mandag den 16. marts 2009

2009.03.16 En afslutning

Janne Blanking, The artist formaly known as Janne Besa, beviste i lørdags at vejret bare er noget vi skal være glade for, så længe vi kan trække det. Der er ikke mange kystfiskere der gladelig ser frem til en fiskedag i dis og tåge og helt fladt vand. Jeg tror ikke jeg kender nogen overhovedet – den eneste der egentlig syntes en smule om det, er mig selv. Jeg ved ikke hvorfor, men det er nok fornemmelsen af at være helt alene på kysten der spiller ind. Eller så er det bare sådan at jeg før har haft udmærket fiskeri i den slags vejr – det har jeg faktisk. Nuvel, jeg foretrækker vind på eller langs med kysten, som jeg antager I også gør. Og sådan var vejret i dag.Langt federe forhold end på rigtigt længe og så var vandet endda en smule grumset, men langtfra så meget at sigten var dårlig. Det jeg ville kalde det fede havørredvejr. Solen, som jeg igen og igen mangler, manglede givetvis også i dag, men så galt kunne det alligevel ikke gå – men det gjorde det. Næsten.

Jeg startede med at fiske det lave område på revet af. Ingen fisk inde og så kunne jeg komme ud på den anden side af stenene. Skulle jeg egentlig starte her? Kysten er en perle af en fiskeplads, med den eneste forskel at tykkelse på revet varierer over en lang strækning. Enkelte steder er det en smule lavere, andre lidt dybere og ellers så er det nogenlunde det samme hele vejen.

Jeg ser jeg først alt for sent havørreden der er efter blinket. Den er helt inde ved stangtoppen og viser sin blanke side, lidt for provokerende. ”Blink blink blink blink” for hvert skæl der bare lyser frækt gennem det mørke vand, da den vender foran mig. Den huggede og så var den væk. Jeg kaster længe efter fisken, men ser den ikke igen. Efter 3 timer med rygsækken på vadefiskeri langs kysten, er det tid til mad. En sortfisk hopper lige der hvor jeg ikke havde fisket og den gør det selvfølgelig igen, da jeg sidder med min mad halvvejs inde i munden. Nu spiser jeg og så må den sgu vente.
I første kast ud mod sandet har jeg atter engang en følger. Den hugger 2 gange tæt på mig og er ikke sort – det ser jeg da også den vender inde foran. Jeg bliver irriteret over fiskene og mig selv, for hvordan kan de fisk følge efter og hugge så ivrigt uden at tage blinket. Det er jo ikke noget nyt for dem, det her med at jage. Resten af dagen sker der absolut intet. Jeg er for træt og stædig til at bytte plads og der vil alligevel ikke være meget tid at fiske i hvis jeg byttede.

Da mørket er ved at lægge sig tager jeg et par af de berømte sidste og næstsidste kast over et dybere og dermed stille område på revet, hvor bølgerne pga. den tiltagende vind ikke hærger så meget. Og så hugger det. 8 timers fiskeri uden så meget som et ordentligt hug og så nu, endelig. I kastet efter sidder den der og så ryger den af. Jeg når næsten at blive sur over mit uhørte "held" på denne dag, da jeg i det tredje kast har fast fisk igen. En sortfisk er oppe og vende – måske ikke lige det jeg håbede på. I fjerde kast får jeg endnu en sort og i femte kast har jeg igen fisk der hugger. Tydeligt at der kommet fisk på revet og hjemturen forsinkes en smule nu hvor der skal smedes mens jernet er varmt. Efter et par kast i området lægger jeg kastet langs land og så ser jeg fisken i overfladen. Den hugger 2 gange i nogle pæne virvler, men misser krogen totalt. Kastet lægges ud igen og jeg når knapt at få kontakt til blinket inden en blankfisk vælter fri af vandet. Den er ikke stor, men rigtig fed. Med tanke på fisken der huggede halvvejs inde, så må der være mange fisk inde nu og så ringer telefonen. Normalt ville jeg ikke svare, men jeg venter desværre et opkald og må stoppe fiskeriet et par minutter. Da jeg igen er i vandet hugger det tungt ude på distancen. Denne fisk opfører sig ikke som de andre og går dybt og med siden til. Jeg er fuldt klar over at det er en større fisk og jeg håber virkelig den er blank. Desværre bliver fighten kortet noget af efter den første seriøse og tunge start og jeg må slutte dagen med en stor sortfisk der havde kræfterne i behold.

Mørket har sænket sig og 8 timers resultatløst fiskeri, bliver ændret til 20 minutters spænding, trods det kun var sortfisk og en enkelt blank der ville lege med.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar