Det vil sige... i går sad jeg og skrev med en kammerat der skulle til Listerlandet i weekenden. Han havde brugt udgangspunkt i den bedste vejrudsigt. De fleste sagde sydøst, men en enkelt sagde vind fra syd. Jeg kan genkende desparationen i øjnene der ser. Jeg håber han møder fisk, for jeg kunne forlænge havørred sæsonen en uge, hvis der sker noget deroppe, bortset fra at verdens smukkeste kystplads endnu er belagt med forbud om betrædelse på grund af olieudslippet. Sådan lidt surt.
Nuvel. Jeg fik hurtigt nok af de mange biler og skikkelser på hjemmebanen og bestemte mig for at køre lidt. Så langt at der stod Ystad på de sidste skilte jeg så. Der havde været tomt de sidste 25 kilometer, så det var egentlig unødvendigt at køre så langt, men jeg blev pludselig nysgerrig over den manglende tilstedeværelse. Hvad laver alle folk i min baghave, når i har så meget kyst? Det var en kæmpe gåde at de stimlede sammen lokalt og ikke her. Men jeg tog tilfældet i hånden og besteg det første af 3 rev der lå på en strækning. Allerede i første kast kom der en følger og da jeg havde kørt revet igennem, gik jeg over til udgangspunktet og sikrede en fast fisk. En blank på målet der aldrig tog line, men bare pjaskede rundt kunne afkroges dernæst. Så tog jeg det næste rev. En rigtig strejfer plads, hvor det er lidt lotto at satse på dem, men sådan er fiskeriet! Der var ingen gevinst og kun en enkelt hug på sidste plads, mindede mig om at fiskene var blevet lidt forsigtige igen. Vandet spillede ellers maksimalt og i den tiltagende og lidt stride vind, så det hele bare fantastisk ud, men der var ingen fisk der ville lege. Og så endte jeg på start revet igen, hvor endnu en blank lidt sporadisk huggede hårdt foran mig og gik helt amok med luftakrobatik og det hele.Jeg prøvede flere af de lækre pladser på vejen hjem over. Stadig tomme pånær et enkelt og alene kunne jeg fiske dem alle af på et par hurtige runder. At jeg ingen fisk fik, skyder jeg ikke på pladserne i sig. Det har åbenbart ikke været bidevejr, for vel hjemme på hjemmebanen, gik jeg 4 runder over revene og lykkedes kun med 2 nedgængere. Den ene gav mig ellers håb da den huggede. En helt blank og propertioneret nedgænger, huggede foran mig og vendte. Jeg så det hele og det var bare 5 kilos fisken der kom, men fighten afslørede hurtigt fiskens status og i de store dønninger, kunne jeg efter en tung fight afkroge en mega flot nedgænger på 75 cm med helt lys ryg og blanke flanker.tirsdag den 23. april 2024
2024.04.23 Det fordømte forår
Vejret er virkelig ikke i det venlige hjørne for fiskeriet. Østenvinden er kortvarigt forsvundet og har været afløst af nordlige retninger, men så med kulde. Vi er i slutningen af april, de klamme horn er på trapperne og på kysten har der kun været tendenser til lidt stime fiskeri. Overordnet set, et usselt forår. Og nu står varmen for døren, siger de. Med den... østlige vinde igen. En uge frem. Og så er Belona Belona landet og dermed lukkes min sæson mere eller mindre.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar