2016.08.16 Duftevand og stinkende rygter

Jeg er langt fra en gammel ræv eller en såkaldt "mink" på kysten, som det så populært hedder herovre. Men jeg har efterhånden noget erfaring og der er næppe mange der kan frasige sig, hvis det nogensinde skulle være betvivlet, at havørredfiskerens succes helt afhænger af tilstedeværelsen på kysten. Sådan lidt henad den gamle frase "at så længe blinker´n er i vandet..." og den slags.

Jo mere tilstedeværelse = jo mere erfaring af dagens vand = jo flere havørreder. Det er ret enkelt og ligetil og sådan vil det altid være. Du undrer måske hvad jeg mener med "dagens vand" og den vil jeg gerne forklare. Havørredfisker erfaringen kan du nok skyde ned, hvis jeg må have lov at kigge i det brede perspektiv. Jeg har jo erfaringen, men fik ingen fisk idag og hvorfor så ikke det, når nu andre havde fanget om morgenen? Jo, Javier som fisker hele tiden, har den erfaring om dagens vand inde i kroppen. Han ved lige nøjagtigt hvordan det ser ud på de pågældende pladser og kan vælge dem med stor sikkerhed. Det har jeg også kunne tidligere, når jeg har fisket meget. Og derfor også fanget fisk. Eller flere fisk, om du vil.

Så da jeg idag valgte en plads jeg af erfaring ved er en god efterårsplads, havde jeg intet begreb om dagens vand, men erfaringen fortalte jo at det var en god plads. Dagens vand var brunt. LANGT ud. Det var den fysiske del. At vandet kunne have holdt fisk, får jeg ikke svar på - men hvor kunne jeg så fiske? Jeg kørte videre og indså at vandstanden med over 40+ for det første gjorde det umuligt at se gennem vandet, da tidligere opskyllet tang fra kysten var drevet ud. Derudover var den nedadgående sol, ikke hjælpsom mere. Jeg måtte chance, som den erfarne kystfisker jeg er. Mit valg af plads, faldt på endnu en god efterårskending. Det var desuden tæt på Javiers fangstplads fra om morgenen og faktisk for langt for mig at have kørt nu jeg kun havde 2 timer at fiske i...

Vandet var brunt. Og så var det fuldt af store rådne tangklatter, der drev langs kysten. Faktisk i en sådan fart, at man skulle tro man stod i et større vandløb. Jeg har vist aldrig oplevet så rivende en strøm på Sydkysten før. Jeg kunne kaste lige ud og få blinket ind i en anden vinkel til højre. Ikke som i en å, men der var virkelig fart på vandet og store tunge plamager af rådden tang drev forbi, sammen med diverse andet opskyl. Og så lugtede det. Helt igennem rigtigt grimt af råddenskab. Lidt som at stå i en ko-stald, bortset fra at jeg i stalden syntes det er ok at det lugter - ikke på kysten. Og så skal jeg passe på at jeg ikke modsiger mig selv for meget her, for jeg kan faktisk godt lide lugten af rådden tang. Den stemmer på 2 ting: Sommerørreder og rav - men ikke i den sammenhæng her idag... puha... Så mens jeg stod i stinkeren og hev gammel tang af krogen, skete der intet andet end at en gråsæl svømmede forbi som en anden hval og solen gjorde aftenhimmelen smukkere og smukkere.

Ikke en fisk. Ikke et liv. Jo vent, der kom en følger som jeg aldrig så eller mærkede mere til, men alt andet liv foregik ovenvande, hvor trækfugle og måger gjorde sit til at forskønne aftenen. Nå, ja og så lige de 2 rådyr jeg skræmte på tæt hold, da jeg var på vej til bilen efter 2 timers stinkende (usselt) fiskeri.

Der er nogen der siger at nulture også er gode ture og jeg ved at de har ret, men det er skide irriterende at vide at fiskeriet har været kanon et par timer tidligere og så stå med den uforløste følelse og kaste ud et stort tomt intet.

Forbandede rygter. Forbandede erfaring. Ud og fisk noget mere! Så kommer de igen :-)

2016-08-07 Klassikerne slog til mod de moderne

Javier og Henrik havde igen opgraderet noget endegrej, fordi der var kommet nye farver - jeg mente ikke at fiskene kunne se forskel på tidligere års mode og dette års og måtte derfor erklære dem som "prylböger" som det så fint hedder her i landet. Men testes skulle det og vi aftalte derfor en tur på vandet nu der alligevel var lidt fiskerapporter fra flere og flere steder. Det med rygterne igen, du ved...

Vi mødtes lidt over middag og søsatte hhv. båd og kajakker. Henrik var i dagens anledning tvunget i båden, da hans søn meldte afbud i sidste øjeblik, netop som han havde klargjort det hele. Men det gik også forrygende, for så kunne Javier og jeg trækkes hvis vi blev for trætte i kroppen senere på dagen. Men vigtigst af alt, Henrik kunne have grillen med og så var det om at få fisket i den smukke sommerdag. Eller sommerdag er måske at tage i, for den varmehungrende, men hos mig var det rigeligt fint vejr med 20 grader og en lidt for hård vind. Men vi var på Österlen og derfor en smule i læ, hvilket kun bidrog med kastevinde - irriterende sådanne viste det sig senere, men det var først da vinden tog i.

2 hug til os hver og ellers stille under vandet. Det var sølle med fangstrapporter fra denne side af kysten i forhold til Sydkysten, men det kunne da ikke være rigtigt at fiskene bare var væk? Vi fiskede ganske længe, før der endelig skete noget og jeg "pludselig" havde fisk på. Det var som et hug, men et tungt et af slagsen og fisken gik straks i overfladen, for siden af bare gå tungt. Men det var så kun i starten. Den tog et langt udløb, siden et langs kajakken og så dykkede den og jeg havde årets klart bedste fight med en havørred der senere viste at være mindre end fighten bød op til. Efter en masse tovtrækkeri, kunne jeg lande fisken og tillod mig at tage den med hjem, da der var nogen der havde ønsket sig en ørred til de første kartofler - som jeg så ikke formåede at fange, da de kom... altså kartoflerne. Eller det vil sige - jeg fangede ikke havørreden, fordi jeg ikke fiskede, da årets første kartofler kom. Er du med? :-)

Tak til Javier Jimenez

Javier og Henrik kom til - Henrik havde prøvet at dørge lidt og havde lykkedes med 2 styks på den metode. Sporadiske fisk, sådan lidt rundt omkring. Ingen logiske steder at finde dem, hvilket fik os på en masse ture og en del motion - en del motion, der gjorde grillmaden så meget bedre da vi bestemte os for en pause senere.

Vi lagde os på vandet igen, samtidigt som vinden pludselig tog mere til. Ikke at den piskede, men den var så pas stærk, at det ikke gik at holde kajakken stille nogle steder. Fordel når man vil fiske over et område - irriterende når vinden blæser en langt ud på dybt vand, hvor fiskene også findes, men det hele er så meget mere uoverskueligt.

Tak igen Javier Jimenez :-)

Jeg lagde mig ind i et hjørne for at få lidt fred for den værste vind og fik hug lige med det samme. Javier sad tæt på og troede at jeg havde bundbid - fisken var helt stille et par sekunder, præcis som den første. Og så... tog fanden ved den, endnu værre end den første og jeg havde en drømmefight af olympiske dimensioner. Helt igennem fantastisk fed fight med rigtigt lange og dybe udløb og stor var overraskelsen, da jeg endelig fik fisken til båden og så at den var mindre end den første - helt utroligt som den havde kæmpet.

Vi sluttede dagen af da lyset begyndte at blegne. Der skulle også vaskes kajak og alt det andet, når man kom hjem og det er nu lettest i dagslys. Bestemt en god fiskedag, med 8 havørreder og 1 mistet på 3 mand. Og så var der vist nogen der tog en hornfisk...mens jeg måtte fremhæve at havørreder ikke var moderne og stadig elsker de gamle farver!

2016.07.18 Der var sørme en fisk til Anders!

Vinden var fin. Vejret lige lunt nok. Juli forresten... måske ikke så lunt alligevel. Hvordan er det nu med fiskeriet? Nå, men lysten var der. Så pyt med det andet.

I fjor var jeg på denne tid, en tur hos Henrik og fiske. Vi havde en dag lidt ud over det sædvanlige. Først havde Henrik været ude og kranet fisk hjem. Jeg var der dagen efter - på rygterne - og fiskeriet var helt formidabelt. Det er muligt i juli, hvor underligt det end føles. Men det er måske bare mange års manglende erfaring på området, der gør at man syntes det er mærkeligt. Fiskene har nok altid været der og har man lyst skal man tage ud - så lærer man... måske... og fanger en fisk... måske...

Så jeg tog ud, selvom jeg syntes det var lidt underligt, lysten til trods. Ikke uventet havde vandstanden skyllet det kystnære tang i havet igen. Udover lugten, var havet brunt på den første plads. Det lokkede at køre hjem og ordne have, men jeg kørte videre. Fandt vand man kunne se igennem og gik i bølgen ikke helt så blå, men fin nok...

Ole og Jan Svendsen i regnen

Første kast: Stød i wobleren og 3 tydelige hvirvler bag.
Andet kast: Hug helt ude og ellers intet.
Tredje kast: Ingenting
Fjerde kast: Ingenting...

Så gik der nogle kast med det. Fandens! Sådan en klokken syv havørred havde ellers været fin at starte med. Så kom Javier. Lige som han skulle i vandet, huggede det endelig rigtigt. En flot tyk sommerfisk på målet kom til afkrogning. Den var mere i luften end vandet og gav så rigeligt valuta for pengene! Men den kæmpede også så bravt, at den i minutterne efter afkrogningen stod på bunden og sundede sig, trods de 15 grader i vandet. Det er ikke første gang jeg har oplevet det på denne årstid. Hvorfor er fiskene mere "trætte" efter en fight nu? Er det temperaturen eller ilt indholdet, der gør at de har brug for at puste ud?

Javier og jeg syntes vi havde en af de aftener, hvor der burde komme mange fisk i hugget. Det var vi ikke så overraskende, ene om. Givetvis fangede Javier 2 på hinanden, flotte målsfisk - men der var mange kast med hug, følgere og pillerier der ikke gav hvad de skulle. Og så hoppede fiskene også, sådan lige for at vise sig.

Jeg sluttede dagen med en uhørt sløv fisk, der huggede helt ude og mere eller mindre lod sig hjule ind til afkrogning. Troede det var en rimte. Siden begyndte det at regne og mørket sænkede sig allerede inden kl. 22. Jeg længedes pludselig ikke til efteråret alligevel.

2016.07.05 Fiskeåret der ikke rigtigt ville sig

Ak ja... jeg har vist ikke heldet med mig i fiskeveje, når jeg endelig har tid og mulighed for at komme ud. Lidt rygter om at fiskeriet endelig var kommet igang, ovenpå den pragtfulde sommerstart set med sommerøjne, havde for længe låst fiskeriet og varmet vandet. Der var taget enkelte fisk her og der, men jeg renoverer stadig og gør det længe endnu, så jeg må køre lidt på rygterne. Fanden tage dem!

Jeg stod igen i gangen derhjemme og klædte mig af. Lugtede af sur gammel tang og havde ingen fisk fået. Det føltes lidt tomt. Ikke at have en nultur, men igen at have en nultur, der også var endt med en vandring gennem 30 meter råddenskab og piskende regn i nakken. Det var tangen der var sur - ikke mig, forståes!

De gamle rygter havde fortalt at der var kommet fisk op som sagt. Vinden var vendt til et for forårets venlige hjørne. Vandet var stadig varmt, men der var fisk. Jeg kunne ikke. Jeg skulle lege bygger, far og familiemedlem på slæb. Det har også sin tid. Nu var det havørred tid, et par dage for sent.

Vandet var ikke specielt koldt, men køligere, hvis det siger dig noget? Til gengæld kunne jeg beriges med masser af det der grønne tang der klistrer fast i alt og da jeg havde stået med det i en halv time, gav jeg op og tænkte at det bliver en svær aften. Jeg var allerede kommet for sent afsted, fordi jeg havde fået uventet besøg fra en blærerøv der ville vise sine nye waders og så var regnvejret skyld i en masse langsom trafik. Siden skulle jeg lige tale med Kasper som jeg uventet mødte - 2 uventede på en dag! Cool - så jeg var kommet afsted lidt for sent og valgte endda en plads langt fra hjemmet. De fandens rygter!

Bilen kørte i det tiltagende mørke vest på igen. Mørket skyldtes bygeskyer. Bygen strejfede mig først, siden kom den for fuld kraft. Da var klokken 22:30, vandet grumset og fiskene forsvundet i følge ham der stod der før mig. Han havde fået en lille og mistet en stor.

Ak ja... fiskeåret vil sig ikke rigtigt for mig. Jeg rammer ikke rigtigt plet - mest fordi jeg kører ud på rygter og ikke når jeg syntes. Hvor jeg nu syntes det skal være.

Der er vist ingen større rygter igang i aften. Det er enten Wales vs Portugal, eller havørred vs Anders.

2016.06.23-24 Endelig! GANGE 4!

Det er aldrig sket for mig før og jeg var også tvivlsom lige til det sidste, da den første voldsomme byge d. 23. juni tog den farefulde og selvudslettende færd over vandet, men blev STØRRE da den gik i land lidt nord for Trelleborg. Det KAN åbenbart tordne her alligevel. Det er mange år siden der har været et ordentlig tordenvejr - nu fik jeg ikke bare det ene store, men 4 på stribe natten igennem.

Det vidste jeg bare ikke da jeg stod oppe på motorvejsbroen ved Vellinge og så den enorme gustfront komme rullende mod mig. Den var stor og flot og lynene slog ned hele tiden. En sådan hidsighed har jeg ikke set i mange år. Da gustfronten kom over mig, kom vinden og siden voldsom regn der fik mig til at flytte bilen flere gange, for at få læ og få billeder. Det sidste var svært pga vinden og regnen, så da jeg stod et par 100 meter fra et lynnedslag, var jeg ærgerlig over at kameraet ikke var igang. Et ubønhørligt knald og så var jeg siden på vej hjem, da Ajes (min uvejrs- og fiskeven) ringede og sagde at nu kunne jeg godt tørre tøjet og gøre klar til runde 2.

Et kig på radaren viste at der var mere på vej. Utroligt. Enorme CB´ere lå på stribe fra Tyskland med kurs mod mig. Og de udviklede sig. De faldt ikke sammen som de plejede, men pustede sig op og antog en nærmest uhyggelig størrelse, for hvad jeg er vant til at modtage på mine flade jagtmarker.

Jeg kørte hjem og loadede de første 1000 billeder op på computeren. Troede den var gal med skærmen, men det var udenfor det begyndte at blinke igen. Jeg nåede lige at sortere de bedste billeder fra og tømme SD-kortet, tørre kameraet og optik af igen og så ellers glemme at tage tør t-shirt og shorts på, men hvad fanden... det tordnede. IGEN.

Magisk at køre ud ved midnat i midsommeren og se himlen blinke og flænses af store lyn. Ingen lyn i skyen - kun rene lynnedslag, som oftest optræder når der er virkelig meget af energi. Jeg fandt et spot nær Vellinge igen og kunne der se endnu en enorm cumulus nimbus udfolde sig med en gustfront foran mig. Den drejede mere nordligt og jeg fik således ingen regn, men masser af flotte lyn og blink. Uvejret aftog og jeg drog atter engang hjem og undrede om den voksende røde plet på radaren der lå SV for mig - præcis som de andre - også ville vokse sig stor.

Det ville den. Kl 03:30 sådan ca. hvor jeg IKKE havde problemer med at komme op! Så jeg fløj op på altanen og fandme om ikke det her uvejr var endnu vildere. Det ene mega lyn efter det andet slog konstant ned ud foran mig og jeg måtte straks i bilen og få bedre udsigt. Endte denne gang på en mark uden for byen og fik igen kun en strejfer af bygen, men istedet så en masse lyn billeder og havde den mest formidable morgen i 100 år. Solopgang til nordøst, lynnedslag til nordvest. Du kan se Aurora til højre - så smukt med lyn, syntes jeg.
Fuglene begyndte at kvidre og synge og jeg stod der i shorts, bare tæer og en fugtig t-shirts. Jeg glemte helt det sure hverdagsliv et par minutter og stod bare og stod. Og nød ... den slags dage burde der være lidt flere af.

Jeg drog hjem. Med øjnene hængende nede på kinderne. Men det var kun af træthed. Jeg er ikke lige vant til det natteliv og da jeg var ved at lægge mig, tænkte jeg... 1 time til, så lander nummer 4.

Og da der var gået en lang time, stod jeg atter op - nu med min ældste datter, for at beskue lyshowet fra første salen og så kom der tilmed lidt vand til haven. Spektakulært med så meget regn, vind og lyn og så fik jeg givet lidt af min uvejrsbegejstring videre til datteren.

Da det 4. uvejr drog over, var det stadig lummert og de lover op mod 30 grader idag. Samtidigt er der en enorm energi i atmosfæren, så mon ikke midsommerdag ender i endnu et brag.

Jeg håber...

2016.06.11 Endnu en årstid senere!

Jeg ved ikke hvordan det er gået til, men fiskeåret er forsvundet og sæsonen spiller på et vers, hvor der ikke er så stor uddeling mere, idet vejrliget i forhold til sidste år i dén grad har været årstiden venlig. Fuld sommer, nærmest fra starten af maj. Samtidigt har vi haft konstant østenvind og der ud over ingen regn fået - det sidste ved jeg ikke om påvirker fiskeriet, men det andet gør. Sådan en gang ens vejr, syntes selv jeg er lidt kedeligt. På den anden side... alternativet med pestenvinden og en lavtryks motorvej der er åben fra Nordsøen og giver en blæsende, kølig og trist sommer, er da heller ikke at foretrække. Ok, det er svært at være tilfreds, for årets vejr skal gerne afhænge af hvad ego laver. Vil jeg have torden, skal vi have sydligere og mere fugtige vinde. Vil jeg arbejde på huset, kan pestenvinden godt sætte i gang og med den, også mulighederne for at komme i haven når regnen gør ophold. Vil jeg have fiskeri, skal vi have nordligt på denne årstid, så vi får køligere vand ind og det var præcis hvad der skete natten til lørdag.

Endelig, fristes jeg til at sige, selvom det nu var rart på Bornholm i fuld sommer. Rart i haven med fuld sommer. Rart at arbejde i København med alle de søde tøser - OG fuld sommer...

Men da jeg kom til havet blæste det langt fra nordligt. Det var næsten modsat, med en frisk vind fra SØ. Det var faktisk så meget at der var lette søer der knækkede længere ude og kajakken på taget, derfor ikke skulle ned. Skuffet kunne jeg i luften - på land - lugte rådden tang og mærke at temperaturen fra havet ikke modsvarede hvad jeg forventede og havde håbet på.

Men nu stod jeg der med fuld mundering. Alt var pakket i bilen og jeg havde aftalt med Javier at mødes senere, når han var færdig med dagens gøremål. Jeg tog chancen. Nu skulle jeg ud og det kunne ikke være værre, end at jeg måtte vende om - og så havde jeg prøvet, fremfor at undskylde mig uden at prøve. Og det gik. Det gik enkelt, da jeg først var kommet på vandet. Ikke at det var dagen hvor jeg skulle læne mig over rælingen eller sidde på knæ, for søerne skubbede mig godt rundt, men med 16 grader i vandet og nærheden til land, var det ikke sådan at jeg var bange, hvis det endelig skulle være.

Måske bange for ikke at fange noget, for sådan var det også gået sidst. Sådan gik det også i dag, desværre.

Jeg så adskillige horn i det umådeligt flotte vand. Dem til trods, lugtede det af havørred og jeg troede rigtigt meget på det og da jeg begav mig dybere vand nede i bugten, forsvandt mange af de lange klamme og tilbage burde så være havørrederne, hvis ellers de kom frem i det utroligt skarpe lys og varme vand og det gjorde en enkelt til en start. At det siden var dagens eneste havørred, vidste jeg ikke da, men stor var den og det så mægtigt ud da der pludselig var en brun og bred ryg bag OLR Kutlingen tæt på kajakken. Den forsvandt i en hvirvel, men nu var de her og jeg skulle bare lige........

Tak for billedet Javier Jimenez :-)

Så da jeg et par timer senere "bare lige" skulle vise Javier, der nu var ankommet, at vi kan altså godt det her, så sad vi i stedet 2 mand og fik røde næser og havde horn efter. Mærkeligt, men vi skyldte på det gode vejr. Var vinden i nord, havde vi haft andet vand og rigtige fisk inde - vi må vente til det kommer. Til gengæld havde vi en hyggelig dag på vandet og jeg ved at Javier sluttede af med at lande en havørred til sidst - han blev nemlig ude, da jeg skulle hjem til spareribs i SousVide´n og EM-bold.

Det var nu dejligt at være ude! Det må jeg hellere gentage snart igen.

(Fandens Ole... det havde godt nok været spas at nappe en ørred på din fødselsdag - men den blev derude.)

2016.04.30 April, april - din dumma ... meteorolog...

Ajes kom forbi for at hjælpe med at fælde en stor fyr jeg havde stående i haven. En fyr hvis forsvinden, tilsammen med isættelsen af de ny vinduer, ville give 25 % mere lys. I dén grad en forskel, skal jeg hilse, efter et par timer i motorsavens halvdårlige forbrænding og larm. Ajes var utilfreds med min forsigtighed omkring naboens tag, kommunens hæk og ikke mindst lygtepæl, men efter et par beskæringer og klatreture, fik vi den nedlagt helt perfekt på præcis det område vi ville. Den var alligevel 8-9 meter høj og meget tyk.

Fiskedagen havde fået et par timers forsinkelse, da træfældningen trak ud, men vi er i det sene forår. Hornfisken er lige ankommet og havørreden kan i det lidt mere blæsende vejr, være på jagt hele dagen, selvom årstiden mest indbyder til fiskeri i de lange skyggers paradis, så de vi hen på eftermiddagen, havde forbikørt alle sydlige pladser og ankom til Österlen, var jeg super tændt! Det så bragende godt ud og selvom vind og strøm gennem året, havde ændret det tiltænkte rev en hel del, skulle det være en formsag, for Ajes og jeg, at komme ud og kaste over de fede spots. Troede vi.
Netop vind og strøm i kombinationen over året og også idag, gjorde det tæt på umuligt at komme ud over sandet. Bølgerne frådede omkring vores ben og strømmen var temmelig stærk. Dybden på sand revet, var sænket en del og vi kunne aldrig rigtigt komme til. Da vi efter en halv time, intet havde mærket, besluttede vi at køre videre. Videre til en af de pladser der også kunne fungere i den tiltagende østenvind. Hvad fanden var det egentlig for vejr, det her? Henrik Ask og jeg havde talt om fiske i dag, nu Ajes også kom, men Henrik skulle til masseproduktionens paradis med datteren og siden til fest, så det blev for knebent. Vi havde ellers med stor tro, kigget på vejrudsigternes bud på drømmevejret - 6 m/s mellem SØ og SV. Fantastisk vejr... bortset fra at det ikke stemte. Jeg var lige ved at sige "selvfølgelig".

Den nye plads fik 20 minutter, siden måtte vi overgive os til bølgerne og det grumsede vand. Der var et par fugtige skud i bøssen tilbage, men de skulle fyres af længere nordpå, men ak... stik mod alle forventninger, var klassens duks med det evigt klare vand, ikke bare grumset til, men endt som et stort samlingssted for Østersøens tang, grums og hvad ved jeg.

Vi endte med at fiske dagen af på Österlens mest kendte fiskeplads og få et par store skyllere, fra den tiltagende sø der rullede ind. En grå og kedelig dag, fik en flot afslutning rent vejrmæssigt, men en kedelig afslutning rent fiskemæssigt - specielt når du kigger nærmere på det her billede. Stakkels fugl, der har lidt en barsk og pinefuld død, fordi nogen har tabt lidt fiskeline. Husk nu at tage dit affald med hjem.

2016.04.20 En årstid senere!

Ralf og lyngperkerne var kommet til mine kyster og jeg syntes det ville være fint med et visit, en pølse og nogle fisk. Det hele gik op!
Til en start var det kun Ralf og Anders som var kommet på kysten. Anders var taget med flyet fra Aalborg for at fiske en dag tidligere! Det er entusiastisk. Jeg havde også kun pølser til 3 mand, hvis jeg skulle undgå at handle og det ville jeg gerne, for jeg havde arbejdet hele morgenen og 4 dage i forvejen og trængte måske til en mindre opfriskning, men det var der ikke tid til nu. Nu ville jeg ud. Vinden stod frisk fra NV og trods tidligere tiders lidt ærgerlige forhold til fralandsvind, er jeg forlængst omvendt på NV vinden til Sydkysten. Den fungerer fint!

Ingen tak til den gamle mand, der i sin Volvo kørte over for rødt. Havde jeg ikke set din dumhed, var min fiskedag ikke blevet til noget.

En tak skal Oliver Bernat dog have, for at have leveret mig et par nye waders der i dén grad virker! Desværre kan jeg ikke, som næsten lovet, stoltsere med en blank gris på siden idag, men mine waders virker i hvert fald og jeg fangede også fisk!

I mine nye waders kunne jeg betræde vandet efter en alt for lang pause. Direkte dumt, føltes det at jeg havde hue og vanter med i tasken. Hvor filen var den årstid jeg sidst fiskede i, blevet af? Det var blevet forår med store bogstaver og selv den ekstra trøje under jakken, var for meget. Nuvel, det skulle senere vise sig, at kun valget af et par "ikke-egnede-strømper-til-lukkede-miljøer" blev et problem. Derfor Michael Johansen, kan du godt - for en dag - tage mit gamle øgenavn op igen. Det var faktisk en tarvelig indvielse overfor mine waders. Men de holdt tæt og den ekstra trøje, blev jeg senere meget glad for, da NV vinden tog til og siden blev en irritation på fiskedagen. Tør og kølig.

Pølserne vakte glæde og da jeg kom, havde Anders i 3. kast på fisketuren, nappet den første af 4 hurtige blanke i stimen. Vi sad ved førerbunkeren, hvor vi har mødtes gennem rigtigt mange år og nød vejret. Vandet var grumset inde og let farvet ude. Stadig blåt og med skæve søer udad i den stride vind. Fantastiske forhold!

Da jeg trådte over revet, var stimen givetvis væk - men jeg mente at det ikke kunne vare længe i dette vejr, før de kom i rigelige mængder igen. Men det varede længe! Om det er månen eller andre forhold, der holdt fiskene væk i massive mængder, bliver jeg nok aldrig rigtigt klog på, men jeg var en time om at kroge en særdeles hoppeglad og helt blank nedgænger og efter den, yderligere 2 timer om at finde lidt fisk igen. Jeg endte med 6 stk., men ingen der rigtigt skulle med hjem. I særdeleshed ikke den ene blanke der maximalt var 25 cm. og huggede helt ude i medvindskastet.

Håber dette er sket, mens der ikke var fiskere på pladsen

Jeg er i øvrigt ked af at sige det, men ham Anders fangede faktisk en hornfisk. Selv havde jeg 2 mistænkelige hug der mindede om netop horn. Det var virkelig en årstid senere, at jeg kom i vandet igen.
Fiskeåret der forsvandt! Men mon ikke man kan finde en sommertur eller 2 og inden, nyde noget majfiskeri, der i bygevejr, tit byder på ørred og ikke horn.

Tak forresten Ole Rådhede, fordi dine kutlinger bare er hammer overbevisende! Jeg føler at de fisk der er, det er også dem man mærker. Og den følelse er god at have, når man går fra kysten - også selvom det kun er grillen man bærer i hånden og ikke den der forbandede 6 kilos, som stadig venter derude.

Nå jo David Kyed... du kom mig i forkøbet. Din sms kom før mit indlæg, men det var rigtigt gættet! Jeg håber fandme du tager en god fisk på fredag oppe nordpå :-)

Jeg har godt nok lyst til at tage ud igen. Bare for at stå i vandet og mærke forårssolen. Det kan være jeg kan nå et par timer, hvis Ralf og jydekompagniet kan fortælle om godt fiskeri, men lige nu skal jeg sætte køkkenskabe op og ordne stakit til den nye terrasse. De nye vinduer og døre er sat i.

Det der med husrenovering, er som at fylde en plasticpose med penge og tid og skære hul i bunden.

2016.04.02 Fladt gulv - bølgende vand

Det var en drøm af en fiskedag, med temperaturer over 10 grader, let vind fra S og SØ og solen fremme og jeg vidste at enhver med lidt fiskeline og stang i hånden, havde de ultimative forhold for en havørred nede i Sydkystens bølgende vand, mens jeg stod og gjorde alt for at få så fladt et gulv som muligt. Jeg lykkedes med gulvet, takket være min selvbygger kammerat og jeg kunne derfor gøre Javier, Henrik og Edwin, samt ikke mindst Ole Rådhede følgeskab nede på sølvkysten. OLR var på sin første tur hinsidan og det var fantastiske forhold vi havde sørget for til ham. Let svæv i vandet, god udsigt over den øvrige kyst, høj forårssol bag tynde skyer og som sagt en let til frisk vind fra SØ.

Jeg blev da også mødt af et hold tilfredse fiskere der alle havde fået fisk. Der manglede måske lige den store blanke, men ingen klagede over dagen og deres fangster, der også var blevet krydret med pølser og tærte. Surt jeg havde misset den del, men Javier havde sørget for at gemme et hjørne af den hjemmebagte tærte og da jeg ikke havde fået frokost, var det en særdeles velkommen gestus.

Javier og jeg fiskede revet alene af en gang til, eftersom Henrik og Edwin skulle hjem og Ole ligeså. Vi talte først om at skulle finde andre rev, men det så så forbandet godt ud at jeg ved troen alene, kunne mærke den første fisk hugge og vi tog derfor en runde til derude. Som ønsket, så skete det.

Og det var ikke engang et hug, det var et riffelskud. Fiskene var i dén grad i humør og jeg tog på kort tid 4 mindre blanke, der alle tog som gale. Ind imellem dem, havde jeg også hug, der efterlod de tvivlsomme vinterhug og tanker omkring "var det nu måske en fisk?" til skamme. Der blev hamret igennem og fighten med hver fisk var helt kanon.

Desværre måtte Javier tage hjem med hjul haveri og jeg blev alene på revet. Troen på projektet var stor, men ligeså meget gang der havde været i fiskene inden, lige så dødt og stille blev det pludselig. Jeg havde enkelte sporadiske hug, men ellers intet og fiskene havde åbenbart forladt domicilet. Men som havørred fisker ved du godt at altid er en joker og den huggede også efter 2 timers tomt fiskeri. Eller et hug var det knapt... den hang bare fast og som ventet var det en nedgænger der havde afsluttet fiskedagen og ikke en "kronen på værket" bamse på den anden side af 70 cm.
Men den kommer nok i morgen :-)

2016.03.23 Kajakpremiere

Efter gårddagens underlige fiskeri, var jeg ikke tændt på et par timer igen - vinden var desuden vendt til nord og dét er ikke lokkende på Sydkysten i de fleste tilfælde. Og ligesom i går, hvor jeg ikke skulle ud, så skulle jeg heller ikke ud i dag og så stod jeg alligevel pludselig med kajakrælingen i hånden og havde fundet tørdragten frem. Det lokkede vildt og jeg endte med at drage ud på det flade område på årets kajakpremiere.
Måske lidt hjulpet på vej af en "bi-fangst" som jeg havde set billeder af, men mest af alt fordi jeg havde en ustyrlig lyst til at gennemsejle området alene for nydelsens skyld.

At være på vandet er så uendeligt fredfyldt og spændende. Man oplever og ser så mange nye ting, på andre måder og jeg elsker det. Jeg elsker det så meget, at jeg ikke viste vejrudsigten det hensyn den havde fortjent og det endte med at forkorte min fiskedag med et par timer.

Men det lå ikke i tankerne, da jeg efter en lang tur endelig kunne slappe af i benene og begynde at affiske området. Allerede i de første kast havde jeg en følger. Om det var gedde eller ørred, vides ikke - men der kom en mindre hvirvel til syne og jeg lagde mange flere kast i området. Solen kom frem og jeg nød varmen og lyset i fulde drag, mens det klare vand indbød til et godt kig bag OLR Kutlingen som vimsende kom mod mig. Og bag den... en kæmpe fisk. Det så helt uvirkeligt ud. Jeg er vant til havørreder der følger blinket og de har jo nogle gange en fin størrelse. Her kom, hvad jeg i første omgang troede var en havørred i olympisk størrelse, lang og bred bag wobleren og drejede af, da jeg lavede spinstop. Først da, så jeg nok til at afsløre at det var gedden grum, der havde fattet agnen interesse. Fuck den var stor. Over meteren og hærdebred.

Vinden tog til og jeg havde 2 mindre gedder efter. Jeg fangede også en fin gedde og havde følgende en mindre havørred efter, men fiskeriet kom aldrig rigtigt i gang for mit vedkommende. Måske på grund af den stride vind der enten førte mig lidt ukontrolleret rundt i området eller fordi jeg ikke kunne fiske koncentreret, på grund af bølgerne og hele tiden skulle holde øje med hvor jeg var og undgå bundhug over det flade vand.

Jeg endte med at tage hjem. En anelse skuffet over min manglende fangst, men jeg havde alligevel haft en kanon dag i Hobien.

2016.03.22 Dagen derpå

Gæt selv. Det havde du også gjort :-)

Så jeg stod på revet, selvom det ikke var meningen med en fiskedag i dag. Henrik var ankommet lidt før mig og havde skippet en masse pladser til fordel for fangspladsen fra i går. Og derved forblev det - fangstpladsen fra i går! Der skete nemlig ikke og en døgenigt. Vi havde indstillet havørred-uret efter forventet ankomst. Det er ikke sådan et arbejdsplads ur, for de havørreder kan godt være halve timer forsinkede, men jeg har tidligere erfaret at det ofte er sådan med havørreden over en periode, at de har hug perioder ret så punktligt. Altså inden for den halve time, som sagt.

Så Henrik og jeg skød det en halv time. Så dukkede sælen op. Dén var punktlig! Der skete stadig intet. Så tog vi en halve time til. En kop kaffe. Havde en følger og så yderligere en halv time.

Så kørte Henrik hjem til sine faste pladser og fangede nogle fisk i fralandsvinden og jeg drog mere vestpå, for dér at opleve det samme som inden. Ikke skyggen af fisk. Helt og aldeles støvsuget.

Det er underligt det fiskeri. Eller så var sælen bare meget hurtigere og mere effektiv end os?

2016.03.21 Forår!

Tangfluen på ruden klarede sig til 60 km/t, så røg den af. Synd for den. Men sådan er det og jeg var mest glad for at den overhovedet var der, idet de sidste par turer ikke ligefrem havde lokket tangfluer frem. Der var heller ikke hugorme-safari folk på de sidste ture - for så vidt heller ingen hugorme overhovedet! Og der var ingen traner, ingen trækkende edderfugle eller for den sags skyld fisk.

Der var også 14 dage til forskel, for det første. Derudover en del bedre temperaturer og ikke mindst vind og vejr. I hvert fald i fornøjelsens tegn!

For her stod jeg uden handsker og hue og nød forårssolen i fulde drag. Vandet var 7 grader og let grumset og jeg kender mange der ville have solgt deres førstefødte for bare ét kast i det her vand! Det stank flere kilometer væk af havørred, men som havørredfisker sker der 2 ting ovenpå det udsagn. Enten får du ret og vælter dig i fisk - eller så sker der ikke en skid og du kører undrende væk fra kysten og har mest lyst til at penetrere cykelklubben der fylder hele landevejen, med Mazda logo et vist sted!

Ny plads. Nye fisk og nye muligheder. Der var i og for sig en følger på den første plads, men de skal vælte ind over revet. De skal sutte alt i sig der ligner et byttedyr og gå amok. AMOK for hulen. Det er forår og alt stemmer. HUG!

Og så huggede det. Lige foran mig, vendte havørreden med kutlingen i munden og jeg mærkede lige det hurtige ryk, inden jeg stod tilbage med en flot hvirvel. Et hurtigt kast i samme retning resulterede straks i fast fisk og jeg var tilfreds. Jeg havde haft ret i andet forsøg...
Men fiskene var ikke længe på pladsen og jeg måtte nøjes med en følger og et hug i det let uklare og stille vand. For her kom vinden skævt bagfra. Henrik var på vej og jeg undrede hvor vi skulle mødes. Her skete alligevel ikke det vilde og langs kysten var påskegæsterne sikkert ankommet i massiv stil. Derudover mere og mere fralandsvind, østpå. Ikke lokkende.

Så fik jeg 5 fisk på 6 kast. Det gik lige amok. Det huggede og gjorde ved og jeg kunne til og med se fiskene. Der var mange. De var ikke mega store, men er du gal en hug villighed og da Henrik kom, stod jeg og fightede fisk. Og det var så dagens næstsidste fisk. Altså inden trætheden, ondt i ryggen og alle de andre ting, der gør sig bemærket ovenpå en lang fiskedag - der ville slutte 6 timer fremme.

6 timer fremme med masser af flere fisk, mente jeg. Men fiskeguden lod det spæde forår, starte lidt spædt for min del. Jeg landede på 7 havørreder - ligeså mange som temperaturen i luften. Men det er forår og der er kommet fisk og de skal forsøges fanges nu. Så vidt det går.

2016.03.20 Blänkaren 2016

For egen del, var årets konkurrence en stille og hurtig omgang. Jeg har ikke haft tiden, da jeg som mange gange tidligere nævnt, står midt i en bygge proces. Så jeg satte mig i bilen, våd af maling og tog de meget tørre waders på, sammen med de meget tørre vadestøvler. Og de forblev tørre frem til renommé fiskeriet skulle overståes...
Det vil sige 15 minutter ud på revet og tilbage igen, inden vi skulle indveje de sidste fisk.

Læs om konkurrencen her

2016.03.05 Mere vind, mere vand - men ikke flere fisk

Aftalt var det at Kasper Mühlbach og jeg skulle på kysten. Det så jo godt ud i vejrudsigten og alt det der, i dagene op til. Men som det næsten plejer, endte det også næsten som det plejer. Både vejret og fiskeriet, på denne verjmæssigt besværlige årstid.
Vinden tog til og øgede yderligere efter den tog til. Ikke engang fra et lækkert hjørne, men håbet levede for en eftermiddagstur, så vi aftalte tid pr. sms, men indså et par timer senere at det kunne vi glemme alt om. Eller fluefiskeren kunne glemme det og så var jeg alligevel heller ikke så tændt på en solo tur i det bidske vejr.

Lige indtil Javier ævlede noget om at den der østenvind passede perfekt til hans rev udenfor hoveddøren. Der var masser af fisk og revet var super at vade på. Det sidste passede i hvert fald, for efter 3 timer havde jeg intet mærket og Javier var smuttet med våde bukser allerede efter 15 minutter.

Åhh denne årstid. Kan være så forbandet god det ene øjeblik, for dernæst at grine dig langt hjem fra kysten de andre øjeblikke. Indtil videre har jeg ikke ramt de gode, men de kommer. Sammen med foråret der langsomt er på vej. Forhåbentlig sammen med noget sol, som jeg syntes vi trænger til.

2016.03.03 Skakmat

På min fridag kom der lidt skred i tingene på hjemmefronten, således at jeg igen stod med et par timer til overs, for lidt energi i kroppen til bygge videre og med alt for meget lyst til at fiske. Lysten kom sig af en køretur langs kysten, hvor jeg erfarede at sydøsten vinden ikke overhovedet, var så skarp som jeg gik og troede og så stod jeg der pludselig...

...stod på rev 1 og indså at jeg var skatmat. Rev 2 lå 500 meter meter over mod øst og lokkede mig til endnu en tur over de flade sten. Jeg havde endda - måske - haft et hug derude, men nej, tænkte jeg. Nu måtte det være nok for i dag! 4 timer på de samme 2 rev måtte simpelthen være nok og jeg gik op for 6 gang. Men denne gang med kurs mod bilen.
Det startede ellers som det plejer, med et vue over revet og de spirende tanker om hvor mange og hvor store. Ikke mindst fordi "Fisker-Jönsson" og "Garn-Nilsson" begge var kommet forbi med deres hunde og havde savet mig over med kommentarer om at der ikke var fisk i denne vind og at der kun fandtes "sorte lax" nu!
De skulle ikke bestemme om jeg syntes det så fedt ud og i modsat vind havde Javier forleden taget 10 af de blanke på revet, så jeg troede på projektet og fik lige lidt ekstra stædighed, med de modsatte kommentarer om mine tanker - men ak... skatmat blev jeg sat på hold, af fiskeguden og tændte for sædevarmen på vejen hjem, undrende over hvor lille afstand der er mellem succes og ... en fisketur.

Det var trods alt en god dag. Jeg var ude og troede på det hele vejen. Vandet var knap 4 grader og let grumset. OLR kutlingen kastede perfekt i den tiltagende kolde vind og de krappe søer voksede sig ikke større end til albuerne. Men der var bare ingen fisk, uanset hvor meget jeg end ville det. Jeg gik over de 2 rev 5 gange fra vest mod øst og tilbage igen. Fiskede koncentreret hver en sten, tangbusk og hul af, men der skete intet. Nada! Men jeg kunne ikke tage derfra, for der var åbenlyst at "næste gang jeg gik over revet - SÅ kom fiskene".

Men de blev... i tankerne. Og jeg brugte derfor fiskedagen på det samme rev i stedet for at indse det dumme i stædigheden og komme videre. Men sådan går nogle fiskedage også.