2021.04.22 Rådvilde havørreder

I tirsdags, vidste de godt hvad de ville. De fleste af dem. Der var lystige hug fra rigtige fisk. I går vidste i hvert fald 2 af fiskene godt hvad de ville og landskampen endte 1-1. Men i dag, var der åbenbart delt spørgeskemaer ud og det havde fået havørreden til at tvivle på om de nu var på jagt og ville æde hvad de fik serveret eller om de måske skulle være lidt kræsne. Lidt fornemme i det, til og med.

Den brune tæppe havde bredt sig i den endnu kraftige nordenvind, således at sandpletterne ikke længere kunne ses. Jeg gik alligevel ud på præcis samme plads, da jeg syntes statistikken talte for at stå der. Men der gik en time og så yderligere en halv og i dag havde jeg endda dovnet den lidt og var kommet senere ud, så det passede med hugtidspunktet. Max valuta for pengene, var tanken!

Så dukkede der en skygge op bag wobleren og forsvandt i en lille hvirvel. Det skete igen et par kast efter og så lokkede det lidt klarere vand på spidsen, for nu var hugperiode 1 overstået og jeg havde intet mærket - kun set. Men græsset var slet ikke så grønt på den anden side, som jeg indbildte mig, om end jeg havde 20 meter klart vand at kaste over, som et opstået strømskel pludselig flyttede rundt på og så var det hele brunt. Men strømskellet havde også en anden funktion. Det kom inde fra land og jeg kunne tydeligt se tang, slik og mere rådden tang i klaser flyde forbi... og tanglopper. Og så begyndte en mærkelig time at tage sin begyndelse.

Det startede med at en blank på målet tordnede fri af vandet og med sine sølvflanker rigtigt fik gnistret i solen. Ekstra provokerende, fordi jeg lige havde kastet i den retning, men den fik et kast til og svarede med et hug. Ikke mere. Så begyndte fiskene at hoppe og plaske i overfladen længere ude. Det gentog sig over timen der gik og jeg havde pludselig haft hen ved 20 hug. De fleste lidt forsigtige, men også enkelte bastante. Hvis du havde stået ved min side, havde du set mit skæve smil over de finurlige fisk, men også hørt mig mindst 3 gange komme med et "yes" over sikkerheden i en kroget fisk, der sekundet efter ikke var kroget, men bare var et ... langt hug igen... Det var SÅ mærkeligt. Fiskene var på plads, de huggede, men fulgte ikke efter. De hoppede og plaskede og alligevel, så var der for min side, ingen fisk.

Eller, jeg tog da en lille tyk hoppeglad havørred da solen gik ned og den var bestemt ikke glad for krogen som sad yderligt. Den hoppede 5 gange foran mig inden jeg kunne befri den og jeg håbede på at menuen nu stod på tobis for fuld skrald, men den lille blankfisk var et punktum for den magiske time. Strømskellet rullede lidt frem og tilbage, men kysten var pludselig livløs og jeg kastede mig ind i den kolde aften med nordenvinden i ryggen, mens solen ikke længere kunne bidrage med lidt varme, da den var gået ned.