søndag den 24. februar 2019

2019.02.24 Endnu mere smag af forår

Ikke nok med at sidste weekend lugtede lidt af forår, så længe man ikke stod ved vandet. Næææh vi bliver i år - indtil videre - beriget med et umådeligt dejligt vejr, årstiden taget i betragtning. Var det ikke fordi jeg havde taget forskud på foråret sidste weekend og dermed (indbilder jeg mig) pådraget mig en led forkølelse, så havde jeg været i badetøjet i dag. Sådan næsten da. Termometeret viste i hvert fald 7 grader da jeg tog afsted, solen bragede ned og det var kun gårdagens tur der uroligt i baghovedet, gjorde at jeg ikke tog tidligere af sted.

I går, lørdag, var jeg nemlig ude et par timer. Vejret var ikke lige så varmt, men lige så fint. Dog havde vinden fra torsdag til fredag, vendt til øst, tiltaget og siden fra øst til SV i løbet af fredagen og trods den aftagende ditto, havde den alligevel udrettet så meget skade at vandet var brunt på stort set samtlige pladser. Således blev en fiske dag, til en fiske tur... og endte i et par kast langt mod øst, hvor vandet var fiskbart, men egentlig ikke tiltalende. Måske derfor jeg intet fangede?

Nuvel... i dag, søndag. Samme fine sydvesten og nu med mere varme. Men ak... jeg havde ret. Desværre. Vandet var ikke klaret op. Jeg kørte først til den gamle dame og gik hele vejen ud. Men måtte efter et enkelt kast konstatere at det ikke var besværet værd. Javier stod i rigtigt fint vand mod øst og jeg overvejede at køre videre østover, men besluttede mig at tage chancen. Javier sagde nemlig også at der var mange ude længere øst på og jeg gad ikke trænges. Den beslutning blev vendt 100 gange på vejen tilbage. Tilbage til ufiskbart vand? Var det nu klogt. Hvad var meningen med den manøvre? Jeg endte med at køre frem og tilbage og følte mig både tåbelig og ubeslutsom. Jeg var kørt tilbage til brunt vand, jeg ikke rigtigt kunne fiske i. Hvorfor?

Så endte jeg ved en gammel fiskebåd og tog min mad frem. Sad og nød den i solen med et kæmpesmil. Sådan en gang grovflutes med sousvide karry kylling, cornichoner, karrydressing, chili, avocado, salat og alt andet tilbehør... mums...
Faktisk så det ikke så dårligt ud her. Faktisk slet ikke. Jeg besluttede at gå strækningen igennem, da mit flute var slugt og gik frem til fortet, hvor der sad 2 svenskere uden at have fanget noget. Vi talte lidt og jeg spurgte om jeg kunne fiske på revet uden at forstyrre. Det var ok og så var formaliterne i orden. Knap så meget i orden, var det måske at jeg i andet kast fik en fisk? Uanset, så skete netop det og så begyndte den gode gamle tro at komme snigende frem. "Uha det kunne blive en god dag det her!"

Duften af forår ude og af Danmark indenfor...
Men men... hvor meget jeg end kastede. Hvor meget de andre end kastede. Javier der kom til senere, end kastede - selv efter han fik byttet til buldo og flue... lige lidt hjalp det. Vandet klarede op. Det så konge godt ud. Men lige lidt hjalp det. Javier talte om 2 følgere på det andet rev, men hvorfor huggede de ikke? Selv havde jeg over dagen lidt forsigtige hug. Men hvad hjælper det?

Jeg endte med kolde tæer og sammen måtte Javier og jeg indse vores - næsten - nederlag på endnu en dejlig dag på kysten med endnu mere smag af et forår der venter lige om hjørnet. Meteorologisk set, er det forår nu, idet døgnmiddeltemperaturen har været over 0 grader syv dage i streg. Det må gerne fortsætte. Jeg gider ikke frost eller den slags øv vejr nu. Ikke nu hvor dagen er tiltaget med 3 timer og 14 minutter.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar