søndag den 30. marts 2008

2008.03.30 Blänkaren 2008


Så var det endelig tid til at få set hvor skabet skal stå! Dette års konkurrence skulle ikke gerne blive en gentagelse af sidste år, hvor vi ikke havde nogen fisk til indvejning, men jo... sådan blev det.
Hvad der efterhånden er blevet til hverdag, eller rettere hvad der er blevet til weekend (for nu at få sandheden frem) er blæsevejret. Onsdag så fed ud, torsdag så fed ud og fredag så fed ud. Faktisk var lørdagen ikke så ringe endda, men søndag, ja i dag blæste det så 10-12 m/s fra S og SØ. Det er imponerende! Til gengæld var mine bange anelser for grumset vand gjort til skamme allerede da jeg kørte ud af byen.

En samtale med Urban og vandet var klart, sagde han. Godt nok grov sø, men klart vand og uden tang - videre østpå for at finde et rev, men Urban og jeg er enige om at det er for vildt, da vi mødes lidt senere. Jeg står med mine ben i 2 lejre. Skal jeg lyne op og trykke huen fast om skallen og så bare gå til den eller prøve noget helt nyt: havørredfiskeri på Øresundskysten? Det sidstnævnte lyder mest tillokkende, da denne uges sygdom er halsbetændelse. Den har jeg fået af min datter, som er meget gavmild for tiden - men hun lærer at dele og det er også godt! Et stop for at få mad, inden jeg overhovedet har fisket, og så står den på lang gåtur. Geddehalvøen viste sidste år at der nok var havørred i området og da vi efterhånden er så langt henne på året, må der være kommet tobiser til landet, hvorfor pladsen naturligtvis kan fiskes af. Jeg mener, hvorfor ikke, selvom det ikke er den mest oplagte havørredplads? Men først var der lige gåturen.

Vi aflægger en meget lang strækning i blød bund og i vand til knæene visse steder. Urban stiger af og jeg fortsætter. Jeg vil helt ud og fiske. Af med tasken og så videre gennem et par hundrede meter knædybt vand, for efter 4 kast at konstatere at der er drivende tang i vandet. Nå, men så er det retur - denne gang mod strømmen og i strid modvind. Jeg er fuldstændig smadret da jeg indhenter Urban. Storsvedende og lidt skuffet sætter jeg mig i bilen og har bestemt kursen mod Sydkysten - ondt i halsen eller ej. Urban lægges bag mig og så afsted!

Bølgerne hamrer ind på kysten, men vandet holder stadig den fantastiske farve jeg havde håbet på at se. Hvis bare jeg kan komme ud bag knækket, er der chance for fisk. Men adskillige kast senere, må jeg sande at det er svært at komme langt nok. Først og fremmest kan jeg langt fra komme ud på revet hvor jeg plejer at stå, desuden er bølgerne så svære at de knækker langt ude og så kommer de fra 2 sider, hvilket gør halvdelen af mine kast helt forgæves og sidst men ikke mindst, så knækker de igen foran mig og skubber mig rundt på de glatte sten. Ikke lette forhold, men det forlanger jeg heller ikke.
Jeg bliver enig med mig selv om at prøve længere nede, selvom jeg har set at pladsen var optaget af 2 andre - måske var de gået hjem? Men nej, den ene sidder i bilen og den anden er stadig på plads. Det er Nikolai og en kammerat der er ude. De har stået i et "hul" i revet hvor der er langt roligere forhold og har der plukket 3 sortfisk. Så det kunne sagtens lade sig gøre, men det er lige om at finde de rette steder!

Desværre løber tiden fra mig i fiskeriet, men nu skulle jeg op og se de andres præstationer fra dagens anstrengelser og så skulle der grilles og nydes. Af 26 tilmeldte, dukker 14 op - nogle af dem for bare at hilse på og så køre igen. Det skal I have tak for - altså for at hilse på, forståes! Vi var 11 mand tilbage, inkluderet arrangørene, da vi kunne sætte tænderne i de lækre pølser og nyde hinandens fisk. Det er egentlig en halv sandhed - men den med pølserne er god nok.

Ærgerligt med en gentagelse af sidste års resultat, men fedt at så mange viste interesse for konkurrencen.

Tak for en hyggelig dag og bedre held næste år! Næste weekend er det tid til den anden af Skånes Fultonkonkurrencer, hvor Skånska Kustfiske Klubben afholder Öringens Dag.
Ses vi? Det tror jeg nok du tør!

lørdag den 22. marts 2008

2008.03.22 - del 2 Snydt igen

forts: ...sådan blev det ikke. For i dag stod Linus og jeg nede på Sydkysten og havde begge set vandet dagen i forvejen og var begge enige om at det ville være kanon til fiskeri i morgen - altså i dag.

Så hvorfor blev det ikke det? Vandet var brunt flere hundrede meter ud. Linus der allerede var i waders gik i vandet for at måle temperaturen og bekræfte mine anelser. De var helt sande... strømmen og vinden fra dagen i forvejen havde ført koldt og beskidt Österlen vand ned til os. 3,5 gr. var det og ufiskbart. Jeg tog hjem fra kysten for 7. gang i år uden at have fisket.

Lige nu glæder jeg mig til forsommeren og de aftenture man kan tage midt på ugen. De virker pt. mere lokkende end disse tider, hvor forventningerne til vejret bare slet ikke bliver indfriet og man gang på gang bliver blæst væk fra kysten.

fredag den 21. marts 2008

2008.03.21 - del 1 Snydt

En hurtig samtale aftenen i forvejen, og pludselig var Jacob på vej herover.

Jeg havde egentlig sagt at jeg ville ud og fiske om torsdagen, men det blev aldrig til noget, fordi der var så mange andre ting jeg også gerne ville have klaret, og inden jeg fik set mig om, var der ikke mange timer tilbage af dagen. Men om om fredagen ville vinden tage til fra syd og dreje i først sydøst og øst, for om aftenen at slutte i en hyler fra nordøst. Men den hyler ville være ligemeget, når bare vi fik fisket hele dagen i den tiltagende vind.

Hvorfor blev det ikke sådan? Mens Jacob var på vej og jeg var nede og handle til grillen, begyndte vinden. Da Jacob var kommet og mens vi spiste, havde jeg passet grillen i regnvejr (det er ok) og så frisk til hård vind fra syd (det er ikke ok) Og vinden fortsatte bare med at tage til, så det var med bange anelser vi gik i seng.

Ganske rigtigt så stod vi op til en strid vind fra syd-sydøst. Turen til kysten var spændt, men vi kunne skuffede konstatere at meteorologerne fuldstændigt havde skudt forbi i deres prognoser. Faktisk endte vi med at køre hele vejen til Kivik, for der at bevidne at en hævn uden videre havde ramt os. Selv heroppe stod vinden næsten lige på kysten og farvede vandet brunt. Der var intet andet at gøre end at køre hjem. Jeg var skuffet - Jacob sur...

For at træde på os, var turen tilbage langs Sydkysten selvfølgelig i let solskin og mærkbar aftagende vind. Vejret var perfekt at fiske i, og havde det ikke været for de store bølger i det meget høje vand, var vi fløjet ud af bilen for at prøve, for selv vandet var klart. Jeg tænkte at lørdagens fiskeri kunne blive interessant, når bølgerne havde lagt sig lidt mere, men... forts.

torsdag den 20. marts 2008

2008.03.20 Påskeuge og sne

Så er vi halvvejs gennem påsken. En, traditionelt set, hektisk fiskeuge med mange folk på kysterne rundt i landet. Jeg har ikke været en af dem, hvilket jeg er lidt ærgerlig over. Atter en gang blev jeg syg, men nu hvor det er overstået skal jeg nok ud en tur, mens temperaturen udenfor er ved at krybe over frysepunktet.

I dag vender vinden til syd og en smule varme i den nye vind kan godt sætte lidt fisk i gang. Dagen må vise det, men året har indtil videre været træls som bare pokker. Hvis ikke jeg har været syg, har datteren været det. Når tiden har været til at fiske - for der er også kommet andre boller på suppen - så har vinden lukket kysten, i en ellers lækker varm vintersæson, set med havørredfiskerens øjne. Nej, det første kvartal af 2008 vil jeg nok hurtigt glemme. Heldig, må jeg erkende at have været, sådan at have stødt på en smukker fisk oppe i Blekinge d. 8 marts - den husker jeg til gengæld.

Manglende fisketid - det var den med andre boller på suppen. Ungerne (der er kun 1, men hun fylder for 2) tager tid, men jeg vil også gerne give hende den tid - jeg syntes også selv det er skidesjovt. Arbejdet tager tid, men den kan ikke forhandles. Huset tager tid, for der er altid noget at lave og en lejlighed vil fruen ikke høre tale om. Der var ellers et par ekstra timer man kunne hente ugentligt ved en lejlighed (og 1000 vis af kroner). På den anden side, hvor skulle man så være om sommeren? Hvor skulle man grille og hvad skulle man lave? Havearbejde er ok, trods alt(!) Nej, at bo i hus er nok meget godt når det kommer til stykket... specielt for den lille.

Jeg tror bare at jeg er ved at være rigtigt inde i det der familie tam-tam som på en gang er hyggeligt og sjovt, men også utroligt tidskrævende. Fisketiden forsvinder, som mine lommepenge gjorde det hos slikmutter dengang jeg var 10 år.

fiskedagbog.dk kommer i tiden fremover, ikke til at være så opdateret som den en gang var. Det kan kaldes prioriteringer, men kan oversættes til tid. 8 timers søvn, 8 timers arbejde og 8 timer til at lege med ungen, indtage nødvendig mad, være nødvendigt sammen med konen (ups) og så kan de sidste minutter fordeles på huset og haven samt fiskeriet. Måske man skulle gå på deltid og sende barnet på kostskole i en tidlig alder? Jeg foreslår at næste gang der skal stemmes om timer i døgnet, så laver man 36 af dem. Det kræver ganske vist lidt justeringer i jordens omdrejningstid, men det kunne kompenseres således at vinteren kun bestod af 12 døgntimer, så der ikke kom for meget uorden i det hele.

Nej, nu skal jeg til Ystad og hente nogle blink og så skal jeg se på den kyst. Undrer for i øvrigt om der har været så mange ude i påsken i år? Og har I fanget noget? Det er jo ikke ligefrem det bedste fangstvejr på sydkysten med nordlig vind, sne og frost hver dag. Bemærk jeg skrev fangstvejr, for fiskevejr kan man vel godt kalde det? Det er jo trods alt vildt lækkert udenfor i solen, selvom temperaturen ikke er fulgt med.

Hej på dig... og tak fordi du stadig er med på min side, selvom fiskeriet er faldet lidt. Det kommer igen, med tiden.

lørdag den 8. marts 2008

2008.03.08 Listerne

På rygtebørsen var der kommet informationer om godt fiskeri i Blekinge. Så på ægte rygtebasis bestemte Anders, Jacob og jeg, os for at tage en tur forbi derop i stedet for den planlagte sydkysttur. Det var alligevel weekend og der ville sikkert være mange ude på hjemmebanen, så Blekinge var et attraktivt alternativ.

I weekenderne skal jeg gerne lige indhente et par af de timer, jeg er gået glip af i ugens løb, så da jeg stod op lidt i 5 lørdag morgen, syntes jeg der var noget der manglede. Kaffe i koppen og så ud i bilen med grejet. På den sædvanlige tankstation var der lukket, så morgenmaden måtte vi køre til byen og hente. Men skiltet "nattlucka" var permanent lukket og det andet skilt "vi har öppet för dig" har Statoil vist ikke ment noget seriøst med. Der var simpelthen lukket i byen, og ingen morgenmad kunne findes, indtil vi valgte at følge efter en bil der førte os til en konditor - redningen!
Ud på kysten for at konstatere at der holdt hele 4 biler i forvejen, og så sent var vi heller ikke på den. Vi overvejede en anden plads, men valgte alligevel at blive da området er stort. Og ganske rigtigt, ikke et øje på kysten hvorfor vi kunne indlede dagens fiskeri på favoritten. Vandet så hammergodt ud, selvom der manglede lidt vind - solen manglede også, men begge dele var lovet i dagens løb. Det var faktisk den slags vejr hvor man tænker "når sol og vind kommer, så kommer fisken". Det stemte 100%.


Jacob, det er kendt som et dampbarn fik hurtigt ben at gå på og forsvandt rundt om revene, mens Anders og jeg kun rykkede os ned af kysten i mageligt tempo. Et udset rev skulle nåes inden solen kom frem. Men da skyerne pludselig forsvandt, valgte vi det næste rev i rækken - og den sol fik bare mit fiskehumør i top. Efter et par kast måtte jeg ind og hente min pol-briller, for at kunne følge med i den våde verden og allerede i kastet efter kom der 2 ret gode fisk efter blinket på samme tid. De kom med fuld bulder på og forsvandt lige så hurtigt - fisk på jagt! Kastet efter havde Anders hug og jeg følte også lidt pilleri, men intet skete. Endnu en fisk fulgte med ind, men denne i modellen målsfisk. Efter 10 minutter overvejede jeg at gå ind og få forfangsline på, hvis det var det der afholdt fiskene fra at hugge, men netop som jeg skulle gå ind, huggede fisken. Ikke specielt hårdt, og så gik den i gang med at vælte rundt i vandet bare en 15 meter ude på bedste sortfisk manér. Jeg kunne ikke se fiskens farve, men kunne mærke det var en bedre af slagsen. Anders, der netop havde kastet ud, måtte pludselig stoppe indspinningen da fisken valgte at stikke af i langt udløb forbi ham. Fisken blev vendt og fightet mod land, hvorefter den igen begyndte at vælte rundt, men denne gang så jeg tydeligt den knitrende blanke side og så fik jeg gummiben. Fisken valgte dernæst at svømme mod land og vælte rundt i stenene, dernæst indenom mig og rundt igen - jeg tror nok jeg mistede den fisk i tankerne en 3-4 gange - men et godt greb om halen reddede det hele og oppe på land kunne jeg konstatere at 3-krogen sad perfekt i saksen. Yes! Årets første gode fisk og en yderst smuk en af slagsen.
Den næste halve time fiskede jeg ikke, men stod bare og var glad. Anders, derimod, fiskede lystigt videre og mistede desværre en fisk efter et halvt minuts fight. Jeg gik langsomt i vandet og havde hurtigt hug igen og også fisk efter en gang til, og det var tydeligt at fisken var i forårshumør. Desværre lykkedes Anders og jeg ikke med flere, hvorimod Jacob indfandt sig på mit tidligere udsete rev, og der fik 2 blanke omkring målet samt en sortfisk.

På sådan en tur, skal maden indtages i det fri og helst som pølser over åben ild. Ingen undtagelse i dag, hvor Jacob havde sørget for at handle et par ordentligt store og stærke pølser ind, og Anders havde sørget for drikkevarene. Guddommeligt som altid, ude i det fri! Og bedst med fisk på land...
Senere bestemte vi os for at flytte plads, idet den yderligt tiltagende vind havde fået en masse ålegræs til at drive omkring. Den nye plads var alt for stille og med for lidt tid tilbage, ville vi alligevel prøve en tredje, hvor ålegræsset mod forventning ikke var til stede. Bølgerne gjorde det svært at komme på plads, men vi fik da fisket en halv time, inden trætheden slog igennem og det var på tide at tage hjem.

Hjemme blev fisken vejet og målt til 4 kg. fordelt på 67 cm.

lørdag den 1. marts 2008

2008.03.01 Forårsglæde

Velkommen til forår!

Det blev indledt allerede i mandags, d. 25 februar, da jeg var på ravjagt langs Sydkysten. Jeg fandt kun 2 små stykker, for højvandet dagen i forvejen (pga. blæsten) havde skyllet alt tangen ud, så jeg gik en lang tur i det lækreste vejr uden handsker og hue, men fandt altså ikke noget rav af betydning. Til gengæld så jeg en lærk, der på bedste sommermanér legede helikopter over engene og fløjtede så man fik lyst til at kaste sig i sandet og tage sol.

Vejrudsigten ser ikke videre lækker ud for de kommende dage og nu skal vi åbenbart smage lidt vinter netop som vi forbereder os på foråret. Men selvom vandet langs kysten har været mere mørkt end klart i år, så glæder jeg mig til det bliver lidt varmere og forhåbentligt bedre vejr, for nu starter fiskeriet rigtigt. Vi ses derude.