lækkert! Jeg valgte andre pladser end hvad Javier havde besøgt - mest fordi alle de følgere skræmte mig. Tænk hvis de blev ved med at følge efter? Det gjorde de ikke. Den første halve time viste ingen tegn på fisk, men så kom der en lille stime. Og de fulgte ikke efter, men huggede lystigt, omend forsigtigt. Jeg lykkedes at kroge 2, hvoraf kun den ene blev siddende til afkrogning. Det stod på i et kvarters tid og så var alt stille igen. Eller stille og stille... de 2 flueviftere som så mange gange før har besøgt revet, kunne høres inden de kunne ses. De har det sikkert hyggeligt, men er du gal hvor de kævler. De dukkede op rundt om hjørnet, mens de affiskede det andet rev og snakken gik højt og lystigt. Indtil jeg krogede den fisk, der helt ude i kastet havde puffet til OLR tobisen. Halvvejs inde lavede jeg spinstop efter en gang speedspin og så tordnede den på. Jeg håbede det var den jeg havde ventet på. Afløseren til de små. Og efter en fantastisk fight med masser af udløb, kunne jeg afkroge en rigtigt flot blankfisk på omkring 2 kg. Den fik lov at svømme videre, da jeg virkelig troede på den helt store. Og allerede i kastet efter, mens der endnu var stille fra de 2 flueviftere, huggede en fisk helt ude i kastet og tordnede i vejret. Det var samme model som den jeg lige havde taget, men den røg desværre af øjeblikket efter.
Så kom snakken på hjørnet i gang igen, som aftenen skred ind i den sidste lille time og der ikke rigtigt skete noget. Jeg havde lidt småhug og da snakkeklubben forlod vandet, tog jeg en tur nedover revet, hvis nu der stod nogle fisk dernede. Men turen var forgæves og vel tilbage til udgangspunktet, mistede jeg til sidst endnu en fisk der havde hugget nok så markant, men alligevel forsigtigt.
Det var en fantastisk aftentur. Mest fordi at foråret virkelig kunne mærkes, vinden var behageligt stille, fuglene kvidrede i baggrunden og fordi der var havørred i vandet til lige at krydre oplevelsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar