De dage, hvor jeg de seneste par år har valgt haven, ungerne, cyklen, bilerne eller hvad det nu skulle være, fremfor kysten, fordi jeg ikke gider stå i kø og fiske. Det skal være slut nu. Håber jeg.
Så kajakken blev fulgt af tørdragt, tag ræling, nødblus, redningsvest... you name it... det er fileme ikke billigt og jeg er ikke engang kommet igang endnu.
Så kajakken blev fulgt af tørdragt, tag ræling, nødblus, redningsvest... you name it... det er fileme ikke billigt og jeg er ikke engang kommet igang endnu.
Men allerede inden, så har jeg luret på satellit billeder af kysten. Tænk tanker tilbage, hvor jeg erindrer rev, der ikke går at nå fra land. Listerlandets rev, der ikke kan fiskes fra land. Det er en sejr, der ikke er sat i vandet. Spørgsmålet er hvordan sejren bliver - men den tid, den glæde :-)
Og ovenpå alt det, har jeg tilfældigvis fundet mig en ligesindet, som snart skal omtales. Når vi altså kommer ud på vandet.
Dagen i dag havde vi aftalt skulle kajakfiskes og så tog vinden til. Det lignede mere og mere en premiere der skulle aflyses og således blev det. Godt det samme. Er du gal hvor det blæste og faktisk så var bølgerne også rigtigt lange og høje, så da jeg stod udvadet og hoppede for dem, så tænkte jeg at den kajakpremiere nok havde det bedst. Til marts eller april!
Vi fandt andre veje. Eller pladser. Og der hvor vi først troede at vinden var ok, viste det sig at den var endnu værre. Og dermed bølgerne. Høje, lange og våde bølger der væltede ind over kystens sten og gjorde vadning til de gængse pladser umuligt. Lidt øv, men fisket fik vi da gjort. Sådan på langs med kysten i medvinden, hvor kastene fik svaret på spørgsmålet om der nu var nok line på hjulet, til når den store hugger. Der var ingen spor af bagline. Der var for den sags skyld ingen spor af fisk.
Sne fik vi til gengæld rigtigt meget af og så en ordentlig portion frisk luft.
Næste gang... næste gang!
Dagen i dag havde vi aftalt skulle kajakfiskes og så tog vinden til. Det lignede mere og mere en premiere der skulle aflyses og således blev det. Godt det samme. Er du gal hvor det blæste og faktisk så var bølgerne også rigtigt lange og høje, så da jeg stod udvadet og hoppede for dem, så tænkte jeg at den kajakpremiere nok havde det bedst. Til marts eller april!
Vi fandt andre veje. Eller pladser. Og der hvor vi først troede at vinden var ok, viste det sig at den var endnu værre. Og dermed bølgerne. Høje, lange og våde bølger der væltede ind over kystens sten og gjorde vadning til de gængse pladser umuligt. Lidt øv, men fisket fik vi da gjort. Sådan på langs med kysten i medvinden, hvor kastene fik svaret på spørgsmålet om der nu var nok line på hjulet, til når den store hugger. Der var ingen spor af bagline. Der var for den sags skyld ingen spor af fisk.
Sne fik vi til gengæld rigtigt meget af og så en ordentlig portion frisk luft.
Næste gang... næste gang!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar