mandag den 30. marts 2015

2015.03.30 Blæst igen - eller Blæst, igen?

Det var en typisk hjemmearbejdsdag. Javier var ude og jeg var hjemme. Heldigvis er sommertiden kommen og jeg havde muligheden for at tage ud efter arbejde. Hvis ikke lige det var for den lede vind, der i dagens løb var taget temmelig meget til. Javier meddelte at han havde fisk på den første plads og siden at vandet var grumset til.
Jeg sukkede og glædede mig til arbejdstids ophør, men da jeg senere ringede til min spanske ven, blev opkaldet afbrudt og en sms tikkede straks ind: "Jeg sidder i møde, ringer senere"
Nå ok... jeg troede ikke han skulle på arbejde så hurtigt, så jeg droppede dagens fiskeplaner, med tanke på meldingen om mere og mere uklart vand og spurgte om ikke den yngste ville med og gå tur ved vandet så - undervejs dertil, fik jeg så 2 billeder fra Javiers møde - altså mødet med en stime blankfisk...

Ja, det var altså nummer 9 nu, på en halv time, fortalte han mig da jeg dukkede op. Måbende stod jeg med datteren i hånden. Javier kendte ikke til nogen sms, men kunne godt se den var sendt - det var ikke bevist - og så måtte jeg ellers finde en allerhelvedes god undskyldning frem, for at løbe med datteren tilbage til bilen så hurtigt. Det var jo også en slags gå tur, omend en hurtig en af slagsen.... eller hvad...

Der gik vel 40 minutter fra jeg stod på kysten i læderbukser, til jeg stod der igen i waders og klar. Eller ikke bare klar, men KLAR!
Derfor var jeg måske også lidt skuffet over at se Javier på vej op og dernæst høre at fiskene var stoppet med at hugge, som jeg løb for at hente grej. Suuuuuuuuk mand...

Vi fiskede ind i aftentimerne, men det "kun" blev kun til en enkelt til mig og 2 til Javier. Det blev også "kun" til en solnedgang, men hvilken smuk en af slagsen :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar