lørdag den 21. marts 2020

2020.03.21 De 4 verdenshjørner

Det har jeg alligevel ikke prøvet før! Samtlige 4 verdenshjørner i vindretning! Hvad kunne gå galt?

Udover det meste...

Jeg var som sædvanligt sen til at komme ud. Ikke fordi jeg ikke gad, men jeg håbede så inderligt på at Javier efter sin tidligere afgang, ville skrive ordet "kajak" til mig, for så skulle du den ondelynemig se en der fik travlt. Men det skete ikke. I stedet sendte han et billede på den første fisk og så var der ingen vej tilbage. Ind i bilen med kysthabitten og afsted. Jeg var hurtigt i vandet, men siden billedet var eksponeret var der intet sket og med min ankomst kunne Javier indtage sin mad i ro, mens jeg passede på revet med mine lange kast. Mine lange kast der i de følgende minutter afslørede at der var fisk på plads. Fedt mand! Jeg havde hele arsenalet med og i dag skulle de fandme ikke drive gæk med mig!

Men det gjorde de. De fulgte efter. Huggede venligt og vendte i fine hvirvler inde foran mig.

Så kom svanerne. De næstmest latterlige lortefugle efter duen. Jeg blev så sur over dem at jeg kastede mod den ene der lagde bare 15 meter fra mig, for at skræmme den. Tog min Silling hjem hurtigt og fandme om ikke jeg tog en fisk på det tåbelige kast. Den var lille, men den var gået til biddet!

Nu skulle de have! Men ... men... men... vinden der var startet i nordøst, lagde nu på fra øst. Den var på vej om i sydøst, mens Javier igen gjorde mig selskab udvadet i den smukke Østersø. Vi fiskede revet af igen og jeg tog en lang tørn nedover, men mens vinden siden drejede videre mod syd, skete der stadig intet.

Maverne knurrede og vi blev enige om at flå den lokale købmand for chokolade. Da vi kom til havet igen, var vinden nu i sydvest og vi gav en ny plads chancen mens vi alligevel var i bilerne. En grumset Østersø blev pisket igennem, men lige lidt hjalp det og mens vinden drejede over i sydvest, blev vi enige om at den første plads selvfølgelig måtte kaste fisk af sig.

Og med en vestenvind, ankom vi atter engang til pladsen. Fulde af chokolade og positiv energi tyrede vi revet igennem gang på gang. Men i takt med at vinden blev koldere og solen valgte sin bane på dette forårsjævndøgn, blev vi koldere og stadig uden fangst. Da Javier besluttede sig for at tage hjem, var vinden i nordvest og jeg var på vej nedover revet igen.

Men der var atter engang ingen fisk der ville lege med mig og mens solen solen gik ned, var vinden nu gået i nord.

Det var en sær dag på kysten. Så smukt, så grønt, så perfekt i farven og med så mange fisk i starten. Med vind fra alle hjørner, hvilket jo ikke kan give nogen anledning til undskyldninger nu solen endda var på og alligevel kunne vi ikke lure de blanke basser fra havet i de mængder vi havde tænkt.
Men det var nu stadig dejligt at være ude.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar