torsdag den 15. april 2021

2021.04.15 Højvande på sydkysten

Fiskeabstinenserne var ikke oppe i det røde felt, men den der fornemmelse man kan få inden regnvejret ruller ind over den solbeskinnede terrasse og ødelægger sommeren, gør at man lige skynder sig at nyde solen lidt mere.

Og fiskeriets regnvejr er på vej. Hornfisken er landet i Danmark og ser man på datoen, er der ikke noget specielt med det. Men hvert år står jeg og en masse andre tilbage og siger... "var det det"?
Foråret, der i år aldrig blev et rigtigt forår frem til nu, men blæste og frøs væk i snebyger, slud og hagl og som kom sidelæns ind fra alle verdenshjørner hernede i det vindblæste Skåne. Og så et fiskeri, der på de dage det var muligt har været fremragende på mange kanter, men som givetvis også efterlader mig med tanker om hvor meget mere det kunne være blevet til, hvis vejret havde spillet med.
Men jeg klager ikke. En god sæson indtil videre! Og med de lyse aftener, så skal det udnyttes så længe jeg kan få fred for hornfiskene, der endnu ikke er nået til mine vande.

Javier havde været ude med Stefan hele dagen. Derfor kørte jeg først lidt over 18, selvom jeg havde alt klar ved 16 tiden. De havde nemlig fisket overalt og ikke set skyggen af fisk nogen som helst steder. Ikke så meget som et hug eller en følger var det blevet til. Og så er det jeg kommer til det her med at nyde fiskeriet inden hornene kommer, for med ovenstående melding var det ikke med speederen i bund og afsted, men bare ned og fiske lidt. Nyde solen og dennes senere nedgang, samt se forårets udvikling på kysten, der altid er flere uger bagud på grund af nærheden til vandet.

Og ja, det var nyt forår på kysten. Alt det haven havde budt på i ugevis, var først dukket op hernede nu og det er jo egentlig meget fedt at kunne få lov at nyde den slags 2 gange. Indtil jeg kom til vandet. Her var det ikke forår... her var det februar. Mega højt, grumset og koldt. Den nordøstlige vind havde gjort som den plejer og skubbet vandet fra Österlen ned til os. Præcis som det plejer at ske i februar. Heldigvis kunne jeg konstatere at vandet længere ude var mere klart i det. I hvert fald så man kunne ane bunden. Og så tog jeg en kort runde på revet, mens jeg i tankerne lå oppe i sandet bag strandvolden og skød svaner med min riffel. Jeg er træt af svaner der konstant skal frem og tilbage og frem og tilbage, lige hvor jeg står. I kajakken kan man spille svaneskak - der har de respekt, men når man er udvadet er de bare irriterende.

Svanerne fik lov at svømme deres monotone vej frem og tilbage og jeg forlod revet uden at se fisk. Javier havde ret - der var ingen fisk, men jeg tog alligevel en plads til.

Og så er det at sjove ting sker - nogle gange. Første kast på den nye plads, resulterede i at en blank nedgænger tordnede på mit bedrag. Så kommer alle antenner ud og man skærper hvert kast. Men den næste lille time gik således:
Svanepar der svømmede frem og tilbage. 2 hug. Mega lede bølger der drønede ind, trods ingen vind. Snakke Jönsson der kom ned og brugte 20 minutters fisketid. Bølgefoto med længere lukketid efter solnedgang. En nyt blink til ting-finder-samlingen, samt oprydning af 20 meter line fra havet.

søndag den 11. april 2021

2021.04.11 Fisk i farten

April med alle sine vejrtyper, fortsatte som ventet da det blev søndag. Sne og slud piskede på ruderne allerede ved 6 tiden, så jeg vendte mig om og tog en time på den anden side.

Ikke nogen ændring ved hverken 8 eller 9 tiden heller udover at sne og slud var overgået i regn, da temperaturen samtidigt var steget. Efter middag skulle regnen ophøre, vinden flove og så kunne man da lige se om det var muligt med et par timer i vandet.

Og således blev det, da Javier og jeg ankom til tiltænkte plads, som lidt i læ, sagtens kunne fiskes når først vi var kommet ud på revet. Det vil sige, jeg var lidt tidligere fremme end Javier og gik derfor i vandet for at tage de første kast... det første kast med et hug og det andet kast med en følger helt inde foran. Det tredje kast med fast fisk og så var spansken ikke engang nået i vandet, mens jeg stod og fightede!

Han så det og han så også at jeg et par kast efter først havde fisk på og siden fightede endnu en, inden han var nået ud. Det er lige den slags fiskeri man vil gå ned til og jeg var helt oppe at køre.

Da Javier kom på talevenlig afstand, kunne jeg meddele at begge var blanke nedgængere og at jeg havde haft følgere og hug og så var vi ellers i gang. Begge tog vi hver vores fisk igen og så ville jeg på tur til de næste rev, da jeg fornemmede at fiskene gik langs kysten, men efter en lang tur og kun en nedgænger som resultat, kom jeg tilbage til Javier der lige havde nappet 4 fisk i streg, da en stime kom forbi ham. Selv havde jeg godt set og mærket dem, men mistænksomme var de pludselig blevet overfor mig.

Vi gav revet et par kast til og indså at kulden i den endnu stride vind, ikke var en stor hjælper for kropsvarmen og da fiskeriet alligevel var lidt dødt for en periode, tog vi en pause på stenene.

Pausen var både tiltrængt og behagelig og efter et par englehop, armbøjninger og diverse anden gymnastik, var vi klar til endnu en runde. Eller Javier var, for vel ude så fortsatte Javier med at fange fisk, hvor jeg igen kun havde følgere. Det var underligt, for vi fiskede med det samme, da jeg i frustration havde byttet endegrej, men fiskene ville mig ikke og pludselig havde Javier fanget 9 styk mens jeg stadig stod med de 4.

Det var ikke værre end at jeg mod slutningen af dagen, alligevel fik knækket koden, hvad den så end bestod i og tog 3 på hinanden. Det var alligevel en vild dag, med tanke på vejret de første par timer. Hårde vindstød og regn, med senere aftagende vind og regn igen. Åbenbart lige hvad fiskene kunne lide og hvad der var nok så relevant - østlig vind med sin tidligere forbandelse, som må siges at kunne skydes i sænk med i alt 16 fangede havørreder.

Vi manglede kun den eller de store blanke, men mon ikke vi fortsætter jagten så snart det er muligt igen :-)

2021.04.10 En dag i solen med masser af følgere

Dengang månedernes vejr skulle deles ud, stod lille april ikke i køen, men legede på græsset. Da vejret var delt ud havde april ikke fået sit eget vejr og blev rigtig ked af det, for det var ikke mere vejr tilbage. De andre måneder forbarmede sig over hende og gav hende derfor lidt af deres. Det er derfor april er  som den er. April har ikke sit eget vejr, men er en blanding af alle årets måneder.

Så da vi gik fra sne, snekorn, hagl, blæst og torden sidste weekend og ind i denne uge med blæsende vejr, var jeg spændt på om lørdagens prognose kunne holde. Der stod nemlig sol og ikke frygtelig meget vind på menuen. Og det holdt. Knastørre 4 grader og en vind fra sydvest, var helt klart kajakvejr med solcreme og så sad jeg der alene, fordi Javier desværre ikke ville tage kajakken frem i dag. Meningen var så at jeg ville fiske med ham fra vandsiden, men jeg blev lokket af andre pladser og allerede da jeg gled ud over sandet og revet, så var jeg i himlen. Det så forbandet godt ud i solen og jeg var sikker på at det nok skulle kaste fisk af sig.

De 2 første opankringspladser, var dog ikke enige med mig, men på den tredje, hvor jeg kunne fiske nær land, skete der noget. Først var der noget der tog wobleren og ligesom holdt den - og så var linen slap igen. Så havde jeg et forsigtigt hug og i kastet efter bøvlede en stor nedgænger på. Det var en generelt slap fight, fordi fisken ikke tog udløb eller hoppede, men samtidigt også en rigtigt tung fight, fordi det senere viste sig at jeg havde kroget en rigtigt grov nedgænger med en enorm halefinne. Fisken ville simpelthen ikke ind og da jeg endelig lykkedes med det, så vidste jeg godt at den fisk til sommer var en fulton 1,4 plus. I kastet efter, mistede jeg en fisk og så gik der lidt tid, inden jeg fik endnu en nedgænger. Denne med noget mere krudt i, men ... de blanke.

Fiskeriet ebbede ud og jeg søgte en ny plads, samtidigt som 2 vadende kom til længere ude på revet. De vadede lige ud i en fisk, for de havde ret hurtigt nettet fremme og derfor testede jeg i deres nærhed, men med 5-6 kastelængder ind til dem og så gik det ellers hurtigt. 1, 2, 3, 4 ...... ja op mod måske 20 følgere havde jeg pludselig i løbet af den næste time. Men i modsætning til timen før, var fiskene pludselig groft mistænksomme. De gik op til 2 meter bag wobleren og selvom flere viste hugvillig interesse, ville jeg mene de havde haft masser af tid til at tage mit bedrag, men alt der skete var kun forsigtige hug. Det mest absurde var at kun 3 af følgerne jeg havde, var fisk under eller omkring målet. Resten var rigtigt fine fisk på 2-3 kilo som jeg lige kunne vurdere det og så var der en enkelt som var noget større... men hugge... det var pludselig ikke interessant. 

Dybt begravet i følgershowet, gik der en time med det. Så forsvandt fiskene med et knips og lige koncentreret sad jeg stadig og bare kastede og lavede finlir med endegrejet, men fiskene var væk og først da jeg havde byttet plads et par gange indså jeg at aprildagen i solen, var ved at tage en ende.

På vej ind, fik et lille område et par kast, men attituden på de fisk jeg fandt der, var den samme som inden, hvorfor jeg igen havde følgere og kun forsigtige hug. Det var en dejlig dag på vandet og en nydelse at være mobil over de mange rev man kan afsøge hurtigt og effektivt i kajakken.

I morgen får april endnu en skud december vejr, da vinden går i øst, bliver hård og medbringer sne og slud, inden temperaturen i løbet af dagen skulle stige til en 8-10 grader og vinden aftage. Typisk april - typiske havørreder. 

Jeg glemte stort set at tage billeder i dag, fordi jeg var så optaget af alle følgerne, så du må nøjes med et enkelt...

søndag den 4. april 2021

2021.04.04 Der opstod en fejl under installationen af programmet FORÅR

Vi beklager. Der gik noget galt under installationen af programmet FORÅR 2021. Du må nøjes med at bruge den seneste version "Vintervejr med blæst - ekstra meget blæst"

At foråret er her, er der ingen tvivl om. Der er små knopper overalt på træer og buske. Vintergækkerne står i fuldt flor og diverse liljer og den slags fruentimmer grønt, dækker de brune og kedelige græstæpper, skråninger og rabatter og smukt ser det ud. Men der mangler noget... og det er at foråret også viser sig fra den pæne solrige side i mere end 1 dag af gangen. Det er nu fint nok for fiskeriet at temperaturen holdes nede i havet, for i går målte jeg kun 6 grader på flere pladser. Det var 8 i sidste uge, så når foråret en dag kan installeres, så ser jeg med optimisme på fiskeriet - hvis altså det skulle ske en dag jeg kan tage fri og nyde det i kajakken.

For kajakken skulle med ud, men så kom der byger og blæst på programmet og påsken er faktisk gået med den slags, undtaget den ene dag hvor det var næsten vindstille og forårsagtigt i luften - men da havde jeg aftalt at fiske med andre der ikke havde flydende remedier til rådighed. Det er som også fint nok, men det havde været rart med en forårstur på havet i noget mere forårsagtigt vejr end det vi har til rådighed lige nu.

Turen lørdag blev ikke til noget, fordi der var skaffet ægte dansk fedt med grever til påskefrokosten, der kunne laves den dag jeg var hjemme og så gik jeg i gang med at rydde op i garagen, så der var plads til at installere håndtag og låse på de nye dørrer og garageporten, når det kommer i næste uge. Jeg fik gipset, næsten færdigt, og sendt fruen på lossepladsen med alt skidtet. Og vinterdæk blev til sommerdæk på begge biler. En fornuftig dag hjemme der afsluttedes med en fantastisk påskefrokost - med tarteletter som afslutning.

Søndag skulle vejret slå om og det med et brag. Ikke at vi gik fra forårsvejr til vintervejr. Men fra koldt forårsvejr til vintervejr og ikke nok med det, det ville kun blive værre i dag, mandag hvor dette skrives. Der ville komme hvidt i bygerne... og det passede. Sammen med en led koldfront slog vinden skarpt om og kastede først regn, siden hagl og slutteligt sne ned over mig, mens vinden hyler fra nordvest og temperaturen dykkede til hele 1 grad.

Så var det ikke så skidt alligevel, da jeg i går gik ud på revet og havde klart vand foran mig, bølgerne til trods. Stefan havde været på plads en halv time og haft hug. Selv mistede jeg en fisk efter et par kast, som var tordnet på Sillingen helt ude i kastet. Siden havde jeg en følger og da jeg lykkedes at få Sillingen ud på samme plet igen, krogede jeg en flot blankfisk lige under målet der kom til genudsætning. Rigtigt fedt vejr at fiske i, måtte jeg indrømme, men fiskene var kun kortvarigt på besøg da den næste time ikke resulterede i noget. Så gik vi ned over revet og der lykkedes Stefan med en sortfisk, mens jeg havde et par hug i det mere og mere brune vand.

Vi blev enige om at skilles, for Stefan blev lokket af en kold øl og brændeovn, mens jeg blev lokket af flere fisk. Det måtte være muligt, hvorfor jeg kørte til den altid klare plads, men vel ankommet, så havde jeg givetvis ret i at det var klart, men samtidigt indså jeg at havet for det første manglede 30 centimeter i niveau og dernæst at tang var revet med ud af det pludselige lavvande. Jeg daffede vestpå igen og fandt en anden sikker "klarvands" plads. Her fik jeg kastet en del over de lækre sten rev og hvert kast var et sikkert "nu får jeg en fisk" kast. Men huggene udeblev og så kørte jeg retur til udgangspunktet, hvor jeg nu tydeligt så alle sten jeg timerne inden havde vadet på. Det er vel den hurtigste tilbagetrækning af vand, jeg nogensinde har oplevet. Jeg kom længere og længere ud, bølgerne til trods og kastede over lidt mere klart vand, men fiskene var bogstavelig talt blæst væk og drivende våd, måtte jeg til sidst kapitulere efter 6 timer i den stride vind.

God påske :-)

fredag den 2. april 2021

2021.04.02 Hier kommt die Sonne

Der var nybegynderen, den stædige og så den rigtigt stædige. Eller måske var de 2 sidste bare dumme. Nybegynderen var nybegynder, så det kan man ikke tage fra ham. Han kom, han så, han sejrede. Og så endda inden vi andre var kommet til vandet. Så kan vi lære det!

For vist søren havde Stefan taget 4 fisk da først Javier og siden jeg dukkede op. Det lovede godt, men skulle vise sig at ende i en dag af total stædighed og forbløffelse over den gentagne udeblivelse af hvad vi kom efter. Ikke engang et pladsbytte blev til noget. Men jeg var så også tidligt om morgenen blevet advaret om hvor jeg ikke skulle køre hen, idet min ældste datter så mindst 10 andre ude på en strækning og informerede mig herom. Tak!

Så jeg kørte til Stefan og Javier. Det var kun os på plads og forbavset over at vinden lå i vest og ikke nordvest, så vandet magisk godt ud. Og når solen ville komme frem... !

Og så gik vi ellers i gang. Kast på kast, stod vi i det lækre vand og troede på det. Det gik der 5 timer med. Vi havde forsigtige hug og enkelte følgere. Javier tog en lille og så tog jeg en lang vandring over revet og kastede i alle retninger muligt. Fandt nogle fisk der fulgte efter og huggede, men absolut ikke ville bide. Jeg var ved at vende hjem efter bombarda stangen, men opdagede så at der lå et stykke med blåt oppe nordpå. Det blå stykke rykkede nærmere og mens Rammstein´s "Sonne" begyndte at spille i baghovedet, forberedte jeg mig på hvad der helt sikkert nu ville ske!

Men det skete ikke. Solen kom frem og det så kun endnu bedre ud. Vinden gik i nordvest og vi fiskede i gammel sø. Javier kommenterede mine nye waders, da vi sad og havde hvile og ja, de var gode og tætte - men hvor var fisken? Og hvad ville de mon bide på? 

Javier fik nok, selvom han er stædig og så stod jeg der alene, mens der pludselig var 2 havfruer i vandet. Vinterbadere... og så lige hvor jeg skulle gå om et øjeblik.

Jeg tog den lange tur igen. Fordi jeg er havørredfisker og tror på det. Fordi jeg ville have en fisk. Det er april og de skal den ondelyneme gå til den. Fordi det så, så godt ud. Fordi jeg er stædig, men nok mest fordi jeg bare er dum.

Men jeg lykkedes til sidst at få et af de mange hug vekslet til hvad vi vidste var derude; en lille minihavørred der overhovedet ikke kæmpede, men bare fulgte med ind.

Stefan kom, så og sejrede... længe inden vi andre mødte op til kamp, på en dag hvor det hele ellers så ud til at spille. Men vi fandt aldrig melodien, trods et ihærdigt forsøg fra Rammstein.

torsdag den 1. april 2021

2021.04.01 Besøg fra østen

I dag fik vores vande besøg fra østen, nemlig Henrik som kom fra Österlen og ville fiske i syd. Det lød ellers eksotisk ikke? Vi bestemte at prøve lidt nye rev og mødtes et sted på midten for os alle sammen. Jeg var lidt senere end de andre og blev, netop som jeg havde fået kysthabitten på, mødt af 2 slukørede fiskere, der begge meddelte at vandet var grumset. Ikke bare lidt, men meget og langt ud... og så stod vi der i den tiltagende hårde og pivkolde vind fra nordøst. Dagen var ellers startet smukt, med 7 grader og svag vind. Solen kiggede endda frem, da jeg pakkede bilen og kørte til Coop for at hente mine waders.

Men fra jeg stod foran skiltet på den lukkede dør "Lukket til klokken 12 på grund af status" og til jeg sad i bilen igen, slog vejret om. Meget lig mit humør, fordi jeg ikke kunne få mine nye waders. Nuvel, vejret lignede mere og mere neoprenwaders vejr, så jeg skulle nok få glæde af dem endnu en dag.

Og så var det at vi kørte tilbage hvorfra Javier og jeg kom, for at lede efter fiskbart vand. Det fandt vi også i den nu kun 3 grader varme vind der piskede ud over vandet. Et lille vindspring over en time, havde lynhurtigt rejst søen og farvet vandet atter engang, men vi kunne da fiske og gav det lille rev en chance mens regnen også satte ind. Sikke et april vejr!

Vi kørte videre vestpå og vendte atter engang kareterne østpå, da vinden havde møget hele kysten til flere steder. Utroligt, så hurtigt det kan gå - men undervejs havde vi også set et par pladser med klart vand og stoppede derfor der i jagten på havørred. Mens Henrik og Javier sad i græsset, ville jeg fiske området til højre af og kortvarigt havde jeg en fisk på i et par sekunder og i kastene efter et hug. De andre lignede nogle der ville videre, så jeg drog ind og meddelte at kontakten til havørreden var etableret, hvorefter Javier fulgte med mig ud på sandrevlen.

Og så fik vi hul på bylden, samtidigt med at skyerne langsomt blev mindre og færre og vinden lagde sig. Efter et par timer på revet havde vi hevet 7 havørreder og haft adskillige hug. Desværre var det kun mindre fisk op til omkring målet og så fik jeg en enkelt nedgænger, da jeg kastede mod land over et af badekarrene bag mig.

Dagen endte egentlig meget godt, trods de små fisk, for vinden lagde sig fuldstændigt mens gammel sø trillede ind og trods at flere pladser var ufiskbare, tog vi solnedgangen på en lavvandet plads med klart vand. Jeg var lidt træt i koderne efter dagens fiskeri, så jeg fotograferede, imens Javier tog en lille blankfisk. Selv havde jeg senere en følger og så kunne vi kalde det for en dag.