Jeg var ellers overbevist om at vi skulle få fisk, men jeg havde også været
meget tændt, idet sommervarmen var kommet og der alligevel var dukket koldt vand
op. Som Johan Kohnke sagde forleden; Jeg var taget til den proppede strand og
det var først da jeg dyppede tæerne, at jeg forstod hvorfor alle lå oppe i
sandet. Altså en oplagt fiskemulighed, som jeg så spildte i det andet eller
tredje kast. Det var en mistet fisk eller rettere, måske bare et langt hug, hvis
du forstår. Så gik aftenen og natten med at snakke og fiske og snakke lidt mere.
Mest snak, nu jeg tænker over det... to trætte gutter i sommernatten ovenpå en
utroligt varm dag. Pølserne vi nød fra grillen på stranden, var nu gode! Men de 2 kolde øl på terrassen hen ved klokken halv fire, fire, var bedst. Og temperaturen kom aldrig under de 20 gr. Sikke en dejlig morgen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar