2021.04.17 En udfordrende dag

Lad mig slå det fast endnu engang. Selvfølgelig fisker jeg for at fange fisk. Helst både store og blanke, men det er man ikke altid herre over. Så da jeg kom hjem fra dagens korte tur, blev jeg mødt med beskeder som "trist" og "surt" ovenpå dagens fiskeri. Men det er ikke trist eller surt. Det er bare sådan engang i mellem.

Jeg startede med at vade ud på revet jeg havde fisket på forleden. Ikke megen forskel, bortset fra at vinden var i nordøst. Vandet var stadig utroligt højt og tillige grumset. Nu med ophvirvlet tang inde foran, hvilket gjorde de fleste kast til irritation når der skulle pilles slik eller tang af knude og wobler.

Jeg bestemte at køre mere østpå. Det er et sjovt hjørne vi bor i af Skåne. Jeg har set det masser af gange før og fra min plads med let vind, kom jeg frem til en frisk vind og brækkende søer der rullede ind. Desværre var der også her grumset og tang i vandet, men jeg gik på revet og fik nogle kast, dog uden ønsket resultat, hvorefter jeg sad i bilen og rullede videre, for blot at stoppe længere nede da jeg igen blev lokket af bedraget om at "her burde jeg kunne nå fint vand" og igen havde glemt højvandet, der gjorde at jeg ikke kunne nå lidt bedre vand uden alt for meget tang i. Det var udfordrende at være ude i dag, ikke mindst fordi jeg skulle have haft kajakken med, men ombestemte mig i sidste sekund på grund af tiden og ikke mindst fordi jeg i morgen skal lege håndværker og derfor ville være bare en anelse frisk i kroppen. Kajakfiskeri er faktisk lidt hårdt, hvis du ikke troede det. Hårdt på en fed måde, vel at mærke.

Jeg forlod den vindblæste kyst og kørte tilbage efter hvor vindspringet sluttede. Som sagt, ingen vind. Uden vind, var min tro også relativt lille, men forsøgte gjorde jeg da. Men der var helt dødt i vandet. Og så begyndte det dæleme at regne, mens jeg stod i det helt stille vand. Altså rigtig regn. Ikke hornfisk, som jeg beskrev forleden, men helt almindelig sommeragtig regn. Det bare silede ned. Og det var egentlig fedt at stå der, selvom der intet skete.

Indtil jeg så heller ikke gad det mere og bestemte mig for at slutte på hjørnet af vindspringet. Men vinden havde lagt sig i forbindelse med regnbygen og nu var der kun gammel sø tilbage. Rå og grov gammel sø, der alle andre dage burde kaste en enorm sildeæder af sig, men som kun resulterede i en blank nedgænger til sidst. Da var jeg relativt våd af de store bølger der rullede ind, bestemte jeg mig for at stoppe for dagen. Specielt vejr og dejligt med regnen, sådan midt i det hele. Man mærker virkelig at foråret har fået fat nu. Og så dufter der så dejligt at grillet entrécote på min terrasse :-)