Det trækker op til isvinter, sådan som vejret og i særdeleshed temperaturen,
har været på det sidste. Isbryderne ligger klar og de første anmodninger er
kommet ind til den mindste af isbryderne, Stevns (rart navn). Nu undrer du dig
måske over at jeg nu begynder at skrive om isbrydere. Sidst var det jordskælv og
forrige gang rav og tordenvejr der optog mig. Tja... jeg får ikke lige fisket
sålænge vandet er stift. Det er det heller ikke på den åbne kyst, men det fryser
omgående i mine øjer på stangen, på jakken og mine waders. Og når det er så
koldt, kan mine fingre ikke følge med særligt længe. Så jeg må vente på lidt
varmere vejr, men som tidligere nævnt; Isvinteren er velkommen! Det er ganske
spændende at vi oplever lidt nyt vejr over en længere periode. Jeg savner kun
sneen, som de alt rigeligt har fået i Jylland.
Forleden målte jeg -8,8 gr. som den varmeste temperatur for dagen. I
skrivende stund har temperaturen passeret -7,5 gr. som varmeste og er på vej ned
igen. Det er godt nok koldt!
Ang. nedenstående indlæg om Blänkaren 2010; Hvis der er noget du ikke forstår
eller gerne vil spørge om, så send mig gerne mail.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar