søndag den 29. april 2018

2018.04.29 Discovejr og typisk Listerfisk

Da David dukkede op på Hyllie, undrede jeg mig over at jeg sad med solbriller på. Det var diset og gråt - ikke det vejr jeg forlod Trelleborg i, med fuld sol og vind fra Sydvest. Det kunne kun blive bedre og da vi kom over Linderödsåsen, gik der igen hul i skyerne og solen bragede ned fra en skyfri himmel, mens flagene blafrede fint. Det så ud til at blive en pragtfuld dag oppe på Listerlandet, så da vi havde overstået lidt optankning til maven, kørte mazdaen ud til en af spidserne, for blot at konstatere at søbrisen var i gang. Over land. Havet lå helt fladt hen. Spejlblankt, stille og sprit klart. Flot, men ikke motiverende for fiskere. Fiskene var heller ikke motiverede. 19 års erfaring på Listerlandet sagde dog at selv i discovejr, kan man fange fisk og vi gav det også chancen ganske længe, men kun David lokkede en stor gedde ud af starthullerne, som fulgte hans silling i en aggressiv følgerbølge og siden stillede sig nede foran ham, undrende over hvor den lille delikatesse forsvandt hen, indtil David tog et nyt kast og skræmte gedden tilbage til hvorfra den kom.

Vi mødte ryger-Jönsson. Jeg troede faktisk han sad og fik sig et par morgen snaps, men det viste sig at være noget olivenolie, som han brugte til de sild han var ved at ryge i rygeovnen. Han havde en stor balje med flotte sild stående og hvis David og jeg blev et kvarter, kunne vi få nyrøget sild. Noget mange sikkert havde takket ja til, men da vi desværre ikke er så glade for sild, takkede vi begge nej og kørte op for at hente proviant til grillen. Sikkert en kæmpe nitte i din verden, men beklager - sild er ikke rigtigt os.

Gris i egen tarm, blev indtaget på verdens smukkeste kystplads. Smørblomsterne stod kontrastfuldt mod det smukke hav og her var der faktisk lidt vind, men det var ikke noget der imponerede havørreden. Så efter 4 pølser til hver og en hjemmebrygget porter fra David, måtte vi sande at andre pladser skulle prøves i håbet om at vinden endelig var frisket op, som lovet. For en gangs skyld var vejrmeldingen med os.

Oppe fra parkeringen så det først ud til vi fik hvad vi havde bange anelser for, men efter den lange gå tur til vandet, var der valuta for pengene. Vinden var øget fra intet, til 4-5 sekundmeter fra sv og lavede spidsen til en drømmeplads, hvor vi forventede den ene fisk efter den anden. Men Listerlandet er nu engang Listerlandet. Den ene gang står man i drømmevand i 2 dage og møder ikke skyggen af fisk. Så får man fisk i discovejr i stedet og dagen efter også i fralandsvinden. Det er sært, men typisk Lister.

Hvad der også er typisk, er at jeg alligevel lokkede en blankfisk ud af busken. Den kom hamrende ud af tangbuskene og jeg nåede lige spinstoppet, inden den huggede stenhårdt og vendte foran mig. Det blev en lidt mærkelig fight, hvor fisken gik tungt foran mig og kun 2 gange lykkedes at tage line ud. Jeg overvejede at genudsætte den, men kom i tanke om at fruen havde ønsket sig en røget havørred til de nye kartofler. Således blev det.

Vi tonsefiskede ned over de små rev, men typisk Lister var det den eneste fisk - lige ud over den lille følger jeg havde senere. Sådan en dag burde ellers have delt et par stykker ud, men den sætning er mere brugt, end mit endegrej. Tilsammen. Nogensinde. Overhovedet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar