søndag den 9. januar 2022

2022.01.09 Waterobics eller noget i den stil

Lørdagen var afsat til et besøg på Österlen hvor en gammel kammerat ventede med en grill og en vældig masse pølser, men da jeg vågnede efter en lidt for hektisk første uge i det nye år, syntes hovedet ikke det var en god idé. Så jeg blev hjemme og plejede de små grå i divaen til en gang ud på eftermiddagen. Et eller andet sted føltes det også helt ok, selvom jeg godt kunne have kørt et par grillpølser ned. De smager altid bedst under åben himmel.

Men lørdag var det og fiskes skulle der. Ikke.

Vinden havde ødelagt meget vand i syd og de timer jeg havde tilbage af dagen blev derfor brugt på at gå en lang tur, for at lede efter noget af det guld der skyller op engang imellem. Meldingen fra øst var også at fiskeriet var helt dødt, så måske gik jeg ikke glip af noget derovre, udover pølserne?

Livet på den anden side af sofaen var en kold og blæsende omgang. Jeg dykkede ned i de store områder der lå med tang og andet skrammel og fik påmindet mine muskler i ryg og arme at ferien var slut. For så vidt også benene, mens jeg fik gået en 5 kilometer i vand til knæene eller op og ned af tangbræmmer på land. Rav var der ikke meget af, så da vejrudsigten lovede en blæsende søndag med sydøstlige vinde, var det på den igen.

Således befandt jeg mig atter engang i den smukke Østersø mens jeg dyrkede waterobics med mit net, hvis ikke jeg stod og trænede yder- og inderlår på stranden ved at sparke tang til siden. Hvis vinden var hård i går, så må man godt kalde den barsk i dag. Barsk og bister, stod den ind fra havet og bølgerne slog ikke mildt mod land, hvor jeg gik rundt. Der var nogle rigtigt fine områder med masser af muslinger og pindemateriale, men som ægteparret jeg mødte der var ude i samme ærinde også konstaterede, var det en sølle omgang rav der kunne bydes på. Jeg fik løftet en enorm mængde tang af vandet og måtte til sidst overgive mig til den lidt sværere del, nemlig at spotte ravet for derefter at fange det. Det er en kunst når bølgerne slår ind hele tiden, men samtidigt sikrer man sig kun de store stykker og armene får hvile sålænge der ikke vælter store stykker ind.

Og der var ingen store stykker og på vej tilbage opdagede jeg et nyt område, der måtte indeholde mængder af store stykker rav, men du kan selv gætte om det var hvad der skete...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar