Sydkysten fik sit farvel kys. Men det forblev ved et af dem oppe på det tørre. Det der vand dér, var ikke noget at stikke hovedet i. Overhovedet. En nærmest ikke tilstedeværende vind, havde alligevel fået vandet til at stige og som det gør sig på denne årstid, så trækker det alt det rådne gamle og klamme tang ud i store klaser. Vandet var med andre ikke kun brunt. Det var fuldt af tang og ålegræs og Javier og jeg stod med meget tvivlsomme miner på første plads og tænkte det samme: Ville det blive en fiskedag trods alt?I hvert fald lige indtil Javier stod med en undermåler på. Så var de der alligevel. Vi kørte videre, selvom vi måske skulle være blevet, nu der var fisk? Men vandet på den anden side, trak i os. Det vand med de store fisk. Det vand der endnu engang var grumset, fuldt af ålegræs og rådden tang og som efter 1 time førte os endnu mere videre.
Men sådan blev det. Grumset, ålegræs befængt, rådden tang agtigt. Man burde kende sin besøgstid. Eller bare finde en ny hobby frem til det nye år. Sådan et fiskeår kan gang på gang, hænge mig ud af halsen, når det går på hæld alt for tidligt, fordi man ikke føler man har nået at fange fisk nok eller for den sags skyld, store fisk nok.
Nuvel, vi skal være positive og det prøver jeg at være i denne deprimerende tid, hvor lyset forsvinder lidt mere hver dag. Om 3,5 måned går vi atter mod lysere tider, når det er solhverv igen. Frem til det har jeg vel fisket lidt i kajak, efter gedder, lært at bruge min drejebænk og en masse andre positive ting - og ikke mindst ledt efter rav. Gode positive tanker... efterår... bring it on! Næste weekend er sidste chance, men da har jeg måske ikke tid... så ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar