2019.04.06 Jubilæum, fiskekonkurrence og lidt ulovligheder

Så var det tid til den årlige konkurrence, Blänkaren, der i år kunne fejre 10 års jubilæum. I hvert fald i det nuværende regi, med Per-Olof ved roret og officiel indvejning ved Engelska Bryggan i Ystad. Det var et jubilæum der ikke blev overrendt af store blankfisk, men nærmere en helt sædvanlig opvisning af hvad der var fanget. Havørreden vidste åbenbart ikke hvilken fokus den var i. Igen.

Tjek eventuelt vores officielle side om konkurrencen her og se billeder fra de foregående år.

Der er noget kriminelt over at være kystfisker. Jeg plejer at køre pænt nu hvor jeg er kommet op i alderen, men det var vist ikke til køreprøven jeg lærte halve håndbremsevendinger og race, som det nu går med bil uden turbo, gennem den lille skov, men nu skulle der altså fiskes. Sådan på rigtigt!
Jeg startede ellers med at stå tidligt op, sætte mig i bilen med kysthabitten på og transporterede mig til Ystad for at starte grillen op, hvor Per-Olof stod og ventede ved klubhuset. Der var indløbet diverse sms´er og rapporter om fanget fisk og mange mennesker ude. Det var også en umådelig smuk forårsdag, med kun let sløret sol, 12 grader og jævn vind fra Ø og NØ. Vandet lå gudesmukt hen med lette søer der knækkede over revet og bodybuilderen havde lige mistet en fin fisk ude på revet.

Grillen kom i gang og det gjorde snakken også fra alle der ikke gad køre Skåne tyndt for at finde fiskevand. Selv blev jeg bevilget lidt fritid på revet, væk fra grillens stank af fugtige briketter og svensk tændvæske, der består af 95% vand og måske lidt madolie. Makværk at tænde op med for en grill entusiast som mig. Makværk var det også at betræde revet for at konstatere at vandet var pivhamrende klart og derfor ikke have kontakten til noget som helst. Jeg tog et par søer fra Bornholmer færgen og håbede det ruskede gang i fiskene, men der stod vi 10 mand på rad og fangede intet.

Pølserne bar kun let præg af briket stanken og da jeg havde trykket 3 af dem i halsen, var det tæt på slutsignalet for konkurrencen. Som tidligere skrevet, er det ikke en fang-mest konkurrence. Vi forventer os der i mod at vores medfiskere langs kysten har pli til kun at tage blankfisk og ikke flå hver enkelt af dem op, men fremvise det rette og fede eksemplar... og det har vi gennem årene lykkedes ganske godt med. Jeg hørte også fra flere at de havde fået en del fisk, men de savnede lidt bug, hvorfor de var genudsat.

Lars Ipsens fisk havde bug. Den havde lige præcis den pasform jeg syntes havørreder skal have og det rakte også rigeligt til at vinde konkurrencen. At det samtidigt var en fisk på 4,1 kg gjorde ikke tingene værre. Respekt Lars, for at for anden gang vinde Blänkaren. Denne gang med Fulton 1,38!

Bemærk teksten på rullen

Da Javier, Henrik og jeg havde talt færdigt, startede jagten på fiskevand. Nu var det nok med Zoega´s og skinkesøm. Nu ville jeg ikke høre om andres fiske, men selv udøve det og motoren var knapt slukket, før jeg stod i vandet og tonsede OLR lang pokker i vold, i håbet om hugget der ude for enden.
Men efter at have vadet hele strækningen igennem, der hvor sandet går i dybden og tobiserne kommer ind mellem støvlerne, var det bare at konstatere at vi ikke skulle have fisk her.

Og så opstod der endnu en ulovlighed. Javier og jeg landede på et af Sydkystens mest sikre kort, fiskede igennem, så mindre fisk der markerede i overfladen og gik atter fra vandet uden en fisk. Den slags er dæleme ulovligt i april måned! Men det var nu alligevel en fantastisk dag ude i foråret og i morgen... skal kajakken nok frem, hvis jeg vil have lov til andet end at kaste lige ud, som vejrudsigten ser ud lige nu.