2007.11.02-04 Öland

I forsommeren fik jeg en mail fra en person med en meget skummel mail adresse. Jeg troede det var spam og overvejede at slette mailen, men da opdagede jeg overskriften... "Öland". Den slags håber jeg ikke spammere skriver, for så er jeg et let offer. Mailen blev åbnet og i juli stod Jacob Schmidt og jeg på Österlen på en form for prøve hinanden an tur, idet vi inden for 2 mails havde aftalt en tur til Öland i november.

De fleste kender nok det her med at se frem til noget man kan lide? Jeg har det sådan med fisketure, og Öland er absolut ingen undtagelse! 14 dage inden afgang kiggede jeg dybt i langtidsprognoserne for vejret, og det så ikke godt ud. Det gjorde det sådan set heller ikke 13 dage inden, og for at indlægget ikke skal blive for langt, så så det heller ikke så godt ud dagen før. Dvs. det afhang lidt af hvem man troede på. Nogle vejrtjenester mente vi skulle have stille sydlige vinde, andre at vi skulle have hårde nordlige vinde. Den stod 2-1 til det hårde urimelige vejr, og med oddsene imod os, tog vi afsted torsdag aften efter arbejde.

Öland ligger langt væk, men turen føles ikke længere så gal, nu hvor det er femte gang jeg er deroppe. Lidt over 4 timer tog det fra Trelleborg og så stod vi i en opvarmet hytte i Grankullavik med vinden hylende ind fra NV. Det er bare "totalt nederen" tænkte Jacob?
Fredag morgen vækkes jeg af det der skulle vise sig at være et dampbarn. Jacob er åbenbart et A-menneske. For sådan en som mig ville det være rimeligt at kalde ham for et AA-menneske, men det kan desværre også misforståes, så vi holder os til den kendte betegnelse for utroligt morgenfriske. Afsted til kysten efter indtagelse af morgenmad og det første vi ser er en havørn. Nej vent... der var en til, og dér flyver 2. Ialt bliver vi mødt af 5 havørne på tæt hold mens vi kører langs nordspidsen. Bare suverænt!

Fordi Jacob, trods sit morgenfriske superhumør, egentlig er en ok gut, så vælger jeg at vise ham mit hjertebarn af en fiskeplads på Öland - taknemmeligheden for fremvisningen, viser Jacob så ved at fange 2 havørreder mens jeg tåbeligt nok kaster efter ålegræs. Jeg ser en genudsætning og en der ryger i nettet og på land. 2,5 kg blank skønhed har måtte lade livet for hans specialblink. Udover den flotte fisk, har Jacob også mistet en mindre fisk. En god start på dagen og ikke mindst turen! Pga. vinden og en ufattelig stor mængde ålegræs, må vi søge andre pladser. Østsiden bliver afprøvet og selvom mængden af skidt i vandet er betydeligt mindre her, står der store bølger ind på kysten og det gør fiskeriet temmelig besværligt. Inden lukketid opsøger vi en af de mest kendte pladser, der da også gæstes af 6 andre fiskere. Dagen ender med et brag af en flot solnedgang, hygge nede ved vandet i det sidste lys og 2-0 til Jacob.

Lørdag! Sådan en biltur, København - Trelleborg - Öland, kan godt mærkes i kroppen. Muligvis en fornuftig undskyldning for fredagens nederlag? Den evigt morgenglade er længe oppe, da jeg får øjne lidt over 7. Vi mødes af en knap så hård vind og kun en havørn på turen til kysten. Pladsen vi har udset os over morgenmaden, er glemt da vi opdager at vinden faktisk er endnu svagere end først antaget, så vi starter nærmest uden for hytten. Det er med et enormt behov for grov blankfisk de første timer går. Men der sker bare intet og selvom vinden tager til, ser det hele bare bedre og bedre ud. Det direkte stinker af fisk, men vi går fuldstændigt blanke og ender i læ med at lave bål og stege pølser. De smager himmelsk og da Jacob hiver en pose Twist op af jakken er det en god afslutning på måltidet, lige indtil man tror at man kan læne sig tilbage og nyde det hele... for skal jeg det? "Nej, Anders... det kan du glemme! Nu skal vi videre og fiske, og med det mener jeg NU" forkynder dampbarnet.

Dagens anden plads er lige så tiltalende som den første, men efter en ordentlig omgang koncentreret fiskeri, må vi sande at indsatsen ikke står mål med resultatet. Heldigvis har vi sørget for rigeligt med mad og drikke til turen, så vi kan glæde os over at restaurenten åbner 1 time efter vi er kommet hjem. Inden sengetid tjekker vi vejret og finder ud af at enigheden bag vejrudsigten "hård vind fra NØ" er stor i de meteorologiske kredse. Jeg får lov at sove længe imorgen, tyder det på!

Jo, det passer det med vejret og sovemorgen. Klokken er lidt over 7 da en klam hånd lægger sig på mine skuldre - så det op og det nu! Vinden står lige ind på terrassen ude fra Grankullaviken og med den, en del regn der næsten ligger vandret i luften. Det kommer ned, vandet, men det ser ikke sådan ud. Efter oprydning og klargøring af "villa blankfisk" (der er så kun plads til en person i den hytte åbenbart) kører vi ud på den sidste dags fiskeri, uden de store forhåbninger om at det overhovedet kan lade sig gøre. Men heldigvis er Öland, en ø (!) og øer har det med at fordele vinden lidt anderledes end på fastlandet, så glæden er stor da vi opdager at favoritpladsen er absolut fiskbar. Så meget større, da Jacob efter et par minutter allerede har den første fisk på. En vinken med armene om at der er flere derude, får mig i trav over stenene, ned til de blanke guder i havet. Men ak... jeg har en følger og det er hvad der sker. Store bølger giver hurtigt mit fiskeri et knæk og jeg må fortrække til de fisketomme pladser længere omme på kysten. Dvs. de er åbenbart kun fisketomme sålænge jeg står der, for den kvikke læser har sikkert nok gættet at de pladser kun behøver en Jacob og et specialblink, for pludselig at vise sig fra den gode side. Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvordan turen havde udviklet sig, hvis jeg var alene afsted. Havde jeg fisket anderledes? Havde jeg skiftet plads? Havde jeg skiftet blink? Man ved det aldrig, men landet ligger sådan, at Jacob knalder en blankfisk på 3,6 kg. 100 meter nede af kysten, mens jeg ikke ser skyggen af fisk. Jeg har ikke engang et hug eller en følger. Først over middag, hugger det langt om længe. Jeg ser aldrig fisken komme, men den hamrer med stor kraft på blinket tæt på land og jeg får lige 30 sekunders god fight inden en farvet fisk på den rigtige side af de 3 kg. vælger at takke af. Nuvel, fisken skulle have været genudsat, men det havde nu været rart med en fisk på land, så at sige. Jacob genudsætter en mindre fisk og så bliver vi desværre nødt til at pakke helt sammen og køre hjem.

Öland - jeg vender tilbage igen. De store blanke har jeg ikke fundet, men de kommer en dag. I mellemtiden vil jeg nyde den utroligt smukke natur og de fantastiske kystpladser.