2011.05.14 Dramatiske dravater og hoppende havørreder

Ostepølser fra Bagsværdslagteren. De er ikke gratis, men i særdeleshed pengene værd og kvaliteten helt i top! Da Ralf smækkede køletasken på kølerhjelmen, frygtede jeg en bule, men den slap allernådigst fra de store pølsers overvægt. 4 stk. og tættere på 1 kg. end et ½. Selv havde jeg mine nyopdagede stærke pøller med, men vi blev enige om, at vi fremover skal holde ost og krydderier for sig. Ostepølserne har opnået en status, som skal respekteres. Og så var vi ellers klar til at fiske!
Jeg var faktisk sulten allerede ved første kast og sulten fik et hak opad da jeg mod oddsene på denne kystplads, fik et horn allerede i andet kast. Endda lige dér hvor ørreden plejer at hugge. Heldigvis blev hornet ikke fulgt af en masse andre og så begyndte havørrederne at hoppe. Ralf stod pludselig med flex på klingen og i stort hop tabte han en fed 3 kilos havørred. Altså det var havørreden der hoppede.

"Havørreden huggede forsigtigt og jeg regnede næsten med at den røg af, så hidsig som den var" De der maj ørreder er bare afsindigt stærke, men surt den blev mistet. Vinden tog til og fik vores fiskeplads til at se rigtigt lækker ud. Sulten tvang os til en pause og flere havørreder, de fleste dog rigtigt små, hoppede mens vi nød udsigten og maden. I en endnu mere tiltagende vind, var Ralf og jeg enige om at vi efter pausen nok skulle få det vi kom efter, men der tog vi fejl.

Der var kommet lidt skyer, vinden var oppe på mindst 6 m/s fra S og bølgerne slog mod kysten nu. Pladsen har aldrig haft den store tiltrækning på horn, af en eller anden årsag og havørreden hugger året rundt - stort set. Og så begyndte vi ellers at fange hornfisk i et hidtil uset omfang. Havørreden mærkede vi bare intet til, men Ralf så senere en rigtigt stor blankfisk springe fri af vandet, længere nede af kysten. Selv fulgte jeg efter ham, men alt vi oplevede var horn der hev i vores blink og 5-10 der konstant fulgte efter i hvert kast. Det var ikke specielt befordrende for havørredfiskeriet og langsomt var vores blikke ved at vende næsen hjemad, som vinden igen aftog. Faktisk oplevede Kasper og jeg et lignende scenarie forleden oppe på Listerlandet. Øgende vind op af formiddagen og fantastisk havørredvejr, bare uden havørred.

Da jeg med grillen under armen og tasken på ryggen gik fra den første plads, fortæller Ralf mig da vi mødes på den næste lille spids, at endnu en stor blankfisk gik fri af vandet, lige ude foran mig og netop som jeg gik ind. De er altså på plads, men vores kast nytter kun til at Ralf fanger og afkroger en blankfisk på målet til sidst. Endnu en stor fisk ses gå fri af vandet, men vi er efterhånden trætte og mentalt på vej hjem, da hornfiskene kun småt har mindsket deres interesse for vores agn. Det føles svært at kunne præsentere agnen korrekt for havørreden, når der hele tiden er mindst 5 hornfisk omkring blinket.

På vejen hjem mødes Ralf og jeg af et fantastisk syn fra en rullesky, der skubbes foran en koldfront på vej over landet - vi trænger til regn og overgangen til det ustabile våde vejr er faretruende smuk med en stor dravat/gustfront.