lørdag den 28. februar 2015

2015.02.28 5-0 i det små

Det blev desværre ikke dagen hvor træerne voksede ind i himlen, selvom de fleste parametre lagde op til det. Der var let grumset, 4 grader, sol på, vind og bevægelse i vandet - og fisk hjemme.
Men der er sket noget de sidste år. I modsætning til de fleste ting i naturen, så mindsker havørrederne nu i størrelse og vægt - ikke omvendt. Østersøen bliver det nye kur sted, for folk på jagt efter en aldersbevarende eller foryngende tilværelse. Eller noget.
Javier og jeg var stadig uden kajakker, men på vejen til fiskepladserne overvejede vi flere gange at "vende kajakken" og netop køre hjem efter dem. Perfekt vejr og vand og var det ikke for et kig i prognoserne, der senere ville smide en kuling mod os fra syd, var bilen helt sikkert vendt - så vi forsatte østpå og jeg blev i den grad påmindet om hvorfor jeg købte kajakken! Folk overalt og specielt på en plads, er der et par svenskere der er blevet ærgerlige, for der kom lige en dansk karavane på 5 biler og holdt ind. Sådan gik i øvrigt noget af min fiskedag - nervøse kig over skulderen efter karavaner af fiskere, der "liiiiige skal ned og kaste lidt og her er jo plads nok"...
Jeg kommer aldrig, aldrig, til at forstå det der. Er der optaget på et rev, så må du køre videre. Hvorfor er det så svært at forstå? Er det fordi DU mener at du er noget specielt eller specielt hensynsfuld? Er det fordi du kommer i en flok og mener at flertallet bestemmer? Hvad er det, der gør det er så svært at vise hensyn?
"Vi skal bare lige have nogle kast"
Dagen blev heldigvis ikke således. Min fiskeplads blev ikke intimideret af en flok klaphatte uden pli og jeg fik i fred og ro, lov til at affiske mine sten og små huller på et af favorit revene - der en halv time inden, var trådt igennem af et par fluefiskere som hurtigt tog videre. Vi fiskede imellemtiden et andet rev af og derfor håbede jeg på lidt kystnært, da jeg gik over stenene. Men der var bare dødt i det lettere uklare vand, hvor bølgerne små og fine drog mod kysten. Vandet var 4 grader og forholdende super fede i solen. Men fiskene.... de kom pludselig i en flok på 3 efter mit blink - med kun én enkeltkrog, kunne jeg kun kroge en og de 2 andre forsvandt. En lille blanko røg ud igen og så gik fiskeriet ind i sin stille ro igen, med kast på kast og ikke synet af fisk.
Indtil Javier så råbte og råbte igen. 2 råb ovenpå hinanden er ikke så godt og dagens første tabte fisk, var for ham en kendsgerning. Vi fik gæster i form af fluefisker, der om morgenen havde været på revet og nappet en blank på målet - spækket med tobis. Hmm... god info. Han gik respektfuldt uden om og fiskede en anden del af revet af og fik straks fisk på. Sørens også. Det var ikke passende, men sådan er det jo nogle gange. Javier og jeg var i mellemtiden på vej til ny plads, men skulle lige fiske hjørnet med sandet af og sørme om ikke der stod fisk derinde. Javier smed sin anden og jeg landede min anden og havde i kastene efter, en lidt bedre fisk efter der huggede i stort skvulp.

Kun skvulp
Pladsbyttet blev en realitet og det gjorde vinden i den grad også. Vi må have stået i et stille område, for den mærkbare vind på det første rev, havde ikke gjort sig mere bemærket end at det bare blæste lidt - og blæste lidt, var at underdrive på vores nye plads. Vinden stod stift ind fra havet og bølgerne knækkede langt ude. Sært med så stor forskel over så få kilometer, men det har jeg hørt en masse lokale fortælle om mange gange og der er altså noget om det.
Jeg var ikke specielt tændt pga vinden og kulden, men et par kast på hjørnet kunne vi da lige fyre af og i dem skete der ikke en skid. Så da jeg var på vej op, stod jeg lige ved det flade stykke på revet hvor bølgerne ikke bruste lige så meget og så huggede det... lige dér hvor det så tit plejer.
Det huggede faktisk en del gange i kastene efter og jeg endte med 3 af de blanke og flere stød og slag i blinket - men hvor de fisk i rigtig størrelse er henne, det ved jeg godt nok ikke. De bliver bare mindre og mindre og det var Javier nok glad for, ovenpå en kold kindhest :-)

lørdag den 21. februar 2015

2015.02.21 Billeder

Jeg blev vældig træt, da jeg forleden ikke brugte alle hjernecellerne og slettede mine billeder på hjemmesiden - eller Bloggen er det jo og det er så dér jeg skal huske at skelne.
Så jeg har brugt en dags tid på at lægge alle slettede billeder op igen - samt nu også næsten alle billeder tilbage til 2006. Det sidste mest for min egen skyld, for jeg kan se på statistikken at det ikke er gamle fisk, du leder efter - det er nyheder. Forståeligt :-)

Men nu findes de der, hvis det kan lokke... Så har jeg også brugt min mande forkølelse rimelig fornuftigt, når vinden kører med 1 lang og 1 halv pind fra S. Det er nemlig fiskevejr, men det skal jeg ikke udfordre min gamle krop med.

tirsdag den 17. februar 2015

2015.02.17 Klart og koldt

Snart grønt igen!
Ovenpå min sjove oplevelse, ved at slette alle billeder på bloggen (ha ha og mere ha) så tænkte jeg at en fiske tur måtte være på sin plads og det var min kajak kammerat Javier helt enig i. Eller kajak og kajak... den er endnu tør. Vandet endnu koldt, fuldt af bølger og meget vådt. Ikke særligt tiltalende at holde premiere i, men er du gal hvor jeg ønsker at komme ud snart.
Specielt på pladsen vi fiskede idag, hvor sten revene længere ude, uanset lavvandet - ikke er tilgængelige fra kysten. Sten rev jeg fra de lokale ved, holder masser af fisk. På den anden side, er det ikke altid sådan at de rev man ikke kan nå, nærmest hjemsøges af kun store fisk? Ihvertfald i snakken.
Med en begyndende syg Javier, affiskede vi revet og den enlige følger jeg havde i første rundeviste sig siden at være revets eneste tegn på liv. Det trods 3 grundige runder, men vandet var også, mod vores forventning, helt klart og i øvrigt koldt. Klarheden kunne ikke forklares, idet det havde blæst hårdt fra øst dagene i forvejen - jeg burde været taget efter rav istedet - men vandet var sprithamrende klart. Næsten for meget af det gode, hvilket måske forklarede fiskenes fravær?

Så vi kørte videre og kom til at hente 2 x dobbelt cheese på McDonalds. En dobbelt er ikke i nærheden af en almindelig cheese. Jeg siger det bare og Javier måtte også give mig ret i at de smagte mere end dobbelt så godt. Nok om det... vores nye plads, med burgersmag i munden, bød på grov gammel sø og lidt mere uklart vand. Mens jeg havde mere travlt med arbejdsmobilen, for en arbejdsdag var det faktisk - ikke en fiskedag - så tog Javier lige chancen og nappede en blank på målet som blev genudsat. Adskillige samtaler senere, kunne jeg igen betræde vandet og lykkedes inden lukketid at smide en lille fisk, hvorefter en alt mere skrantende, hostende og også en smule fugtig (efter en badetur) Javier syntes det var fint at runde dagen af. Gad vide hvor fiskene bliver af i de rigelige mængder vi drømmer om?

2015.02.17 Fandens til amatør(sætte)nisse

Hvor dum kan man være? Jeg sidder og glor alle de billeder igennem der er uploadet i Google billeder og tænker; Nej, hvorfor skal alle de billeder ligge der og flyde?
Jeg kan da slette hele svineriet, fordi de fleste albums alligevel er gamle links til venner, der har været med på tur og som har fået billeder fra dagen.

"Er du sikker på at du vil tømme papirkurven?"
Knappen får et "ja"...

Bloggen er tom for billeder, opdager jeg dagen efter. Selvfølgelig ligger selvsamme billeder på samme destination eller samme program, om du vil.
Flot Anders..

Meningen, da jeg gik fra hjemmeside til blog, var at jeg ikke skulle have så meget besvær med opsætningen eller andet. Det har også hjulpet - det er mega nemt med en blog.
Men generelt er jeg i mod at mine egne billeder, som jeg ikke viser på hjemmesiden også ligger på nettet. For en eller anden dag... hovsa... ligger alt frit tilgængeligt. Det er ikke tanken.

Men tanken var heller ikke at slette alle billeder... Så jeg starter lige forfra igen.

onsdag den 11. februar 2015

2015.02.11 Den årlige tur med underlige fisk, er nu overstået

Det vil sige... jeg HÅBER det var turen med underlige fisk for i år og at de på de næste ture, igen hugger uhindret. Men klog af "ikke fangede fisk", ved jeg at det udsagn er løgn.
Javier og jeg tog til revet med det hele og fiskede nul. Det så ellers fint ud, men vi undrede om ikke fiskene var lige så kolde som os, efter den første runde. Der skete intet og jeg var allerede efter den første time, klar nok på at tage hjem igen. Det var koldt, det var klamt og jeg var også allerede lidt træt og sulten, men vi var ikke taget ud for sjov og tog selvfølgelig videre til næste rev efter endnu en forgæves time på det første.
Her var vandet - i modsætning til hvad vi kom fra - spritklart og så var det at fiskene var underlige. De var på plads, men udover den jeg havde efter i første kast og som huggede i andet, så var det en af de dage der...
Masser af fisk, følgere og atter følgere og hug hele tiden, men uden at de hang fast eller huggede igennem. Større fisk, små fisk - mest små fisk. Blanke fisk og så enkelte sorte, sådan som det nu går at se i let uroligt vand. Jeg havde sågar 2 havørreder efter, der kom med åben mund bag blinket. Den ene bed så jeg kunne se det - og da jeg hev til på ingen line, så røg krogen ud af munden og blinket med op i luften. Jeg fatter det ikke.
Og fiskene hentede vi ikke udefra - tværtimod. Det var som de sidste år, fisk der blev kastet til langs kysten i korte kast, fordi det var mellem sten og tang. De gik mega lavt og lige som i fjor og året før det, savnede jeg et øjeblik en lille spinnestang - så skulle de fandme få.
Det hele toppede da jeg i 10 kast havde fisk efter i hvert kast og Javier i mellemtiden lykkedes først at kroge en sortfisk og siden en blank, som begge genudsatte sig selv - sikkert på de løse hug de kom med.
En oprivende dag, hvor jeg helt glemte at tage billeder. Nu er tasken pakket med en pose med mindre blink og så har jeg rådført mig hos en god bekendt, for gode råd. Imorgen.... arbejd arbejd...
Javier skal på kysten, det heldige asen...

mandag den 9. februar 2015

2015.02.09 70 cm vand og en mindre blank senere

Vandet igår var sygt højt, så da jeg i løbet af aftenen så hvor meget det faldt, samtidigt med en vinddrejning til V og sol og varme udlovet for mandagen, var det ikke så svært at finde anledningen til at tage en fridag. En ting er dog hvad jeg måske syntes og tænker, en anden er hvad jobbet siger - men det gik...
Og da jeg stod op her til morgen, var det til nyheden om -11 cm. vand, i kontrast til de 60 plus igår - mindst.
Selvfølgelig giver den slags, en masse røre i vandet. Der flyttes mængder, man ikke fatter muligt, frem og tilbage og det giver så en masse skidt i vandet samtidigt.

Og det var ikke helt uden overraskelse at plads 1 derfor måtte forlades med uforettet sag, fordi vandet var for grumset. De næste pladser viste ingen yderligere nåde og vi endte mere østpå, end først planlagt. Til gengæld lignede vandet så en milliard og vi var hurtigt i baljen og havde i tankerne allerede hver sin fisk på, men det var kun Javier der mærkede noget. I et af de første kast, huggede det helt inde foran ham og en gnitrende blank havørred lidt under målet var oppe og vende til afkrogning. Det lugtede af mange mange flere fisk, men uanset hvor hårdt vi fiskede og hvad vi gjorde, var der tomt i vandet foran os. Javier prøvede endda at fiske blinket omvendt - men lige lidt hjalp det...

Så vi byttede plads efter at have savlet i ruderne langs kysten. Nok var det ikke klart, men det så dæleme godt ud. Og så stod vi i nyt drømmevand, som nu indeholdt fisk, for allerede i de første kast havde jeg en følger - den gik i en bølge, jeg slet ikke fornemmede høj og jeg var så optaget af fisken, at bølgen fik lov at ramme mig højt oppe. Jeg blev våd - men jeg havde en følger!
Og i kastene efter, endnu en. De var ikke store, men der var fisk og det giver max på troen. Men der skete intet. Fiskene forsvandt igen og så stod vi der og var tændte uden fisk. Øv...

Bling bling
Og så alligevel ikke øv, for der kom hurtigt en ny runde fisk, hvilket igen gav 2 følgere til mig og da der 3. gang var fisk efter, tænkte jeg at NU måtte jeg komme ind og skifte blink, hvorefter det endelig huggede. Uden noget line at give af, stod jeg nu med bølgerne væltende omkring mig, glatte sten at fjumre rundt på og en blankfisk for enden af linen, der ikke strøg til havs som håbet, men bare fjollede rundt i vandet mellem stenene. Argh....
Uden at have taget mere end længden af fisken i line, kunne jeg enkelt taile den og hive den på land. En fin lille blankfisk på 2,1 kg. drog til de evige tobis marker.
Javier mistede i kastene efter en ligeså blank havørred, men ellers bød dagen desværre ikke på mere, trods vores ihærdige indsats. Dejligt med belønning, når man nu tog fri til det :-)
Kajakken... ja, den hænger fint og venter på lidt mere stille sø, men snart...!

2015.02.08 Lidt fra syd, øst og nord

Næsten ligeså godt som havørred
Dagen inden var meldingen fra ham fra syden, at der var sten at se. Mange steder. Ingen fisk, men sten. Og klart vand. Og god vind. Til fiskeri altså.
Så da vi tog afsted og der ingen sten var, ingen steder, var jeg bange for at det blev ingen fisk, fordi vandet derfor ikke var så klart - og så var der lige den gode vind. Den var ikke rigtig til fiskeri.
Nordlige vinde har sjældent været en favorit så tidligt på året, men det er altså også nemt at sige "hvad sagde jeg" oven på en fisketur i februar, hvor pladserne man plejer at fiske fra, kun lige kan kastes til - fra land. Så højt var vandet - igen.
Uanset, manden fra syden kørte med modsols for at mødes med østblokken over en grill og nogle pølser. Det sidste var absolut ikke ringe på en dag som idag, hvor rigtigt meget ikke spiller. For det gjorde korven og tilbehøret nemlig.

En halv dag på et kort stykke papir; Vi råhyggede, Edwin, Henrik, Javier og jeg og vi fangede ingenting. Vi havde ikke engang et hug eller en følger, men hvad gør det, når man finder læ for vinden og kan skue havørnen svæve over hovederne, der for en lille time er uden beklædning og hænderne, der som 10 tynde ruller ubagt pizzadej, kommer ud i d-vitamin maskinen og nærmest siger "arhhhh... der er forår på vej"?
Det var lige før man blev glad for foråret, indtil solen gik ned og en let frost omgående sneg sig ind på os igen. Så var det vi blev mindet om at det var februar, nordlig vind, højvande og med løgsmag i munden, gik vi med den kolde grill uforettede tilbage til bilen og mumlede noget om at imorgen kunne man tage en fridag og vandet nok var på vej retur til, hvor det nu kom fra...

søndag den 1. februar 2015

2015.02.01 Kajakpremieren der ikke blev en premiere

Smukt snevejr
Jeg kan lige så godt erkende det. Det er et par uger siden, men jeg har købt kajak. En SOT kajak af den - i den klasse - mest normale af typen. En Hobie Outback, med de helt store finner og jeg glæder mig sindsygt meget til at komme på vandet og igen affiske mine yndlingsrev på de dage hvor turisterne vælter rundt i hinanden på stenene på land. De dage, hvor jeg de seneste par år har valgt haven, ungerne, cyklen, bilerne eller hvad det nu skulle være, fremfor kysten, fordi jeg ikke gider stå i kø og fiske - men det skal være slut. Håber jeg.

Så kajakken blev fulgt af tørdragt, tag ræling, nødblus, redningsvest... you name it... det er fileme ikke billigt og jeg er ikke engang kommet igang endnu.
Men allerede inden, så har jeg luret på satellit billeder af kysten. Tænk tanker tilbage, hvor jeg erindrer rev,d er ikke går at nå fra land. Listerlandets rev, der ikke kan fiskes fra land. Det er en sejr, der ikke er sat i vandet. Spørgsmålet er hvordan sejren bliver - men den tid, den glæde :-)

360
Og ovenpå alt det, har jeg fundet mig - rent tilfældigt - en ligesindet, som snart skal omtales. Når vi altså kommer ud på vandet.

Så dagen idag havde vi aftalt skulle kajakfiskes og så tog vinden til. Det lignede mere og mere en premiere der skulle aflyses og således blev det. Godt det samme. Er du gal hvor det blæste og faktisk så var bølgerne også rigtigt lange og høje, så da jeg stod udvadet og hoppede for dem, så tænkte jeg at den kajakpremiere nok havde det bedst - til marts eller april.

Vi fandt andre veje. Eller pladser. Og der hvor vi først troede at vinden var ok, viste det sig at den var endnu værre. Og dermed bølgerne. Høje, lange og våde bølger der væltede ind over kystens sten og gjorde vadning til de gængse pladser umuligt. Lidt øv, men fisket fik vi da gjort. Sådan på langs med kysten i medvinden, hvor kastene fik svaret på spørgsmålet om der nu var nok line på hjulet, til når den store hugger. Der var ingen spor af bagline - der var for den sags skyld ingen spor af fisk.

Sne fik vi til gengæld rigtigt meget af og så en ordentlig portion frisk luft.
Næste gang... næste gang!