2010.09.12 Sensommer

Meget mærkeligt... en eller anden må virkelig savne sine løg. Herre mange løg. Afstanden mellem plads 1 og 2 er næsten 40 km og jo, hvis det estiske løgskib "Pikad Sibul" var gået ned med hele årets høst, så var der en forklaring på mængden løg. Men jeg har ikke hørt om en tabt løgfragt og ikke desto mindre er det nærmest hvad Ralf og jeg vader rundt i. Nogen må da savne dem. Først troede jeg at jeg havde fundet årets største stykke rav. Jeg blev ligeså skuffet som når jeg finder peberfrugter eller appelsiner i vandet, på jagt efter rav. I øvrigt er en, i havet, langtidslagret peberfrugt noget af det mest klamme jeg har grebet hårdt om i troen at nu var megaklumpen der...

Men nok om peberfrugter, løg og rav. Jeg var på fisketur med Ralf og ikke på jagt efter løg. Vores traditionelle efterårstur som også i år, stod for at skulle afvikles i alt for godt vejr og alt for varmt vand. På dagens første plads havde vi som sagt løg og i øvrigt ingen fisk. Det så ellers mageligt godt ud, trods en mørk tone i vandet, som var kommet fra de sidste dages blæst. Ralf og jeg var enige om at havbamserne nok skulle hugge i dag. Det var kun et spørgsmål om det var her eller på den næste plads og så måtte det jo blive på den næste plads, nu der var gået 2 timer her uden så meget som et hug eller en følger.

Det sjove er at der også ligger løg på plads 2. Der må simpelthen være mange løg i suppen, hvis du forstår... Nå, men for at det ikke skal være løg-n (arj...) så finder Ralf og jeg faktisk rav her. Vi finder også grillen frem efter en vandretur med svedperler på hele kroppen. Sikke et sært vejr vi altid kan rende ind i. Vandet er 17 grader og ser pragtfuldt ud, men der sker ikke en meter og egentlig må jeg også erkende at jeg forstår det, med tanke på den temperatur.

Vandet er 16-17 gr. og luften op til 21 gr. - selv ude ved kysten. Det er ikke lige det vejr, jeg normalt kendetegner som efterårsvejr og da vi er tilbage på sporet på Sydkysten, efter et ligegyldigt besøg på Österlen, er vinden flovet og havet ligger næsten helt stille hen. Troen er ikke blevet større, så jeg er noget overrasket da jeg pludselig får fisk på. Først ser jeg en tobis lege rundt i vandet, hvor jeg har blinket. Dernæst mærker jeg et mere alvorligt puf og så flyver tobisen af helvede til ud til siden inden mit blink bliver taget i et hårdt hug. Det hårde hug er nok det tætteste jeg kommer på en spændende fight af en letfarvet hunfisk. Den tager knap et udløb og da jeg får den ind er jeg ved at gøre det hele dobbelt så spændende da mine støvler intet greb har på stenene. Fisken ryger ud af grebet og linen sidder fast ved det nederste øje, mens fisken bakser rundt i vandet. Må have set utroligt åndsvagt ud. Eller sjovt.

Oppe på det tørre er jeg stadig i tvivl om jeg skal tage fisken, men bestemmer mig for at jeg også skal have lov, når nu nogle dele af familien spiser fisk. Jeg står jo her med et lovligt bytte på 3,75 kg. så den ryger med. Havde jeg ikke taget den, havde alle de garn der står overalt måske gjort det. Eller de 8 andre fiskere der stod på den lille plads vi besøgte...

Efterårsfiskeriet er ikke hvad det har været. Tidligere kunne man tage ud og være alene på kysten hele dagen. I dag har Ralf og jeg set ligeså mange folk ude, som var det en normal dag i april. Mens ryggen stadig er god, vælger vi at stoppe for denne sæson. Kysten vinker farvel med en stor farvet fisk der sprøjter fri af vandet og lander i et stor plask.