2012.05.19 Lister, runde 2, for fædre

Årh altså. Jeg skal lære det og ikke tro jeg kan kloge mig på vandet og havørredfiskeriet. Det skal ikke være overraskende at komme til Lister og "opdage" at vandet kun er 9 grader. Ej heller at der stort set ingen horn var. Det vidste jeg også godt lidt om, ellers var jeg givetvis ikke taget afsted, men alligevel var det lidt aha. Og så de første 15 minutter uden et horn. Ikke engang en følger, omend jeg til sidst mærkede den tunge pillen på agnen. Ha ha ha... vind på 6 m/s fra ØSØ, klart vand med bølger og lidt skum og fuld sol og 9 gr. For ***** det så godt ud og glemt var Sydkystens 15 plusgrader, horn i mængder og hvad ved jeg. Jeg var helt væk i dette smukke og i særdeleshed havørred venlige vandskab. Så krogede jeg et horn og derefter huggede en af de lange slanger. Heller ikke på Lister er de sjove, men så var de væk igen og jeg tænkte at der nok snart ville ske noget. Min far der var med, afkrogede også et horn. Nu skulle de rigtige fisk komme!

Som tænkt, sådan næsten i samme time, så huggede det rigtigt. Altså... det er bare så fedt det der. Et rigtigt hug og så begyndte en ret så god fight, taget i betragtning af fiskens størrelse. Efter en perfekt tailing, kunne jeg gå i land med en smuk blank havørred på 2 kg. Tænk at jeg skulle frem til maj, før...

Lad det usagte være usagt og kom videre, du! Så godt som det så ud, måtte der være flere, men jeg havde kun en fed følger i kastene efter. Siden skete der ikke mere og ofte er det jo sådan i stimefiskeriet. Og vi er også midt på dagen i maj, ikke.

Så kom tyskeren Jörg med sin kæreste. De havde været i Mörrum og kigge og ville prøve lidt kystfiskeri. Aftenen før havde Jörg set flere flotte havørreder springe fri af vandet og jeg tænkte over hvorfor jeg stod her så sjældent. Sæsonen er ved at slutte og så er fiskene i topform. Eller måske er sæsonen ikke ved at slutte? Jo, sommeren kan ikke stoppes uanset hvor kold den bliver. Vandet holder næppe 9 grader ugen ud heller. Men man burde fiske noget mere. Vinde i Lotto noget oftere og tage lidt mere fri. Det mente min far også, men som pensionist er han nok også lidt mere fri på ugedagene... ungerne er også flyttet hjemmefra. 2 fædre på tur, med fælles interesse. Men mine unger flytter ikke hjemmefra foreløbig.

Jörg ville fiske gedder og min far og jeg tog en runde til på revet efter en lang frokost. Vinden var vendt, vandet steget en del og det samme skete med temperaturen. Hornene begyndte at være mere ivrige og fulgte glade efter blinket. Sammenlagt blev det til 5 krogede og 5 afkrogede, så at sige. Men selvom de blev mere aktive, var der stadig havørred. Desværre ville de ikke rigtigt lege med. Jeg havde 2 følgere i modellen godkendt og en mindre og siden kom der en vældig flot havørred efter agnen, netop som jeg hev blinket af vandet. Den havde jeg ikke set før det var for sent og jeg kastede derfor ikke til den. Om det var den samme der var efter 2 kast senere, ved jeg ikke, men denne gang så jeg fisken noget mere tydeligt og sikke en flotter en. Tag agnen, tag agnen... kom nuuuuu... men fisken jog kun hastigst frem, for at vende og forsvinde. Den var ikke dum. Slet ikke. Hverken i størrelse eller klogskab, for jeg så den aldrig siden og var den hoppet på mit bedrag, havde den fået lov at følge med hjem. Nu blev det "kun" til den ene på 2 kg., men det skal man heller ikke kimse af!

2012.05.07 Slik, ny pc og andet godt fra havet

Øv bøv og sure sokker. Nu er det altså tid til nye waders. Sure sokker efter 2 timer på en aftentur, skyldes ikke problemer med kropslugten, men et par efterhånden noget utætte waders. Og dig der bevæger dig bare lidt ved havet, ved godt hvordan kombinationen af saltvand og stof den er. Det lugter ikke så mægtig godt efter et par gange. Prøv det så i et par waders. Så ikke nok med at jeg købte mig en ny stang forleden, nu skal jeg sørme afsted igen efter waders. He he...

Slik var der nok af. Nu har jeg slik siddende på spolen, håndtaget, bøjlen, stangen og i alle øjer. Der var intet i 70% af kastet, sådan ca. og derude var fiskene så idag, men til sidst så kom det på. Slikket. Det er bare ufatteligt træls at stå og pille af i hvert kast, for det klistrer helt vildt. Og netop som du har fjernet det fra linen, hvor det lige klumpede sig så det sidder i enten stangtoppen eller bøjlen og spærrer, så finder du ud af at det nu sidder på dine fingre og det var derfor din hånd gled af hjulet.

Men så kom der en havørred og glemt var slikket. Det burde nu også give plettet sølvtøj sådan som det så ud. Bare synd at hornfiskene var kommet, for fy føj da en aften der blev lagt op til. En rigtig plop aften, men efter den første havørred der i øvrigt var lille, oplevede jeg kun en følger og ja, den fulgte helt med ind, trods slik på blinket der totalt ødelagde gangen i vandet. Hornfisk bliver jeg aldrig glad for. Der burde indføres hornfisk-fri-zoner. Midt i de seriøse havørred tanker, skal man konstant afbrydes af dem. Det er svært at koncentrere sig, men hvad filan... det var en smuk aften og jeg ærgrede mig over at jeg alligevel ikke havde taget kameraet med.

Specielt nu hvor jeg har løst billedproblemet. Ny computer har givet mig nye muligheder. Så mangler jeg bare at jeg kan opgraderes og derudover får opgraderet min hjemmeside. Sidstnævnte en hel del.

2012.05.05 Undermåler, horn og unger

Nøøj hvor jeg gerne ville købe et par timer af nogen, så man kunne komme ud mere. Fik den gode idé at tage ungerne med på kysten. Ikke at de skulle stå i waders og rive tang eller for den sags skyld indvie mine fiskestænger med lidt stenslag og lign. Ikke endnu! Men for luftforandringens skyld, så det ikke alene var haven, legepladserne, dagis og hvad ved jeg. Det syntes de lød som en god idé. Og det blev en god idé, for nu fik de smagt på det far laver når han er "ud og fisk, så vi kan plage mor", som det hedder herhjemme.

Stenene er glatte, så i gummistøvler unger... så er de meget glatte. Ingen af dem faldt særligt meget, så det var heldigt nok. Så fik jeg også fred til at afkroge mine hornfisk i det 11 grader varme vand. Ungerne syntes nok de kunne se at jeg rodede med noget, men jeg syntes ikke jeg ville indvie dem i en hornfisk, når nu jeg var efter havørred. Og så huggede det rigtigt. Jeg vidste det! En fight af en tyksak af en blank havørred ind til ungerne og det bragte glæde. Den var lige på målet, men jeg valgte at slippe den, for der er som regel flere. Ungerne var skuffet. Specielt den store der syntes det er rigtigt spændende at se hvad fiskene har spist, når vi åbner de få jeg hjemtager. Lissom når jeg samler knogler fra køerne, inden vi koger suppe. Det er bare spændende. Og lidt mærkeligt med indmad og den slags, men hellere at de små ved hvad det er, end at stå og sige adrr...

Der kom lidt flere horn efter og på. Ungerne ved godt at fars tatovering på skulderen er en havørred og hvordan de rigtige fisk ser ud, så jeg var lidt skuffet da jeg viste dem endnu et horn og kommentaren bare var; Den er da lang nok far, så skal vi ikke have den med hjem?

En følger og 1 horn senere var det på tide at begive sig hjem, efter at have kastet med sten, kigget på røde rejer (tanglopper) og siddet på diverse sten for at sidde, samt samlet tang og kigget på færger, fugle og hvad ved jeg.

2012.05.02 Billedproblemer

Jeg plejer ellers nok at kunne finde ud af den slags, men af en eller anden årsag kan jeg pt. ikke uploade billeder. Med andre ord er det kun tekst der kommer frem lige nu. Øv, men som jeg har sagt et par gange før, så er jeg ved at have en ny side i tankerne og derfor vil jeg ikke ofre så meget mere på denne.

Tålmodighed!

Det her fiskeår har alligevel været til at lukke op og...