2010.01.02 Premieren

- "En koldrøget, tak."

- "Ja, det bliver lige 55 kr."

...Altså hos fiskehandleren, så jeg tog på kysten selvom det var koldt og jeg ikke er så god til at holde 
varmen i det her vejr. Det der koldrøgede, kunne gælde mine waders. De røg af en eller anden årsag 
og så var de kanonkolde. Faktisk lykkedes jeg at tage frossent havvand med hjem til Trelleborg. Min jakke, støvler og waders nåede slet ikke at tø op i den meget opvarmede bil på vejen hjem, så fruen kunne se at jeg mente det, da jeg sagde jeg frøs.

Kasper havde skrevet en mail og da jeg svarede den, sendte jeg ham også lige en sms. Tænk hvis nu han var ude og der var fisk? Heldigvis havde han lagt samme planer som jeg - efter frokost. Imens tænkte jeg at jeg da egentlig er noget af en ubeslutsom fætter. Så sent som i går gad jeg ikke fiske i den her kulde - nu gik jeg rundt og tjekkede, dobbelttjekkede og tjekkede det hele igen, 3 timer inden afgang. Med fiske feber...

Gad vide om fiskene var med på den idag? Det er, for at sige det lige ud, godt gammeldags skidekoldt udenfor. Alt hvad der hedder stillestående vand er for længe siden blevet stift og selv nede i Trelleborg bugten er det ved at blive stift. Det lugter af lidt mere vinter end vi har set længe og selvom det kan koste på fiskefronten, så håber jeg virkelig der kommer en decideret isvinter nu. Noget peger på det. Naturen behøver en udskillelse af de svage og Østersøen og Kattegat (og andre steder for den sags skyld) behøver at komme af med en masse ubudne gæster, der syntes vores efterhånden varme vand er et lækkert nyt habitat - på bekostning af den oprindelige fauna. DMI peger på, for os, en voldsom kulde de næste par dage frem. Dagsfrost så langt øjet - prognoserne - rækker. Det er noget der dur og så gør det ikke så meget at mine waders frøs fast i strandens sten, da Linus, Kasper og jeg sad og snakkede lidt.

Ingen af os havde mærket noget i det knap 2 grader varme vand, men hvilken dag. Det syntes ihvertfald Kasper og jeg. Det at komme ud og få noget luft er bare så meget mere sigende med en fiskestang - selv når stangen står lænet op af et træ og du bare sidder der og snakker og får en kop varm kaffe.

Hooov...? Næhhh... det var bare en sten. Jeg troede ellers lige, men sådan havde jeg egentlig også regnet med at dagen ville blive. En nultur - ihvertfald på fiskefronten.

Men hvor var det dejligt at komme ud og fiske. Og selvom dagen ikke bød på fisk, havde jeg den utrolige fornøjelse at få smasket en havørn næsten op i fjæset på vejen hjem fra kysten. Den sad oppe i et træ lige ved vejen og da jeg kørte forbi, meget langsomt for siden at stoppe, så lettede den. Den slags fugle letter ikke direkte op i luften, de dykker lige lidt først, så den tog en tur ned forbi bilen med sit enorme korpus og den slags oplevelser er det hele værd!