2024.04.07 Hvad så forårsfiskeri?

Jeg skulle lige have 800 km kørsel til Jylland ud af kroppen, inden jeg igen satte mig bag rattet og denne gang kørte til havet, for at fejre at vinden var i sydvest, at det var varmt og solen fremme. Det var det jeg havde ventet på og som for længst var blevet et sølle håb, nu hvor sæsonens længde kan tælles ned i uger på én hånd og ikke længere måneder. Der er måske 2 uger tilbage, med held 3 og fiskeriet på Sydkysten kan allerede nu erklæres lidt hen ad en fiasko.

Men jeg laver gerne om på den erklæring og med det i tankerne, tog jeg lige et par kilometer ekstra og mødtes med Javier på udvalgt plads. Men det var kun blevet en følger og Javier havde endda nået 2 rev inden jeg var hjemme fra familiefest og havde pakket ud. Men med det vy jeg havde over havet og den tro jeg havde på tingene, valgte jeg alligevel at vade ud og affiske den højre side af revet, mens Javier tog den venstre.

Det var vitterligt hvert kast der blev fulgt tæt når wobleren kom ind. Var der fisk efter? En hvirvel? Et eller andet? Men det forblev dødt og da jeg gik over revet og kom ud til Javier kunne han meddele det samme, hvorefter jeg bevægede mig ind i bugten og fiskede strækningen af.

Oktober stormen har også her givet os en helt ny sandrevle og jeg gik hvor jeg før ikke har kunne bunde eller i hvert fald ikke vade. Vandet var let grumset, men stadig med sigt og jeg var stadig tvivlende om jeg fiskede over sand alene eller om stormen havde efterladt lidt sten og tang som havørreden kunne nusse rundt i. Som sæsonen har været, er det uden god sigt i vandet svært at svare på, da vandet har været uklart meget længe og fiskene, som ikke rigtigt er der, heller ikke har overbevist mig om det samme. Omvendt har de traditionelle pladser heller ikke kastet fisk af sig, så...

Og da jeg vender mig om, for at vurdere afstanden til stranden, så hoppede en lille havørred i samme øjeblik fri af vandet bag ved mig i badekaret hvor vanddybden kun er en halv meter. Suk... 

Længere fremme fandt jeg revlegennembrud hvor sten og blæretang var bevaret. Sikke en plads til når fiskene kommer. Som et punktum på den tanke, kom der pludselig en følger i høj fart og vendte skyndsomt lige bag wobleren. Det var det eneste der skete, trods adskillige kast i området.

Og så stod vi ved bilerne igen. Surmulede, undrede, diskuterede, smedede planer og drømte og valgte til sidst en ny plads som siden viste sig at være optaget og så kørte jeg retur, for at lave samme vandring som første runde og gennemgik hele revet, baglandet og bugten og det hele, for kun at lokke en lille filur ud af hullerne.

Jeg der ellers gik og drømte om 6 kilos havørreder i hvert kast.