Ha ha... gæt selv for en svenskerpølse... |
Hvorom alting er... jeg valgte havørreder idag. Ikke rav og jeg fortryder næsten ikke et sekund. For havørreden var ikke let idag og jeg garanterer at jeg havde fundet rav, med al den østenvind. Men på bekostning af min dag i dag? Nej!
Ude på näset, havde jeg ikke være med Javier, Henrik, Linus og Ole. Og Allan og Erik. Ude på näset havde jeg bøvlet rundt i rådden tang og skulen til hinanden med misundelsesværdige blikke... Typ: "Va har den jävlen NU hittat?"
Det kan du også, når det sker og hvis ikke det er livet, så ved jeg ikke!
Vi startede og sluttede på samme plads. Der var vist ikke flere pladser indlagt i skemaet, men havde det været umuligt på førstevalget, var andre mulige. I første kast, et sted derude i disen, huggede det lige som jeg var kommet op på en sten og jeg var sejrssikker! Ikke blandt folket, men fordi det bare lige passede så godt ind! Fisken steg af efter 3 sekunder og efterlod mig med én tanke: Det kunne fanden-helvede-sgu også lige passe, hvis det var dagens eneste... men det var det!
Hvilket man jo ikke forventer, men bare lige tænker, nu man tillader sig at have hug i første kast.
Så kom OLR. Ole Rådhede. Min ven gennem en masse skriverier og på bloggen, men en person jeg aldrig har mødt og en person jeg glædede mig til at møde. Dernæst tog fiskedagen en typisk drejning. Det blev snak. Masser af snak. Erfaringer, fortællinger, historier - lige afbrudt af et par superlækre kalkunpølser og tophygge ved grillen - overgående til mere fiskesnak over Javiers blåbærtærte (mums) foto og grejopstilling. Jamen det var lige præcis SÅDAN en dag skulle være, nu de der pletsild alligevel susede forbi ude i vandet og ikke gad lege med os.
Det vil sige; "Där sat den"! Råbte Javier og stod med bøjet klinge, præcis som Ole, Henrik og jeg stod og var igang med nye perspektiver til vores fiskedag. Fisken stod af, præcis som min i starten af dagen havde gjort. Javiers noget større dog - og så var det måske at vi alligevel skulle fiske og ikke snakke, præcis som man gør det syd for Valby Bakke.
Så vi fiskede og jeg havde sørme en følger og 2 hug inden jeg mistede en wobler, hvilket jeg ikke var videre tilfreds med, men dagene på kysten er som de er. Man giver og tager og idag tog kysten.
Til gengæld fik jeg en i dén grad en god dag i venners lag og til jer alle skal lyde en stort tak!
Som altid en læsværdig og tænksom beretning fra din hånd, Anders. Tak for en fantastisk hyggelig dag. Og hvis nogen skulle undre sig over, hvad det dog er oven på den hotdog, så er det rejesalat!!
SvarSletHa ha... jeg troede vi kunne holde den med rejesalaten for os selv :-)
SvarSletMen mange tak og i lige måde - super dag på kysten!