mandag den 15. november 2010

2010.11.15 Rav Anders

Straffen for ikke at tage sit kamera med på kysten, er et køkkenbordsbillede af dagens fangst. Muligvis forsøger man at gøre det lidt mere lækkert, ved at fotografere fisken på græsplænen, men det er aldrig det samme som ude på pladsen - omend man forsøger at skjule netop fangstpladsen, så godt det går. Således også med rav. Ikke at jeg vil skjule pladsen, men jeg gad ikke slæbe kamera med og egentlig var det godt det samme, for jeg gik utroligt langt i dag og slæbende på det, ville jeg nok have haft en del mere ondt i ryggen nu, end tilfældet er.

Og så alligevel... billeder af rav på papir eller på terrassen, mellem de blade jeg forlængst skulle have fejet sammen og så et forsøg på at gøre det lidt lækkert med en norsk fjeldsten. Nej, det er ikke det samme, men sådan bliver fisken solgt i dag!

Jeg var først. Den eneste ene og dermed først! Så uendelig vigtigt at stå som den første på opskyllet og vide at den første gennemgang er uden roden rundt og kan foregå i mageligt tempo og hopsan... der lå dagens første stykke. I går havde jeg ungerne med og hvor hyggeligt det end var i pivende vind og vandret regn (og med slikposen fuld af vand og sand!) så er en tur alene på stranden noget andet, når øjet står skruet ind på rav. Og så lå der et til lige foran mig. Gårdagen havde budt på 9 stykker med det største på 4 gram. I dag bød samme plads mig på 16 stykker og en samlet vægt på 18 gram, efter 2 timer på stranden. Det største fik vægten "i bund" med sine 5 gram. Der er noget om det, for vinden kan ikke være forkert hele tiden. Der er åbenbart ikke så meget rav, for hvor bliver det ellers af og hvilke vinde skal der så til og hvor kraftige?

Jeg var i bilen på vej hjem, da jeg besluttede for at opsøge en plads jeg kun har været på en gang. I øvrigt via vandvejen, fra den plads jeg netop forlod. Et tip på hvordan man kom derned, fik mig ud på hemmelige skovveje og selvom jeg ikke ramte rigtigt, kom jeg til vandet - når jeg krydsede golfbanen... undrer om det var lovligt, men det må jeg finde ud af hvis de stopper mig en dag. Eller hvis en golfbold gør det...

Jeg var ved at vende om, inden jeg fandt ravpindelaget som lå på stranden. Jeg havde fundet et par stykker, men ellers ikke noget at tale om. Ravpindelaget lå urørt midt på et lige stykke strand og indeholdt en del træ, men allerede da jeg sparkede til det første gang, kom et smukt gult stykke rav på 14 gram til syne. Ved at sparke og rive i pindelaget fik jeg lynhurtigt gravet en 30 stykker rav frem og alt sammen på et lille område, der målte 5 x 2 meter.

Min videre færd langs stranden førte mest tilfældige stykker med sig og da jeg kom til stedet, hvor man kan krydse stranden i ekstrem lavvande, vendte jeg om og gik tilbage. Tilbage ved ravpindelaget, undersøgte jeg vandet øst for på vej mod bilen og inden for 10 minutter havde jeg fundet 10 stykker til og denne gang et yderst smukt stykke mørkerødt rav på 20 gram.
Herlig tur med et dejligt resultat, for en gangs skyld. 96 gram rav, fordelt på 62 stykker. Kom med noget vind!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar