2024.04.26 Regn og østlig hård vind eller vent.. den var måske vestlig

Vejret er sådan set det samme som det har været hele året. Der er kun temperaturen til forskel, fordi det nu er "hele" 8 grader. Det er lidt synd, når man står og vil fiske havørreder her i slutningen af april med nogle lange sataner på trapperne. For vejret er ikke typisk hvad jeg tør kalde bidevejr. De kan, men det er et mærkeligt fiskeri i østlig vind. 

Således meldte flere også at de havde været på diverse pladser og intet mærket. Enkelte revkonger og ellers havde de fisket tomt. Sådan gik det også mig, på første plads. Det så ellers kanon godt ud, men som forleden, var jeg ene om at syntes dette. Hvis altså havørreden overhovedet har en mening?

På plads 2, var skyerne fra dagens front trukket op og jeg stod nu i tiltagende regn og en strid sydøstlig vind. Svanerne var irriterende og jeg var irriteret. Eller egentlig var jeg lidt letmælk. Det er ikke noget nyt med manglende bidelyst i det her vejr, vandet så pisse godt ud og regnen holdte andre fiskere endnu mere hjemme end vinden gjorde. Jeg var alene og det var egentlig ret fedt, nu jeg tænker over det.

Frit valg på alle hylder, undtagen en, men den kunne jeg køre forbi for at tage den næste og dermed sidste. Og således indfandt jeg mig på revet, med regnen piskende lige i fjæset mens jeg gik ned af kysten for at fiske mig tilbage med regnen i ryggen. Det gjorde jeg faktisk 2 gange og i anden runde, skete der noget sjovt. Fronten passerede, vinden tog helt af, det regnede stadig og så tog vinden til, men nu fra ren vest. Lige som jeg var gået ud og ville fiske mig tilbage til bilen med regnen i ryggen - men nu fik den direkte ind igen. Vejret hadede mig, føltes det som. Så huggede en undermåler som plaster på såret.

Og så gik jeg ud på spidsen, fordi vandet her var uden tang i det store bølger og dønninger der drønede ind. Sammen med regnen, var jeg ikke bare våd. Jeg var gennemblødt og vandet fra oven og fra neden, var trængt ind overalt, men heldigvis ikke i mine waders. Og så begyndte kulden at snige sig på. Da jeg havde taget en fin målsfisk på spidsen, ville jeg egentlig hjem, men tog en powerwalk, nu vinden var i vest. Det skulle fejres syntes jeg og samtidigt kunne jeg se en opklaring på vej.

Men opklaringen nåede mig aldrig. Det gjorde til gengæld endnu en kanon blankfisk, som huggede helt ude i kastet og stillede op med et helvedes postyr. Den tog line flere gange og da den kom ind, gik den helt amok i at tage line - ind mod land! Det var fornøjeligt og da jeg af flere er spurgt om jeg ville tage en fisk med hjem, så blev det således for i dag. Den havde 14 næsten hele hundestejler i maven, 1 opløst tobis og en stor sild på 23 cm. og en masse andet ikke-definerbart. Det var en sulten fisk.

Jeg undrer hvad den jeg tog i forgårs mon vejede, for den var større end den jeg tog i dag og skød til 3 kilo hvilket var 600 gram forkert.