2007.11.16-18 Ravtur i Jylland

På lidt anderledes fiskeri i det nordvestjyske.

Hvis der er nogen der har fulgt lidt med på dagbogen, så ved I at rav optager mig en del. Jeg syntes det er fascinerende med det her harpiks, som har mellem 30 og 55 millioner år på bagen. Jeg ved ikke hvordan verden så ud dengang i Eocæntiden, men der var i hvert fald nogle enorme skove heroppe i Nordeuropa, hvis træer bare sprøjtede harpiks ud i store fede stråler. Så meget at der blev dannet adskillige lag harpiks i skovbunden. Og der hvor skovbunden dengang var, er der bl.a Østersø og Kattegat nu (Der hvor Danmark er, var der så hav).

Der er stort set rav over hele Skandinavien. Men det meste skyller ind på den Jyske Vestkyst og det har man så vidst siden vikingetiden. Dengang anså man ikke ravet for meget andet end en blød sten og håndværkere lavede små figurer af ravet. I 1200 tallet var der kommet monopol på ravet, og det var forbudt ved lov at indsamle rav, medmindre man havde regentens tilladelse. Ravet skulle samles og blev siden solgt. Tyveri = hængning.

Dengang og nu, samlede man ravet i store keser. Man brajlede rav, som de siger i Jylland. Og det vil jeg sgu godt prøve, så jeg lavede en aftale med Lotti, der også er begyndt at interessere sig rigtigt meget for rav og således endte jeg med at tilbringe en weekend i alt fiskeudstyret ovre på Vestkysten. Med en kes i hånden istedet for fiskestangen, ventede vi på at bølgerne tordnede ind mod os, for så at stikke kesen i vandet og hæve den med en masse tang og sten i - og rav.

Den første dag skulle kontorarmen godt nok på arbejde. Altså... jeg er blevet far, og man bliver åbenbart en ekstra stor slapsvans når barn og job overtager ens liv fuldstændigt. Det var hårdt arbejde! Og med de store salte bølger, der tordnede ind mod os hele tiden, blev det ekstra hårdt. Men vi havde satset rigtigt om fredagen og kunne tage fra kysten med en pæn håndfuld ravstykker. Det sidste jeg hev op, var et pænt stykke på 7 gram med en lille myg i. Jeg har altid drømt om at finde et stykke rav med et insekt indeni og den drøm var hermed gået i opfyldelse.

Dagen efter stod vi på kysten igen. Vinden var taget af og havet havde lagt sig en smule. Tangen havde samlet sig i et hjørne og det var lige at gå til. Jeg havde ikke en muskel i kroppen der ikke gjorde ondt, og var noget led ved tanken om at stå der en hel dag til. Ikke at lysten fejlede noget, men slitagen i kroppen talte sit tydelige sprog! Det var så kun lige til jeg fandt de første 2 stykker rav i første forsøg. De 2 stykker blev forvandlet til 4 og siden til 10 og sådan fortsatte det bare, næsten hele dagen. I alt fiskede jeg 316 stk. rav op med de største på 7, 9 og 12 gram. Det var simpelthen så spændende og Lotti og jeg var rigtigt glade - og trætte i kroppen, da vi tog hjem.

Jeg kan kun tilslutte mig et gammelt ordsprog:

"først tager manden ravet

- så tager ravet manden"