tirsdag den 16. august 2016

2016.08.16 Duftevand og stinkende rygter

Jeg er langt fra en gammel ræv eller en såkaldt "mink" på kysten, som det så populært hedder herovre. Men jeg har efterhånden noget erfaring og der er næppe mange der kan frasige sig, hvis det nogensinde skulle være betvivlet, at havørredfiskerens succes helt afhænger af tilstedeværelsen på kysten. Sådan lidt henad den gamle frase "at så længe blinker´n er i vandet..." og den slags.

Jo mere tilstedeværelse = jo mere erfaring af dagens vand = jo flere havørreder. Det er ret enkelt og ligetil og sådan vil det altid være. Du undrer måske hvad jeg mener med "dagens vand" og den vil jeg gerne forklare. Havørredfisker erfaringen kan du nok skyde ned, hvis jeg må have lov at kigge i det brede perspektiv. Jeg har jo erfaringen, men fik ingen fisk idag og hvorfor så ikke det, når nu andre havde fanget om morgenen? Jo, Javier som fisker hele tiden, har den erfaring om dagens vand inde i kroppen. Han ved lige nøjagtigt hvordan det ser ud på de pågældende pladser og kan vælge dem med stor sikkerhed. Det har jeg også kunne tidligere, når jeg har fisket meget. Og derfor også fanget fisk. Eller flere fisk, om du vil.

Så da jeg idag valgte en plads jeg af erfaring ved er en god efterårsplads, havde jeg intet begreb om dagens vand, men erfaringen fortalte jo at det var en god plads. Dagens vand var brunt. LANGT ud. Det var den fysiske del. At vandet kunne have holdt fisk, får jeg ikke svar på - men hvor kunne jeg så fiske? Jeg kørte videre og indså at vandstanden med over 40+ for det første gjorde det umuligt at se gennem vandet, da tidligere opskyllet tang fra kysten var drevet ud. Derudover var den nedadgående sol, ikke hjælpsom mere. Jeg måtte chance, som den erfarne kystfisker jeg er. Mit valg af plads, faldt på endnu en god efterårskending. Det var desuden tæt på Javiers fangstplads fra om morgenen og faktisk for langt for mig at have kørt nu jeg kun havde 2 timer at fiske i...

Vandet var brunt. Og så var det fuldt af store rådne tangklatter, der drev langs kysten. Faktisk i en sådan fart, at man skulle tro man stod i et større vandløb. Jeg har vist aldrig oplevet så rivende en strøm på Sydkysten før. Jeg kunne kaste lige ud og få blinket ind i en anden vinkel til højre. Ikke som i en å, men der var virkelig fart på vandet og store tunge plamager af rådden tang drev forbi, sammen med diverse andet opskyl. Og så lugtede det. Helt igennem rigtigt grimt af råddenskab. Lidt som at stå i en ko-stald, bortset fra at jeg i stalden syntes det er ok at det lugter - ikke på kysten. Og så skal jeg passe på at jeg ikke modsiger mig selv for meget her, for jeg kan faktisk godt lide lugten af rådden tang. Den stemmer på 2 ting: Sommerørreder og rav - men ikke i den sammenhæng her idag... puha... Så mens jeg stod i stinkeren og hev gammel tang af krogen, skete der intet andet end at en gråsæl svømmede forbi som en anden hval og solen gjorde aftenhimmelen smukkere og smukkere.

Ikke en fisk. Ikke et liv. Jo vent, der kom en følger som jeg aldrig så eller mærkede mere til, men alt andet liv foregik ovenvande, hvor trækfugle og måger gjorde sit til at forskønne aftenen. Nå, ja og så lige de 2 rådyr jeg skræmte på tæt hold, da jeg var på vej til bilen efter 2 timers stinkende (usselt) fiskeri.

Der er nogen der siger at nulture også er gode ture og jeg ved at de har ret, men det er skide irriterende at vide at fiskeriet har været kanon et par timer tidligere og så stå med den uforløste følelse og kaste ud et stort tomt intet.

Forbandede rygter. Forbandede erfaring. Ud og fisk noget mere! Så kommer de igen :-)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar