2008.04.19-20 Listerlandet

Som jeg har skrevet en del gange før, så har jeg en flirt med Listerlandet. Måske håber jeg en dag at flirten kan udvikle sig mere alvorligt, selvom der vil være tale om et langdistanceforhold. Det gik i gamle dage med "pennevenner" i Jylland og det kan gå nu med fiskevande i Blekinge. Men der er som om at Listerlandet ikke rigtigt gider... Listerlandet disker op med at være lækker. Helt vild lækker, og man går til fadet med stort gå-på-mod og begejstring, men får ikke det ud af det som man forventer eller bare håber på. Tag nu min weekend tur:

Lørdag: Afgang fra bopælen på et normaltidligt tidspunkt. Jim og David var på plads og ventede på at jeg havde morgenbrød med til dem. De havde fisket dagen i forvejen med et par revkonger og andet småt fra kysten som resultat. Forudsætningerne var ikke de bedste, men absolut heller ikke ringe. De samme gjaldt for dagen i dag og ville gælde for i morgen med.
På den første plads havde jeg hug i det andet kast. I kastene efter viste en følger sig i det let humusfarvede vand. David havde ingen kontakt og Jim fik en revkonge. Videre til plads 2 som i min verden er pladsen over alle pladser, hvor jeg efter at have haft en følger på 40 cm, vælter og ødelægger spolekanten på mit hjul. Mens jeg bytter spole fighter David en blank nedgænger. Han får hurtigt en fisk til og ender med at tage 3 inden for 15 min. inden jeg når ud til ham på revet og da er fiskene væk...

Frokosten indtages og nye pladser diskuteres. Skulle vi måske køre tilbage og fiske hvor vi var, eller prøve noget nyt? Forholdende er ikke de optimale, men som tidligere skrevet, langt fra dårlige heller. Vi ender med at vælge en ny plads og efter 30 min. har jeg en flot fisk efter på omkring 3 kg. Jeg ser kun fisken en gang, da den hugger og forsvinder i en hvirvel. Sådan kender jeg Listerlandet - god størrelse på fisken og (desværre) en del følgere i de pænere vægtklasser. Et pladsskifte over mod Jim og David giver en solbrændt næse og en følger til Jim og David, hvorefter jeg vil tilbage og se om følgeren fra før, af mærkelige årsager stadig skulle være på pladsen. Det er nemlig ikke som mange andre steder heroppe på Lister. Du kan fiske på de lækreste kystpladser i det lækreste vejr og i fantasien se de største havørreder komme buldrene efter blinket. Du kan i fantasien fange den ene enorme havørred efter den anden. Du kan fange havørred i helt stille vejr og spritklart vand, for pludselig er fiskene der, for at være væk 20 minutter efter. Men jeg håbede nu at "min" fisk stadig var på plads.

Det var den ikke, men det var dens storebror på ca. 4 kg. der gik en meter bag mit blink og vendte i en stor hvirvel 10 meter ude. Hmm... efter 10 minutter hugger det helt ude i kastet langs kysten. En tyk blankfisk lige under målet er oppe og vende. For i øvrigt en af de få fisk i år der har haft en krop man kun kan elske. Senere får jeg en blank nedgænger der fighter suverænt, og så sker det endelig... hugget, lige derude hvor den store kom fra. Jeg er overbevist om at det er den jeg har fat og er helt oppe at ringe da den tager det første udløb af en masse forventede ditto. Men fighten bliver en anelse sløv og ender med at jeg 2 gange taber fisken på vej ind til land. Jeg har ikke noget net og håndtailingen gik ikke, såvel som nakkegrebet også smuttede - klovn... men fisken kommer med en del held på land blandt de glatte sten og jeg kan nyde en spejlblank havørred på 2,3 kg. med få sorte prikker. Såvel som den fisk jeg tog i onsdags, er også denne utroligt tynd. Fulton kan næppe ligge på meget over 1,10.

Resten af dagen ser det kun bedre og bedre ud, ude på kysten, men fiskene lyser med sit fravær. Da Jim siger entrecoté, er vi enige om at næste stop er huset og grillen!

Søndag: Som en lille hævn fra min tur med David sidste år i marts, hvor jeg ofrede mig på kysten, var det naturligt at grine af David der forsøgte at vælte en træstamme mens han yoghurt kom op igen - netop som vi skulle ud og fiske. David måtte efterlades oppe ved bilen, og lignede mest af alt noget der trængte til at blive skiftet ud. Jim og jeg fik en time til at gå på den vindstille kyst uden kontakt til fisk. Da vi kommer op til bilen, har David fundet en bænk at sove på. Et sølle syn, og var det ikke fordi han havde waders på, kunne det have været en hvilken hjemløs som helst, der lå der. Vi beslutter at vi trods alt gerne vil have David med i bilen og inden vi tager frokosten skal vi prøve en plads til. En af de pladser der altid plejer at holde fisk, men lad det være sagt med det samme... det gjorde den ikke.

Efter frokost og oprydning er vinden taget lidt til og det begynder at ligne noget fiskeri man kan tro på. Favoritrevet indtages og Jim har en undermåler efter. Jeg ser noget bevægelse i overfladen og har et yderst forsigtigt hug, men ellers sker der intet. Fiskedagen ender for mit vedkommende her, mens Jim og David vil prøve pladsen fra i går. Jeg lykkedes at have 2 små følgere med ind i den sidste halve time og har også et hug, men må sande at flirten med Listerlandet ikke altid går som forventet. Et forhold der er svært at udvikle.

Nuvel... hornfisken er på trapperne, eller hvordan ser det ud? Jeg håber de venter et årtusinde med at komme, men ved godt at der næppe går lang tid før de indtager kysten og dermed slutter de dagslange ture derude. Til gengæld starter natfiskeriet for mit vedkommende snart og der ligger også nogle aftenture på hverdagene og venter.