tirsdag den 5. november 2013

2013.11.05 Det er den falske vind!

Mens orkanen rasede i Danmark, tog vinden noget mindre ved på de Skånske kyster, omend det var nok til at få tændt ravfolket, hvis ikke liiiige det var sådan at vinden stod forkert ind. Det har den faktisk lykkedes med siden sæsonen på Måkläppen lukkede sidst, så den uhørt trevliga Jönsson jeg mødte på min tur idag var faktisk ikke overrasket - overhovedet - over det dårlige resultat. Han viste mig en lille omgang gule og røde stykker i hånden og jeg må erkende... han havde ret. Det var faktisk ikke særligt mange han havde fundet. Han havde lavet en forhindringsbane i rådden tang og muslinger og været nærmest alt igennem. Udemærket klar over at han måske havde gravet gennem andres efterladenskaber (i ravpindelag altså) var han fortsat og stod der altså med de små stykker, da jeg kom til ham.
Den hånd i lommen måtte gerne have løftet en stor rød klump op. Det havde han fortjent. Men det var, desværre for ham, mig der løb med sejren idag.

Vi stod længe og talte om de gamle dage, da ravet bare flød i land uden noget større forarbejde (så gammel er jeg nemlig blevet - både at jeg kan sige i "de gamle dage" og lyve lidt uden det gør noget) og så gik vi siden hver til sit. Han i sit fortsatte arbejde med at ommøblere hele stranden til en stor vold af rådden tang, død sæl og muslingeskaller. Jeg i mit forsøg på det. Lugten er ikke til at tage fejl af, skal jeg hilse - og så står man alligevel, gladeligt, og graver i det.

Apropos lugt, så medførte stormen forleden at tangen fra Västra Infarten i Trelleborg, kunne lugtes her i huset. Indenfor! Jeg troede først der var nogen der var blevet syg, men da jeg fandt årsagen - var lugten alligevel ikke så slem. Det må være noget der er kommet med årene, for jeg syntes ligefrem det duftede godt og således havde jeg det også idag. Den tunge stank generede ikke. Det duftede vel af rav, selvom der ikke rigtig var noget?
Nordisk guld

Min skulder beklagede sig efter en times tid, med at fjerne tung tang og muslinger med kratten, så jeg gik til vands istedet, da resultatet alligevel havde været nul på land. Jeg har altid fundet størst i vandet. Sådan blev det også idag, da jeg pludselig så en klump ligge nede på knædybt vand. Den lå lige præcis dér hvor jeg altid drømmer om de skal ligge, i min ravbog, men så sjældent gør det og så kunne mit net, som sidder i modsatte ende af kratten løfte smukheden på billedet op. Uha den lyste flot i solen...
Det rav tænder mig helt vildt! Det endte med 10 stykker, før jeg måtte vende snuden hjemover.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar