Imponerende at køre fra oktober til slut januar og kun have 2 håndfulde dage med let nattefrost og ingen "styrtdykkere" for så at nå februar, hvor håbet om forår begynder at spire og man ser frem mod drabelige fights med den ene sølvblanke kystbombe fra 6 kilo og op efter den anden... og opleve at så sætter vinteren rigtigt i gang.
Forsvandt gjorde varmen i vandet. Det gjorde den også i luften og tilbage stod jeg der og ville bare ud og fiske, men holdt mig hjemme. Jeg vil helst have lidt forår i luften.
Så gik februar med det. Ja marts forsvandt også. Med masser af sne og 2-cifrede kuldegrader, samt dags frost. Jeg fik til gengæld bygget vægge op, sat gips på de fleste af væggene. Skruet uhyggeligt mange skruer i og er endda begyndt at spartle. Det ligner noget nu, så selvom fiskeriet ikke har været muligt, så gør det måske heller ikke så meget trods alt.
Og så ringede Ajes og ville have bilen til service. Det er ved at blive en tradition at Ajes servicerer bilen her i landet og så tager vi på fisketur i mens. Jeg så til at få min bil til service samtidigt og så kunne vi ellers køre ud i det forårsagtige aprilvejr, med sne, slud og en hård østenvind. Herlig timing! Hele Sydkysten var lukket af brunt vand. Det så fint ud og bølgerne var bestemt til at leve med, men farven på vandet, var som den plejer efter rigeligt med østenvind. Vi gjorde et kort forsøg på en af Sydkystens perler, men uden sigt til støvlerne på knædybt vand og med den kolde vind ind fra siden, var det svært at holde motivationen oppe.
Fralandsvind blev en fordel. Ikke for kastenes skyld, men for varmens. Vi gik over de lange rev og svuppede rigeligt for hvert fodaftryk, sat i den bløde bund. Vandet var klart og troen voksede, da solen forsøgte at bryde igennem. Ikke at det skete, men på denne årstid, føles selv let overskyet vejr, som en lille plusgrad ekstra. I hvert fald frem til regnen så tog over for sludbygerne. Temperaturen var steget fra 0 til hele 2 grader. Vinden tog en smule af, men vores affiskning over de lange rev, gav kun en enkelt kontakt til Ajes og jeg i form af forsigtige hug.
Jeg ser frem mod sommerfiskeriet. Men håber at april kan nå at hente lidt af det forsømte forår, inden hornfiskene starter indtoget og forurener kysten. De plejer at følge kalenderen og vil derfor begynde allerede om 3, maks 4 uger.
Jeg var ude på sporet igen, men ikke tilbage. Måske solen, der titter frem ude i haven nu, kan lokke en gammel mand afsted igen?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar