Der var nogle waders der lækkede på begge knæ. De blev tætnet med gaffa tape og lappegrej til en cykel. På forunderlig vis holdte de faktisk til det og mens jeg tænkte at Dennis nok snart fik et par sokke waders undrede jeg mig over min måde at gå på, efter jeg gik ind fra dagens første plads. Åbenbart var også jeg, ramt af en hardware fejl, da sålen på min ene vadestøvle nu pludselig hang løst fra snuden til midten på foden.
Gaffatapen kom igen i brug, da vi sagde farvel til dette første rev hvor vi havde fordelt os perfekt på de pladser det tilbød. Men igen var det uden nogen form for uddeling. En lille trøst var det dog at møde et par lokale der var med i en konkurrence og kunne meddele at fiskeriet de sidste par uger havde været meget trægt og at konkurrencen lige nu ikke var løbet over ende af fisk - tværtimod.
Vi tog det nemme valg og kørte til pladsen vi i går havde oplevet lidt liv på. Ikke at vi troede vildt på projektet, men fiskes skulle der i de sidste timer inden vi igen måtte vende hjemover til hverdagen. Vi fandt ingen fisk udover tobiser til Ajes og efter et stort måltid med pølser og hjemmebagte boller, blev vi enige om at kalde turen og pakke bilen.
Jeg havde faktisk forventet mindst et par fisk per dag. Jeg har altid oplevet noget på Öland, men denne gang var det tæt på en nitte hvad fiskeriet angår. Hvad selskabet angår, så var det endnu engang en fantastisk tur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar