2011.05.09 Listerlandet igen, dag 1

Efter den uundgåelige afslutning på Sydkysten var der kun et sted tilbage. En hjælper i sidste øjeblik, en frelser... Listerlandet, hvor Kasper og jeg netop havde konstateret at der givetvis ikke var mange havørreder, men heller ikke hornfisk. Og det med at fiske uden at fange noget, er jo ikke mig ubekendt. Til gengæld føler jeg tit at hornfiskene, de allestedsnærværende hornfisk, ødelægger chancerne for havørred. Men der er også huller i hornfiskene, så at sige. Det vender jeg lige tilbage til.


Min far og jeg kørte afsted om morgenen og for en gangs skyld var jeg co-driver og ikke chauffør. Så fik jeg set på landskabet på vejen og det var nu helt rart! Jeg har længe tænkt over at købe et hus/sommerhus på Listerlandet og gør snart noget ved det. 600 kr. for en overnatning... og jo, jeg fik da prisen ned i 400 kr. for en nat, men stadig. Gang det op med 30 dage og du har til huslejen på en stor villa - og det boede vi ikke i. Et hus på Lister kan skaffes for en rimelig penge og så har man også lidt pension stående i svenskrøde brædder...

Imponeret over landskabet og den første fiskeplads, tog det lidt tid inden min far kom i fisketøjet og vandet. Jeg tilbød at vi smuttede ud på det lille rev, men min far er ikke den store vader (da han langt fra fisker så meget som han burde) og holdt sig længere inde nær land, mens jeg forcerede de glatte sten og smuttede en kastelængde ud. Og netop kastelængder har det med at være afgørende heroppe. Nogle gange.

Hornfiskene var på plads, for i modsætning til i torsdags var der 2-3 efter blinket, men det var ikke de mest hugvillige af slagsen og det er godt! Vandet havde en helt utrolig smuk grønlig farve og stenene der ellers plejer at være meget brune her, havde antaget en mere grøn nuance og mens ternerne dykkede ude over sandet og diverse fugle kvidrede i baggrunden, var det kun en havørred der manglede i den tiltagende tåge - for mens du gik rundt i shorts og 20 plusgrader og nød vejret, så havde vi let tåge, 9 gr. ovenpå og 10 gr. nedenunder. Perfekte forhold i øvrigt, for så er lyset ikke så skarpt. Og så huggede fisken. Et ekstremt voldsomt hug, som jeg altid har drømt om. Ikke nogen dikkedarer og på fuld line hoppede en blankfisk fri af vandet 3 gange, inden den stak af i et voldsomt udløb - uden at jeg nåede at løsne bremsen. Det var en god fisk og min far der tilfældigvis lige var vadet i land og stod og kiggede på mig, oplevede det hele fra starten. Fisken var svær at presse det første stykke tid, men langsomt fik jeg den tættere på, mens jeg kunne se den blanke flanke gnistre under overfladen. For helvede en god fisk, tænkte jeg. Det var en 6-7 kgs, indtil fisken i næste hop et øjeblik lignede en blank nedgænger - nej, det måtte det ikke være. Please... ingen blanke nedfaldsfisk igen. Slet ikke efter denne her sindssyge fight der ikke var ovre endnu.

Fisken var tæt på mig 2 gange, men forsvandt ud over revet, hoppende og ruskende med hovedet. Efter, hvad der føltes som en evighed, fik jeg den ind til mig og kunne desværre konstatere at mine anelser var rigtige. En umådeligt velkonditioneret og i øvrigt helt blank nedgænger på plus 5 kg. blev løftet fri af vandet, så min far kunne se den. Dernæst løsnede jeg krogen og så fik den lov at svømme videre. Nøøøøj for en fight. Det var helt vildt som den tog ved!

Midt på dagen i maj... he he... det er sjovt, for alle fisk er i vandet nu og de har muskler! Selv den lille fyr på 40 cm. som huggede et par kast efter. Den var også stærk, men jeg var lidt uimponeret ovenpå den netop overståede fight. Pølserne fra grillen var også stærke og blev indtaget med orkideer og nye forårsfornemmelser som omgivelser. Heroppe er foråret nemlig først lige ankommet.

Min far og jeg blev ved til lidt senere end aften og kørte så hjem til grillen og de ventende bøffer. Maj og kolde øl udenfor, inden grillen startes... og så ovenpå en fisketur... det kan ikke blive bedre. Jo, hvis tågen gad lette, så det var lidt varmere måske.