Først så er der mig! Jeg var tilfreds. Så var der vandet - det så godt ud og
jeg var endnu mere tilfreds. Så var der vinden og luften, lyset og duften og så var jeg fuldt tilfreds. Men da jeg ikke kunne se mine støvlesnuder på 50 cm. vand, blev
jeg alligevel lidt ærgerlig. Jovist er fisken da på hugget og ser de agnen, så
tvivler jeg ikke på at de tager den - men at fiske mørkt vand om natten er lidt
som at undvære enten fiskestangen eller hjulet eller måske bare højre eller
venstre ben i dine waders. Vandet skal nu helst være lidt klart og desuden
ikke 40 cm. over daglig vande og sådan var det i dag. Altså lidt mærkeligt
uklart og temmelig højt... men jeg troede på det. Månen var endda ny...
Mod mig kom en brise på overfladen i den stille aften. Eller? Det var da ikke en brise -
der var fisk. Tobiser... der manglede en stor plovende følgerbølge bag dem, men
den kom aldrig og jeg kastede mig gennem aftenen uden at der skete noget som
helst overhovedet. Helt overbevist om det modsatte, måtte jeg derfor skuffet
sætte mig i bilen omkring midnat og køre hjem med uforrettet sag.
Havde jeg bare haft mit kamera med, havde jeg i det mindste kunne skyde nogle
kanonbilleder af nymånen på vej ned over træerne, men det blev ved sansernes
indtryk i i dag... og nul fisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar