Da vi sad i pause nummer 3, sagde Javier det helt rigtige ord: Råt! For det var lige hvad det var. Råt vejr fra en bidende kold vind og så var det totalt overskyet. Det mærkelige er at skyerne kaldes for godtvejrsskyer og indikerer... ja godt vejr... og havde solen været fremme, havde vi nok været mere end enige i at det var fint vejr, men nej. Her i øst var det råt under godtvejrsskyerne. Henrik havde ellers sendt et billede bare en halv time forinden, hvor solen skinnede lystigt over sandet og tangen og det så hamrende godt ud. Vel ankommet, nåede Javier og jeg ikke engang at nyde solen inden skyerne trak for og den kolde vind der gik langs kysten kunne mærkes omgående, selvom den også skabte nogle rigtigt fine søer. Det så slet ikke så tosset ud, da bølgerne nemlig hvirvlede en masse sand op og kulden til trods, så troede vi på det.
Men der gik 3 runder hvor vi hver var strategisk placeret på revet, syntes vi. Henrik stod i hullet og Javier og jeg på hver vores rev, hvor jeg fiskede revet igennem fra den ene side og over til Henrik. Kun Henrik kunne overliste fiskene. Han sluttede de 3 timer med 2 styk, hvor hverken Javier eller jeg kunne finde ud af det. Jeg havde 3 mindre hug, men da jeg også så et horn efter min wobler, slog jeg huggene væk som værende fra de klamme fisk.
Og så sad vi der for tredje gang og havde pause med stive fingre. Det var ikke fordi vi frøs, men vinden var atter engang tør og kold og den manglende sol, der kunne have givet lidt varme, udeblev. Så vi blev enige om at skilles. Javier og jeg havde en aftale ved 18.30 tiden på et andet rev og Henrik testede sine hjemmevande.
Og på det gode gamle rev, kunne vi endelig nyde godtvejrsskyerne - på afstand. Solen skinnede lystigt fra den blå himmel og alt virkede som det plejer. Vandet var let grumset, en smule drivende slik og de dejlige terner der lystigt skreg her og der, men ikke over det hele. Men der skete ikke rigtigt noget. Jeg krogede en kanylefisk i nakken og blev lidt sur i det, men blev glad igen da jeg et par kast senere havde en rigtig fisk efter. Skal dog med at den gik 1 meter bag wobleren og derfor næppe var særligt interesseret.
Efter en grundig gennemfiskning på 18.30 revet uden at få det ønskede resultat, blev vi enige om at prøve naborevet, hvor vandet var mere klart. Her stod vi og kastede os ind i den kolde aften, mens vi begge fik hver vores lille blanke filur og da klokken pludselig var fremskreden og vi kom i tanke om at der var en arbejdsdag på den anden side af solopgangen, var det tid til at pakke sammen og mere eller mindre takke kysten endnu engang for denne første del af sæsonen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar