søndag den 19. august 2018

2018.08.19 Tilbage til fiskeriet

Efter en omgang vejrstatistik og små ferieminder, var fisketuren i tankerne pludselig blevet en realitet. En sommer så lang som jeg ikke kan huske at have oplevet tidligere, havde taget en slutning med et for årstiden, mere normalt vejr; Skyet, blæsende og lunt. Drømmen om en varm sensommer har jeg stadig, men allerede nu har både haven og jeg set rigeligt til solen og mærket rigeligt til varmen og det manglende vand fra oven.

Der manglede også lidt vand i Østersøen da Javier og jeg ankom over middag til den tænkte plads. Jeg havde tanker og håb indstillet på en august ørred, mens Javier allerede da vi steg ud af bilen, bekendtgjorde at han ikke regnede med noget. For ham alene, var det tanken om at komme ud og strække stængerne lidt, der lokkede. Jeg måtte give ham ret. Det var ALT for længe siden jeg havde været ude. At Javier kun havde haft en måneds pause blegnede i forhold til min seneste seriøse fisketur tilbage i starten af maj. MAJ ja...! Der måtte gerne være en ørred til mig. Gad vide om de havde savnet mig?

Udvadet på sandbunden, så vi den ene store stime tobis efter den anden. De væltede rundt. Tankerne om hvordan det lige burde lokke havørreder til sig, var ikke fjerne, men som timerne gik og havørreden udeblev, indså jeg at der sikkert var ligeså mange tobiser på det næste rev. Og det næste rev. Og revet efter det. Og langt ude. Og bag det brune vand på Sydkysten. Der var nok rigeligt med tobiser overalt, så hvorfor skulle havørreden lige søge dem her, som de ellers plejer?

En kold Carlsberg til den varme gullasch suppe, samt en masse snak var afslappende og mange tanker blev vendt om vejret, vinden og ikke mindst fiskene. En ny undersøgelse med mærkede havørreder, viser at de har en sjov levevis. De går i løbet af en dag og pendler mellem dybet og overfladen i nærmest faste intervaller og søger til aften og natten igennem, primært mod overfladen. Nye teorier om hvorfor, blev talt igennem. Filmene om "Havørredens hemmeligheder" og egne erfaringer gennem årene, gjorde at jeg til sidst måtte lade tankerne ligge om at blive klog på de plettede sild. Den ene dag er de i stimer langs kysten. Den næste er de der, men gider ikke hugge. Dagen efter igen, er de bare helt væk. Det er nok ikke noget jeg skal kloge mig på. Der skal bare fiskes og det gjorde vi så igen, men efter yderligere en time, opgav vi pladsen og kørte sydover.

Efter et par kast fanger jeg en stor tobis der har taget wobleren rent. Ja ja... også her. Mon samme scenarie gentager sig? Det når jeg kun at tænke kortvarigt, inden Javier markerer at en fisk har hoppet lige foran ham. Senere har han en følger og vores tro vokser atter engang, men som tiden går og aftenen gør sit alt for tidlige indtog på randen af efteråret og dets mørke, må vi til sidst pakke vores ting sammen og med hver vores ølpølse fra Slagter Theilgaard i munden, begive os hjemad.

Ingen havørreder i dag. Tirsdag måske?

4 kommentarer:

  1. Hej Anders DK, er det d. 14.9 fredeningen starter?
    Hilsen Kenneth DK

    SvarSlet
  2. Yes. Så hold øje med vinden

    SvarSlet
  3. så torsdag d. 13 er sidste dag?
    Er der nogle fisk på sydkysten eller skal man op til Vik, Stenshoved ect. på Österlen?

    SvarSlet
  4. Jeg havde klart valgt Sydkysten. D. 15 indtræder fredningen, så du må fiske til og med d. 14

    SvarSlet