Tangfluen på ruden klarede sig til 60 km/t, så røg den af. Synd for den. Men sådan er det og jeg var mest glad for at den overhovedet var der, idet de sidste par turer ikke ligefrem havde lokket tangfluer frem. Der var heller ikke hugorme-safari folk på de sidste ture - for så vidt heller ingen hugorme overhovedet! Og der var ingen traner, ingen trækkende edderfugle eller for den sags skyld fisk.
Der var også 14 dage til forskel, for det første. Derudover en del bedre temperaturer og ikke mindst vind og vejr. I hvert fald i fornøjelsens tegn!
For her stod jeg uden handsker og hue og nød forårssolen i fulde drag. Vandet var 7 grader og let grumset og jeg kender mange der ville have solgt deres førstefødte for bare ét kast i det her vand! Det stank flere kilometer væk af havørred, men som havørredfisker sker der 2 ting ovenpå det udsagn. Enten får du ret og vælter dig i fisk - eller så sker der ikke en skid og du kører undrende væk fra kysten og har mest lyst til at penetrere cykelklubben der fylder hele landevejen, med Mazda logo et vist sted!
Ny plads. Nye fisk og nye muligheder. Der var i og for sig en følger på den første plads, men de skal vælte ind over revet. De skal sutte alt i sig der ligner et byttedyr og gå amok. AMOK for hulen. Det er forår og alt stemmer. HUG!
Og så huggede det. Lige foran mig, vendte havørreden med kutlingen i munden og jeg mærkede lige det hurtige ryk, inden jeg stod tilbage med en flot hvirvel. Et hurtigt kast i samme retning resulterede straks i fast fisk og jeg var tilfreds. Jeg havde haft ret i andet forsøg...
Men fiskene var ikke længe på pladsen og jeg måtte nøjes med en følger og et hug i det let uklare og stille vand. For her kom vinden skævt bagfra. Henrik var på vej og jeg undrede hvor vi skulle mødes. Her skete alligevel ikke det vilde og langs kysten var påskegæsterne sikkert ankommet i massiv stil. Derudover mere og mere fralandsvind, østpå. Ikke lokkende.
Så fik jeg 5 fisk på 6 kast. Det gik lige amok. Det huggede og gjorde ved og jeg kunne til og med se fiskene. Der var mange. De var ikke mega store, men er du gal en hug villighed og da Henrik kom, stod jeg og fightede fisk. Og det var så dagens næstsidste fisk. Altså inden trætheden, ondt i ryggen og alle de andre ting, der gør sig bemærket ovenpå en lang fiskedag - der ville slutte 6 timer fremme.
6 timer fremme med masser af flere fisk, mente jeg. Men fiskeguden lod det spæde forår, starte lidt spædt for min del. Jeg landede på 7 havørreder - ligeså mange som temperaturen i luften. Men det er forår og der er kommet fisk og de skal forsøges fanges nu. Så vidt det går.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar