mandag den 26. marts 2012

2012.03.26 Sommertid!

Så er vi tilbage på MIN normaltid. Alt det pjat med sommertid er den dårlige tid, kan I godt pakke sammen. Som alle de andre gange, så holder jeg fast i at jeg hellere vil have lys kl. 22 om aftenen end vide at solen står op kl. 3 om natten, hvor jeg alligevel ikke kan bruge den til en hujende fis. Desuden er fordelen med sommertid - hele året - at du om vinteren har lys når du kommer hjem fra arbejde = færre indbrud. Hvor svært kan det være? Du må da være direkte dum, at ønske den såkaldte vintertid året om. Dyrene skal vænne sige lige meget til begge dele, så drop det og stift foreningen til ønske om evig sommertid på Facebook. Jeg tror ikke jeg får ørenlyd på min hjemmeside alligevel og Facebook skal jeg ikke på.

Det gode med sommertid er også fiskemulighederne! Nu kan jeg med et trylleslag pludselig fiske om aftenen. Surt var det derfor at konstatere at DMI ikke ligefrem lovede noget der bare mindede om nogenlunde fiskevejr - pånær lige idag. Vestlig vind, 7 m/s og sol. Ihh... en lille sommertidsgave inden vinden ville gå mere nordligt og øge en hel del. Nu blev det ikke helt sådan i løbet af ugen - dette skrives i "dengangtid" - men det ved man aldrig. F.eks så passer vejrudsigten i starten af april jo pludselig udmærket, fordi de har lovet frost og hård nordlig vind. Øv bøv, men så igen... hvor meget ville jeg fiske i påsken, når det kom til stykket?

Nå. Urban havde lige været kysten igennem på 2 timer og desværre ikke mærket noget. Jeg tænkte at jeg måske kunne fiske revet med de lidt længere kast og så være heldig, men efter 1 times fiskeri, måtte jeg konstatere at Urban havde ret. Jeg skal også erkende at min tro var ret lav, eftersom vandet havde antaget en underlig mørk tone. Sådan lidt henad te-vand hvor du har glemt at tage te-bladene op i laaaang tid. Så bliver teen nemlig sort og sådan lidt mærkelig. Netop i den slags vand har jeg aldrig haft held, heller ikke selvom det var 9 grader inde ved kysten og 7 længere ude. Optimale temperaturer, faktisk.

Som sagt peger det pludselig på vinterudsigt igen med frost og så endda hårde og lidt kedelige vinde. Det er vel bare at komme ud og prøve, hvis det hele passer.

fredag den 16. marts 2012

2012.03.16 Årets første

Havde du spurgt igår aftes, havde du fået en garanti for fangst. Hvem ville ikke, når der loves 5 ms fra VSV, solskin og vandtemperatur på 5 til 6 gr. så da jeg nåede frem til bakkerne, var jeg lidt ærgerlig over det helt stille vand. Ikke at jeg havde forventet det ville blæse her, for resten af Sydkysten lå også fladt hen, men om ikke andet så måtte vinden vel øge? Desværre skete det aldrig og turen ned til stranden var ikke det værd i fiskemæssig sammenhæng, men jeg blev budt på grillkorv af brødrene Andersson. Derudover havde vi det mægtigt hyggeligt, så forgæves var det ikke. Jeg fik vel taget en 10 kast i alt på et par timer, derudover blev det mest snak og kiggen på de andre om de fangede noget. Og de andre, var 9 mand og det på en fredag omkring middagstid. Det var alligevel mange, syntes jeg.

Notits til mig selv: Kom i form! (Godt nok pinligt at skulle være så forpustet af at gå op af bakkerne - også selvom jeg stadig er forkølet)

Beslutningen om at køre fra bakkerne var ikke svær. Anderssons gjorde det samme. Nøøj hvor ærgerlig jeg var. Havde sådan glædet mig til den her uge og så bliver den bare snottet væk og når snotten er næsten væk, forsvinder vejret. Øv bøv, men sådan er det jo.

Jeg var på vej hjem, da en enkelt spids af en eller anden årsag var vindblæst. Eller det lyder jo lidt vildt, men vinden var på og skabte røre i vandet. Og det så bare kanonlækkert ud. Det gik stærkt med at få tøjet på igen og 10 kast senere kom den første fisk efter. Helt ind på det lave hvor den huggede i et sprøjt og så forsvandt den. Det var ventet - på 2 måder. Kastet efter huggede det helt ude og igen kom en fisk efter der huggede, sad på et øjeblik men desværre røg den af. Siden oplevede jeg en havørred der angreb mit blink, først på sædvanlig vis bagfra, men siden tog den en tur rundt om en mindre sten og strøg forbi lige foran mig og forsøgte at tage blinket forfra. Det gik lynhurtigt og var inde på det lave vand, så det var nemt at følge og det så helt vildt fedt ud, skal jeg hilse og sige!

At der var kommet fisk ind, var der ingen tvivl om, for da det endelig huggede rigtigt fattede jeg det aldrig helt, for i sekundet inden sprang en fisk helt fri af vandet lige foran mig og jeg blev så optaget af den fisk at jeg glemte at koncentrere mig om mit eget. Og så havde jeg altså pludselig fisk på. En sortfisk på målet der efter en masse rullen rundt om sig selv på kort line, kunne afkroges og genudsættes. Det blev ialt til 12 følgere der opførte sig vældigt hidsigt, men som alligevel ikke var så hugvillige at de ukritisk tog agnen - eller så var agnvalget forkert? Desværre nåede jeg ikke at finde ud af det, for det var ovre på 20 min. og når det går for sig på den måde, står jeg ikke og skifter agn med det samme. Trods alt var fiskene jo ikke "sporvogne" - altså den slags der går en halv meter bag blinket. Rart med noget action.

torsdag den 15. marts 2012

2012.03.15 Der mangler noget

Vandet var perfekt på den perfekte måde. Det havde en grøn farve med let brunlig tone og det var endda at se på den kedelige og grå dag. Bølgerne kom skråt ind fra Tyskland og var lige tilpas at færdes i og vinden let fra VSV. Super forhold og da termometeret viste knappe 6 gr. havde jeg næsten dømt fisketimerne til rådighed, for indholdsrige.

Men først lige om du kan huske det med bagstoppet, som jeg skrev om i starten af marts? "Der var engang..." Nej, vent. For længe siden fik jeg et Shimano Biomaster 2000 forærende af en kammerat der ikke kunne lide at fiske med det. Jeg må sige at jeg virkelig kunne lide det. Det holdt jeg ved i mange år og set i nutidsbriller, må det hjul jo være lavet af kram, for det var dengang jeg skyllede hjul ved at lægge dem i håndvasken - altså under vandet. Men jeg fik slidt møllen og søgte efter erstatning. Af en eller anden årsag var Biomaster kun at finde med de her spoler hvor du kunne rulle ca. 44 meter 0,30 mm. nylon på. Hvorfor man har opfundet dem er mig en gåde. Men jeg fandt så Stradic og gennem mange år - helt frem til i forgårs faktisk - fiskede jeg med Stradic og intet andet. Rimelig pris, noget for pengene og ... ja, det var vist det. Jeg har været tilfreds. Men, nu har jeg på knap 4 år, slidt 3 op. Enten skurrer de og det er virkelig sådan at de næsten stopper efter lidt bølgesprøjt, eller så virker bagstoppet ikke. Og jeg vasker ikke hjul mere. Jeg smører og plejer og er forsigtig. Selv ved bølgesprøjt, men jeg syntes fandme det er sært at have et fiskehjul der ikke kan tåle vand. Der er et eller andet der jeg ikke helt fatter.

Nå, men konsekvensen heraf blev at jeg købte mig et Stella 3000 FE og det fik jeg igår. Jeg købte faktisk et Stella 2500 for et par år siden også, men det solgte jeg med det samme fordi håndtaget var ligeså stort som hjulet og pænt irriterende at stå med. FE har et lille håndtag og hjulet er fysisk lidt større. Det skal i øvrigt lige med at Stella 4000 ikke hedder FE, men derimod SFE og leveres med... yes, en spole beregnet til 44 meter nylon. Muligvis kan man få 100 meter spunden line på, men det køber jeg ikke et hjul for. Det er altså mærkeligt det der.

Hjulet bestod prøven idag. Det kører godt nok sublimt. Nøøøj! Men, med en udveksling på 6,0 : 1 så røg der 2 blink på den konto. Endda på revet, hvor jeg kender alle stenene. Nåja, måske havde det lidt med lavvandet at gøre, men alligevel.

Jeg kom egentlig fra at jeg havde dømt dagen for indholdsrig og da jeg i tredje kast havde en følger kom der i samme sekund 2 tankestreger i skallen på mig;

1: Fedt, der er allerede fisk efter. De er på plads, så NU bliver det sjo.......
2: Øj, nu ikke blive for glad, for der står altid en sort dér og det kan jo være du ramte den prik.

2 tanker på en gang, hvor den sidste fandt sin rigtighed efter 2 timer. Jeg så nogle sorte tøffe rundt og mærkede ellers ikke en fis. Gad vide om solen havde fået det til at eksplodere, for jeg kan ikke se noget der skulle have været bedre.

Tænk engang. I fredags tog jeg endelig lidt ferie ud. Tankerne gik på fiskeri, fiskeri og fiskeri. Vejret så endda perfekt ud og det er ellers umuligt at vide noget om, når man planlægger ferie. Temperaturen i vandet er ved at være perfekt og hvad sker der så? Først får jeg syge børn og da de er klar til leg igen, tordner jeg lige ind i en kedelig gang influenza med feber og alt. Altså blev min ferie til fiskeri mandag formiddag og så først igen torsdag eftermiddag (stadig med feber og hosten) Snak om at være muggen lige nu.

Imorgen har bare at blive godt.

Kan i øvrigt ikke huske hvad de der spoler hedder, men de har et navn.

mandag den 12. marts 2012

2012.03.12 Kort dag - ikke meningen!

Se så! Nu skulle det uklare rev fiskes, for Sydkysten i NV er ikke ringe, men det er lidt for tidligt på året til det. Det uklare var blevet uklart uklart. Altså sådan rigtigt uklart og jeg tog kun 2 kast, så var jeg videre. Øv også. 5 grader og det burde jo give fisk.

Næste plads; 4 grader og klart i vandet. Meget klart endda. Her er det godt i NV vind og mit GoPro cam var monteret fra start, klar til at tage de første fights på video og hvad skete der lige? Intet du!

Jeg tog revet 2 gange, næsten fra start til slut og der var ikke så meget som en følger.

Enkelt at bytte plads, for blot at konstatere det samme på næste. Meeeeen... det var faktisk 5 grader i bugten og så fik den lige ekstra mange kast her, for sidste år var det ikke så ringe endda. Men sidste år og i år er ikke noget at sammenligne og da jeg begyndte at tænke på madpakke, tog jeg den sædvanlige lange tur over revet. Det var i øvrigt ikke så smart at pille alle mine spikes af støvlerne, for det der med filtsåler under gælder ikke når spikes´ne sidder i sådan nogle gummiringe som stikker frem, for de er glatte de gummiringe. Mega glatte. Men jeg kom over revet og så havde jeg fisk efter.(tadaaaa)

3/3

søndag den 11. marts 2012

2012.03.11 Kort eftermiddag 2

Det var en flirten med fisketiden, sådan at bevæge sig rundt derhjemme og glo. Ikke at jeg ikke lavede noget (uha jo) men vejret stank langt væk af frisk luft på kysten og der var ingen tvivl om hvad jeg ville bruge min tid på lige nu og her - det tror jeg såmænd også at både kone og børn vidste... men først de ting man ikke når i hverdagen.

Og så fik jeg sms´er fra Micke om at nu så det vel godt ud og nu var det vel fint og hvornår skal du ud og kom nu osv. Da Micke kom afsted før mig, kunne han fortælle at det virkelig så godt ud og så kunne jeg endelig pakke grejet, for blot at høre fra Micke at nu var han på vej hjem igen og så stod der i øvrigt 3 andre på revet. Det er lige det med at huske at glemme de andre der er ude. Eller rettere glemme at huske dem, for hvad troede jeg ellers? Da jeg kom frem var der ingen. Ihvertfald ikke på mit rev. Sært.

Kast på højre side; Ingen fisk og 4 grader
Kast på venstre side; Ingen fisk og 4 grader
Kast i bugten; Ingen fisk, 5 grader og ingen følgere i øvrigt.
Kast på spidsen fra højre og rundt; Ingen fisk og 4,5 grader.

Så kørte jeg til et andet rev og fordi det er korte ture, havde jeg ikke tid til at fotografere eller noget. Her var vandet 5 og i øvrigt uklart og så mente jeg at det nok skulle give fisk. Om ikke idag, så imorgen, når jeg har fri og kan stå der hele dagen.

Nitte! 2/3

lørdag den 10. marts 2012

2012.03.10 Kort eftermiddag 1

Nu skal vi læse den korte føljeton "En eftermiddag på kysten" afsnit 1 af 3

Der var engang en kystfisker. Han hed Anders DK (eller jeg hedder jo Anders F. Dahl, men herinde... ) og Anders kunne godt lide at fiske havørred. Havørred fra kysten var hans lidenskab og han havde sågar fået en havørred tatoveret på sin skulder (det passer faktisk)
Nå, nok om føljetonerne, men der kommer et afsnit til imorgen og muligvis med et billede af tatoveringen også...

Det var sådan her; Marcus, Micke og jeg - igen. Yes. Først et par sms om at vandet var fint. 4 grader og så kom der en sms til efter en halv time; Nu 5 gr. og så en masse udråbstegn, for lis´som at bekræfte alvoren. Det var ikke bedre eller værre end at jeg lod konen fortælle 2 ting; Sæt stegen i ovnen når den er varm og skru ned. Intet andet! Kalveculotte på svag varme, langtidsstegt, for siden at blive spånrøget i 15 min. i en allerhelvedes varm grill. Der var lige det med at huske at skrue ned for ovnen, men det gemmer vi til en anden dag og en anden hjemmeside.

På plads var der ikke tid til snak, så jeg røg i suppen direkte. Det så kanon ud, men de 5 grader + udråbstegn var altså kun lige knap 4 gr. på mit termometer! (!!! måske)
På de der 2 timer mens min steg blev alt for varm langtidsstegt, havde jeg en følger og et hug og så smuttede jeg hjemover, efter at have konstateret at det faktisk var 5 grader knap og nap... helt inde ved land. Jo, det nærmer sig mere og mere noget vi kan lide.

Alle taler for tiden om at de kystnære fisk er væk. Det er ingen nyhed, bare en sen konstatering i dagbladene.

lørdag den 3. marts 2012

2012.03.03 Hvad havde du gjort?

Siden sidst havde solen været en del fremme, vindene været varme og det føltes som mere forår, men på Sydkysten var der intet sket (jeg havde knapt hørt noget) så da en pålidelig kilde fortalte om mængder af fisk på en "knapt så kendt plads" i Danmark, var jeg ikke sen om at bestemme en omgående tur. Ralf blev kontaktet og torsdag aften, en time efter rygtestart, var turen på plads og fredag skulle bare lige overståes, så var det Ralf og jeg der skulle stå med fleks på klingen og prøve om vi også kunne ramme 30 havørreder - Blanke! Hver! Og med et par over 4 kg. endda.
Rygtet var ikke spredt helt vildt, for hvad vi blev mødt af, var kun 2 andre og de kunne bekræfte fangsterne, fortælle om lidt flere og endda 2 over 5 kg. Dertil, omend i en knap så glad tone, kunne de fortælle at det hele døde igår, om fredagen. Ikke en fisk var kommet op, men da Ralf og jeg kørte til vandet inden vi mødte andre mennesker og hørte deres dårlige nyheder, var det helt sikkert ikke en tanke der på nogen måde strejfede os. Slet ikke, overhovedet, nogen sinde, i hele verden... overhovedet.

Det så bare godt ud! Det lugtede af fisk, præcis som de andre gange, jeg har sagt det. Vi skulle nok få fisk i det her vand. Kysten var grønlig med strejf af blåt og længst inde, grumset, som gjorde sigten knap så god - netop hvad der skal til. Med den tiltagende vind, i fuld sol og en vandtemperatur der lå over hvad man kunne håbe på, hvad ville du så selv tro på? De andre stod hvor Ralf helst ville have stået, men strækningen er lang og en "strejfer strækning" uden reelle standpladser, så vi begyndte fiskeriet midt i det hele og traskede sydpå mod de andre, for at fiske på deres anden side, så småt. Vel fremme blev vi mødt af ovenstående bekræftelse af rygter og de knap så gode nyheder, men fortsatte sydover i det uhyggeligt flotte vand. Da jeg kom frem til en lille spids, hvor tangbæltet spredtes lidt mere var et hug garanteret, så hvorfor jeg skulle stå med stangen under armen og stramme til i ferulen i andet kast NETOP som det huggede, ved jeg ikke. Et modhug blev det aldrig til, men at det var fisk var der ingen tvivl om. Typisk, ikke? Men pga. alle de andre omstændigheder, var det kun een fisk blandt mange i dagens løb, mente jeg. Da vi gik videre sydover blev vandet alt for grumset, så vel tilbage måtte jeg lige prøve spidsen igen. Det sagde ikke bang, men en fisk knaldede på blinket, var væk og kom igen lige bag det, hvorefter den skræmt forsvandt fra skuepladsen. Det var faktisk alt hvad der skete den dag.

Men det vidste vi ikke endnu.

Så vi fiskede tilbage mod bilen for at grille en pølse og se om ikke de 4 graders varme i vandet, forvandledes til lidt mere og havørrederne blev mere snakkesalige. Pølserne var som sædvanlig fortrinlige, tranerne (og DÉT var en lækker oplevelse at se og høre) skræppede og så kom en lokal forbi og fortalte om en meter havørred han havde mistet igår. Derudover bekræftede han også rygterne om de vilde fangster, men sagde at den tiltagende østenvind var noget skravl og at vi ikke ville få fisk idag. Den troede vi ikke på og så spiste vi færdigt, mens 2 andre kom forbi og fortalte om deres fangster. Det var da utroligt som alle havde fået fisk i løbet af de sidste par dage, men rygterne var da bekræftede en del gange nu og så var det på den igen, hvorefter Ralf og jeg løb ind i et fiskemæssigt mareridt. Vandtemperaturen steg til de behagelige 5 grader, solen fik det til at se endnu bedre ud og alt virkede som det skulle, måske lige pånær mit bagstop på hjulet, men der skete ikke og en skid. INTET. Vi var hvileløse og vandrede frem og tilbage, kastede her og der og på må og få. Lange kast, korte kast. Langs kysten, ud over sandet. Langt ud over sandet, men det forblev dødt. Uhyggeligt dødt.

Hvad havde du gjort? Din hjemmelige kyst fisker ikke, vejret er heller ikke til den. Rygterne svirrer på andre kyster. Var du ikke kørt? Tranerne og viberne reddede vores dag. Foråret er nært, trods en temperaturmæssig nedgang de næste par dage.