Tidligere syntes jeg at Trelleborg havde et par tordendage om året og jeg fik relativt ofte mulighed for at komme ud med kamera og stativ og jagte lyn. De seneste mange år, har der været utroligt stille på den (kold)front.
Så i går, da temperaturen igen nærmede sig de 30 grader, luften var tyk og alt stemte på et godt gammeldags tordenvejr, tog jeg den med ophøjet ro. Jeg tjekkede ikke vejrtjenester, radar eller andet selvom jeg kunne høre det buldrede i baggrunden. Næh, jeg tog en kold øl og satte mig ud på terrassen for at nyde det jeg mest er beriget med de sidste mange år; Torden på afstand, for når den slags kommer til Trelleborg så stopper det, undviger, drejer af, går i opløsning...
Antallet ture jeg forgæves har kørt efter lyn de sidste år, er rigtigt mange. Det er imponerende at det kan være sådan. Seneste var mod Ystad, hvor et voldsomt uvejr for en gangs skyld overlevede vejen over Østersøen. Det byggede endda op og så stod jeg der ved kystvejen med alt klart... og så døde det. Det gik i opløsning som 100-vis af gange før.
Så i havestolen med den kolde øl, var det rigeligt fint at sidde i, indtil jeg ville blive snydt igen.
Frem til jeg indså at jeg ikke lod til at blive snydt, for en gangs skyld. Så jeg gik roligt ind og hentede stativ, kamera og fjernudløser. Gik stille og roligt op på balkonen og satte mig ud.
Dernæst fik jeg en times yderst sjælden underholdning med flere lynnedslag. Endelig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar