2021.03.14 Den blanke fest fortsætter

Nogle gange, når jeg bygger om og Henrik eller Rickard står med deres (i den forbindelse) forbandede svenske millimeter snak, så bliver jeg helt blank. Så skal der bruges en regel på 2393 millimeter og lige bagefter skal vi købe 26 styk 5,4 meters "bränne" i 95 mm. Det er ikke fordi den er gal med min regnemaskine, men jeg har lidt svært ved mål, når der sprøjtes tal ud fra andres hoveder og på andre sprog. Det minder faktisk lidt om mine børns ansigter, når de spørger mig om økonomi. Så ryger der en masse tal ud og alt giver jo for fanden da mening, måske lige bortset fra hos spørgeren. Der ser lidt blank ud...

Men det var slet ikke det jeg skulle skrive om. Eller jo... noget der var blankt. Men det kommer jeg til. For først skulle jeg lige krone en hel lørdags arbejde i Rickards kommende mega køkken, med at slæbe en masse gipsplader ind ude fra indkørslen. Ikke fordi jeg trængte til motionen, men så fik jeg da brugt den kommende uges energi. Hvis man bare kunne det - men beachbody 2021 er da på vej... måske...

Og da jeg endelig sad med et grillet kyllingelår, fik jeg kontakt med spanjoleren der allerede var ude, men som havde bortdømt den første plads. Det var dog ikke værre end at der var muligheder andre steder. De andre skulle vi bare finde hernede i syd, for grumset vand er en ting, men vand med grums en anden.

Og så stod vi der i vand med grums. Og tang der drev rundt lidt her og der. Det så faktisk pissegodt ud. Det var lige præcis klart nok til at kunne fiskes og lige nøjagtigt grumset nok til at fiskene burde tordne på, men nej... Javier havde intet mærket og ved min ankomst var det som om at tangen lige skulle være ekstra nærværende, for Javiers udtalelse om 9 ud af 10 kast ikke havde tang - var vist misforstået. Det var 1 ud af 10 kast der ikke havde tang eller andet fis på vej med ind. Jeg blev lidt ærgerlig for vandet så saftsuseme godt ud og vinden fra vest, riflede det på den lækreste måde. Det var havørredvejr, hvorfor jeg satte mig op og startede mit gasblus, for at lave noget suppe. En lille glemsomhed under renoveringen og gipspladeflytningen... mad!

Suppen sad fremragende og under måltidet kunne jeg se Javier længere nede af kysten, med fleks på klingen. Jeg var tæt på at hoppe i vandet, men besindede mig og nød foråret, der var lidt køligt i dag. Køligt blev det også et par minutter senere, for en ting er at besinde sig - men det kunne man fandme ikke sige om havørreden der huggede et par sekunder senere, da jeg havde pakket maden sammen og gik over til Javier for at få en status. Han havde fået 2 blanke nedgængere, der havde kæmpet fantastisk godt og mens hans fortalte tog jeg et kast... og så smadrede en havørred bare på for fulde gardiner. Et riffelskud af et hug, hvorefter en rigtigt godt konditioneret blankfisk pløjede rundt i vandet foran os. Efter en herlig fight, bestemte jeg mig for at genudsætte en ca 3 kilos blankfisk, med en foderstand lidt over standard for marts måned. Javier var så venlig at agere fotograf, hvilket jeg påskønnede, da jeg ofte er alene med kameraet og derfor bare kan tage billeder af fisk i vandet, medmindre de hjemtages.

Vi smilte over skønheden og gik siden et par meter til siden for at kaste videre i jagten på lykken og så ja... ja, så skete det i kastet efter igen. Præcis det samme scenarie gentog sig. En blankfisk hamrede på Mask wobleren for fuld kraft og tordnede ud af vandet - jeg var målløs. Helt paf. Og endnu en gang kunne jeg efter en fed fight løfte en 3 kilos blanko op til fotografering og det er så her de kolde fingre kom ind, for jeg tabte min handske, jeg havde taget af for ikke at skade den blanke skønhed til fotoet. Men en våd handske er ikke en varm handske, hvorfor jeg den følgende time måtte stå med en hånd uden handske i den endnu kølige vind. På den anden side... de 2 blankfisk havde fuldstændigt overtaget mit sind og jeg var boblende lykkelig indeni og havde en indre varme, der gjorde godt. Hvor tit får man lige 2 blanke på omkring 3 kilo samme dag? Hvor tit sker det i 2 kast på hinanden? Det har jeg ikke oplevet før og da dagen alligevel var ved at gå på hæld, gik Javier og jeg fra vandet med et stort smil på læben og med en tak til Henrik for hans wobler. Den virker bare i det endnu kølige vand!

Det er godt nok fedt at være havørredfisker nogle dage. Eller det er det så alle dage, meeeeen... visse dage er lidt sjovere end de andre. Jeg mener... Javier og jeg havde hver taget 4 havørreder, alle omkring 3 kilo på samme dag. Hvor vildt er det lige!