2015.11.01 En rav-ørred måske?

Valget var ikke super svært, men alligevel... premiere følelser skal man ikke lege med og rav guden kan sagtens spille mig et puds senere på sæsonen, hvis jeg overhovedet finder tid til at komme ud og snuse til rådden tang og håbe på lidt af nordens guld. Men en aftale er en aftale og så var der lige det med huset... årh ja...

Jeg lugter indelukket. Sådan godt gammeldags "jeg har ikke luftet ud i 40 år" agtigt". Lugten er faktisk ikke min egen, hvis du undrer? Den kommer fra mit "nye" hus som vi nu er flyttet ind i og som kommer til at stjæle særdeles kostbar fisketid de næste par uger... måneder... nej, vent... år! Men det vidste jeg jo godt. Det indgik lis´som i handlen. Jeg har - for at tale om noget andet - savnet noget at rive i. Dig med perverse tanker; Ha ha dén var sjov, men jeg kan også godt lide at gå i haven, ordne lidt derhjemme og den slags og ja, det kan da godt være det er sådan lidt hygge agtigt, eller ligefrem gammelmands agtigt, men det er ok. Jeg er over 40 nu og kan således både håndtere og forstå de der forskellige stadier i livet og min tid er også hus- og have tid, udover fisketid, arbejdstid, lidt-større-børn-der-opfører-sig-som-næsten-fucking-teenagere tid og jeg skal også have... fritid-tid! Hvis du forstår?

Hvorom alting er... jeg valgte havørreder idag. Ikke rav og jeg fortryder næsten ikke et sekund. For havørreden var ikke let idag og jeg garanterer at jeg havde fundet rav, med al den østenvind. Men på bekostning af min dag i dag? Nej!
Ude på näset, havde jeg ikke være med Javier, Henrik, Linus og Ole. Og Allan og Erik. Ude på näset havde jeg bøvlet rundt i rådden tang og skulen til hinanden med misundelsesværdige blikke... Typ: "Va har den jävulen NU hittat?"

Jeg fandt venner. Gode fiskevenner og havde det i dén grad som blommen i et æg. Det håber jeg vi alle havde, for hvem kan føle anderledes når man i venners lag, kan både hygge sig, le, spise godt, fiske og have det godt - og... uden at fange fisk... alligevel gå glad fra kysten? Det kunne vi.
Det kan du også, når det sker og hvis ikke det er livet, så ved jeg ikke!

Vi startede og sluttede på samme plads. Der var vist ikke flere pladser indlagt i skemaet, men havde det været umuligt på førstevalget, var andre mulige. I første kast, et sted derude i disen, huggede det lige som jeg var kommet op på en sten og jeg var sejrssikker! Ikke blandt folket, men fordi det bare lige passede så godt ind! Fisken steg af efter 3 sekunder og efterlod mig med én tanke: Det kunne fanden-helvede-sgu også lige passe, hvis det var dagens eneste... men det var det!
Hvilket man jo ikke forventer, men bare lige tænker, nu man tillader sig at have hug i første kast.

Så kom OLR. Ole Rådhede. Min ven gennem en masse skriverier og på bloggen, men en person jeg aldrig har mødt og en person jeg glædede mig til at møde. Dernæst tog fiskedagen en typisk drejning. Det blev snak. Masser af snak. Erfaringer, fortællinger, historier - lige afbrudt af et par superlækre kalkunpølser og tophygge ved grillen - overgående til mere fiskesnak over Javiers blåbærtærte (mums) foto og grejopstilling. Jamen det var lige præcis SÅDAN en dag skulle være, nu de der pletsild alligevel susede forbi ude i vandet og ikke gad lege med os.

Det vil sige; "Där sat den"! Råbte Javier og stod med bøjet klinge, præcis som Ole, Henrik og jeg stod og var igang med nye perspektiver til vores fiskedag. Fisken stod af, præcis som min i starten af dagen havde gjort. Javiers noget større dog - og så var det måske at vi alligevel skulle fiske og ikke snakke, præcis som man gør det syd for Valby Bakke.

Så vi fiskede og jeg havde sørme en følger og 2 hug inden jeg mistede en wobler, hvilket jeg ikke var videre tilfreds med, men dagene på kysten er som de er. Man giver og tager og idag tog kysten.

Til gengæld fik jeg en i dén grad en god dag i venners lag og til jer alle skal lyde en stort tak!