søndag den 16. januar 2022

2022.01.16 Årets første i hylende kuling

Hvor gårddagen vindmæssigt lå relativt stille hen, og fredagens hårde nordvestenvind havde rørt godt rundt i suppen, så var mine forventninger til dagen i dag ikke på det højeste. Ikke desto mindre lagde vinden mere blidt ud end jeg regnede med og så endda fra sydlige retninger med faldende vandstand. Og den slags kan godt klare vandet op, hvis man kender lidt til Sydkysten. Forgæves kørte jeg dog til første plads, der i dén grad ikke var klaret op, nærmere modsat. Men det var ikke uventet - bare et hjerteligt forsøg fordi jeg elsker at stå der og jeg elsker området.

Så da jeg rullede videre langs Sydkysten, vidste jeg godt hvor der kunne være muligt, men jeg vidste også godt at det ville blive en fugtig runde, for bølgerne var allerede nu oppe i et niveau hvor jeg måske alligevel havde undervurderet vinden. Og den udtænkte plads var givetvis klar ude på spidsen, præcis som ventet og måske lidt uventet var der ingen til stede. Eller det var måske ikke uventet, for mens jeg havde kørt var vinden blevet kraftigere og siden drejet mere i vest. Og havde det ikke været for vinden, var jeg blevet stående et par minutter for at se tingene an. Men uden udstyret på, var der ikke plads til betænkligheder. Der var tilbage i bilen eller ud på revet. Og jeg var ikke taget ud for at returnere - revet skulle i dén grad have en chance.

Således gik tapre jeg over revet, med havet skummende og frådende om mine ben, mens mit mod blev mindre for hvert skridt jeg nærmede mig spidsen. Det var måske alligevel ikke helt så smart det her, tænkte jeg? Men næsten ude ved målet, røg Sillingen ud af krogholderen og jeg tog det første kast der nærmest slog smut på bølgetoppene. Havet der slog op af mig var fuldt af tang og lynhurtigt var mine line smurt ind i diverse tang materiale, som var den en lang tørresnor. Alligevel så skulle jeg have et par kast til. Igen... jeg var ikke gået herud for at gå ind igen og jeg var allerede blevet våd, så ...

Et lidt bedre kast blev lagt og linen holdt højt, for det så mere klart ud bagved stenen og det var også hvad jeg havde set fra bilen og ja tak... allerede i andet kast skraldede der en fisk på. Ikke at jeg mærkede selve hugget særligt hårdt, for den huggede netop som en bølge tog i linen længere ude, men den satte af på fuldt drøn og jeg havde kun lige fået et par runder på hjulet. Det blev en fantastisk fight. Fisken knoklede rundt, selvom jeg havde været lidt brutal i starten, fordi den skulle højre om stenen og siden tog den en tur ind i hullet på min venstre side. Og stående der, med bølger der kom ind udefra, skulle jeg pludselig fighte fisk "mod" bølgerne hvilket trak ud på fighten. Men til sidst kunne jeg kane en særdeles smuk og for januar måned, velproportioneret blank havørred på måske 3 kg ind til krogløseren. Et øjeblik tænkte jeg om den skulle med hjem, men den fik friheden og forsvandt dernæst i det grå vand.

Allerede et par kast efter, nu hvor jeg allerede var både kold og våd og derfor rettede min opmærksomhed på kast mod venstre for at undgå den værste vind, huggede det igen. Endda 2 gange på vej ind, kunne jeg mærke fisken, men det var måske den fra i går, for den kunne ikke finde krogen og det samme gentog sig faktisk et par kast efter igen. Der var tydeligtvis fisk på plads. Og så i et af de der lange kast næsten på langs med kysten, tog endnu en fisk mit bedrag. Det blev en lang fight, men det var nu mest fordi jeg havde mængder med line ude og vel inde kunne jeg hurtigt afkroge en blank undermåler. Og så forsvandt fiskene.

Jeg stod længe og kastede i mit iskolde fiskemorgana, men fiskene var væk, hvorfor en tur på land for at dyrke lidt gymnastik var på sin plads. Faktisk blev det et par ture på land lige pludselig. Første gang for at lave kuskeslag og spise en ølpølse. Anden gang fordi jeg netop havde tabt en fisk på fuld line og i kastet efter sat mit blink i en sten, så nu skulle der byttes. Tredje gang fordi mine kuskeslag i første omgang ikke var nok og fordi havet havde trukket sig så meget tilbage at jeg nu måtte gå ned i vægt (altså med endegrejet...) og til sidst fordi havet havde trukket sig så meget tilbage at tangen var trukket ud og nu fyldte hvert kast. Men et eller andet sted syntes jeg også jeg havde gjort mit og jeg havde gjort det godt. Helt alene på den gyldne kyst i den lede vind og med en fantastisk flot premiere havørred.

lørdag den 15. januar 2022

2022.01.15 Frisk fra havet...

... skal du få denne rapport, for jeg sidder i sofaen under en time efter jeg tog mit sidste kast og jeg har stadig kolde knæ! Det kan ikke blive mere live på denne blog. Medmindre det var en liveblog måske?

Da Henrik hentede mig var der ikke en vind der rørte sig. Helt stille, skyfrit og mod indlandet, tåget. Tågen lå i tydelige banker og mindede mest om en fjern bjergkæde. Sammen kørte vi over sletten i den frostklare morgen, med en V8´er buldrende ude foran. Jeg kommenterede benzinforbruget, hvor Henrik svarede helt rigtigt. "Jeg købte jo ikke bil for at den skulle stå i garagen, bare fordi benzinen er dyr". Der var stille et par sekunder, mens jeg tænkte på min nye bil der stod stille derhjemme. Det har nu ikke med benzinpriserne at gøre, men hjemmearbejde. 

Men det var ikke med fiskeri for øje vi sad der og rumlede over sletten. Vi skulle nedmontere den store udendørs trappe som vi satte op i fjor. Trappen var nu godkendt at samtlige myndigheder der findes, så end ikke et invasivt egern kunne skades, hvorfor trappen skulle ned og til maleren. 

Efter vel udført arbejde, i en hørm af svensk havnearbejder slang, stod jeg med en havørred i panden. Eller det føltes sådan. Vinden var begyndt at røre på sig fra nordvest og jeg var ikke længe om at skifte til kysthabitten, da jeg var hjemme igen. 2 timer til rådighed, burde dæleme give en fisk og med den i tankerne gik jeg alene ud på revet, der knap var synligt i højvandet. Stenene under mig, var knap heller synlige, da vandet havde den sædvanlige brunlige farve som er så typisk på denne årstid. Men vel ude på den velkendte plads, kunne jeg begynde at skimte støvlerne nede på bunden og bombardaen tog den første tur af mange, men kom ind igen og igen, uden andet resultat end et enkelt kludderkast.

Men pludselig, på det sædvanlige sted, huggede det stenhårdt. Og så var linen slap igen. Det var tydeligt en fisk, men af en eller anden årsag var munden på fisken ikke lang nok. I år er der ingen undskyldninger om mine fluebinder evner eller knuden. Næh... Det her var helt klart fiskens skyld. Jeg gentog kastene over området, men den store blanke 6 kilos med den lille mund var væk igen, hvorfor jeg afsøgte hullet til højre for mig, men også her uden resultat. Da jeg fik nok af det lidt kedelige bobleflådsfiskeri, gik jeg indad mens jeg endnu fiskede kanten til venstre af. Og på vej ind, var der igen en fisk der huggede på en af mine perfekt bundne kreationer med den perfekte knude forenden og igen var linen slap, sekundet efter.

Så fik jeg nok af det og gik op for at bytte til noget blink, men på tale om perfekte knuder, så var det tydeligtvis ikke hvad jeg lykkedes at binde, for allerede efter et par kast, satte jeg gennemløberen i en sten og så røg det blink...

Vel siddende her i sofaen, hvor knæene nu er varme igen og kinderne let blussede, indser jeg at det var en ualmindelig dejlig eftermiddag i januar. Dagene er blevet endnu længere og selvom det skal blæse en strid vind i morgen, skal jeg nok ud og prøve igen. Og håbe på at fiskene har mod nok til at gabe HELE vejen ind til krogen, på hvad de nu får kastet i nakken. Men mere om det i morgen.

søndag den 9. januar 2022

2022.01.09 Waterobics eller noget i den stil

Lørdagen var afsat til et besøg på Österlen hvor en gammel kammerat ventede med en grill og en vældig masse pølser, men da jeg vågnede efter en lidt for hektisk første uge i det nye år, syntes hovedet ikke det var en god idé. Så jeg blev hjemme og plejede de små grå i divaen til en gang ud på eftermiddagen. Et eller andet sted føltes det også helt ok, selvom jeg godt kunne have kørt et par grillpølser ned. De smager altid bedst under åben himmel.

Men lørdag var det og fiskes skulle der. Ikke.

Vinden havde ødelagt meget vand i syd og de timer jeg havde tilbage af dagen blev derfor brugt på at gå en lang tur, for at lede efter noget af det guld der skyller op engang imellem. Meldingen fra øst var også at fiskeriet var helt dødt, så måske gik jeg ikke glip af noget derovre, udover pølserne?

Livet på den anden side af sofaen var en kold og blæsende omgang. Jeg dykkede ned i de store områder der lå med tang og andet skrammel og fik påmindet mine muskler i ryg og arme at ferien var slut. For så vidt også benene, mens jeg fik gået en 5 kilometer i vand til knæene eller op og ned af tangbræmmer på land. Rav var der ikke meget af, så da vejrudsigten lovede en blæsende søndag med sydøstlige vinde, var det på den igen.

Således befandt jeg mig atter engang i den smukke Østersø mens jeg dyrkede waterobics med mit net, hvis ikke jeg stod og trænede yder- og inderlår på stranden ved at sparke tang til siden. Hvis vinden var hård i går, så må man godt kalde den barsk i dag. Barsk og bister, stod den ind fra havet og bølgerne slog ikke mildt mod land, hvor jeg gik rundt. Der var nogle rigtigt fine områder med masser af muslinger og pindemateriale, men som ægteparret jeg mødte der var ude i samme ærinde også konstaterede, var det en sølle omgang rav der kunne bydes på. Jeg fik løftet en enorm mængde tang af vandet og måtte til sidst overgive mig til den lidt sværere del, nemlig at spotte ravet for derefter at fange det. Det er en kunst når bølgerne slår ind hele tiden, men samtidigt sikrer man sig kun de store stykker og armene får hvile sålænge der ikke vælter store stykker ind.

Og der var ingen store stykker og på vej tilbage opdagede jeg et nyt område, der måtte indeholde mængder af store stykker rav, men du kan selv gætte om det var hvad der skete...

søndag den 2. januar 2022

2022.01.02 Regn og tåge ... og varmt

Det var en typisk januar dag. Våd, grå og klam i det. Januar er enten klar og kold eller klam og fugtig. Og klamt og fugtigt er året startet hvorfor jeg ikke sad i sofaen og trippede for at komme ud. Faktisk gjorde jeg noget fuldstændigt usædvanligt for mig. Jeg stod op 7 og gik så tilbage i køjen ved 10 tiden for lige at hvile lidt mere. Da jeg havde hvilet klar, var vejret ikke en døjt bedre, så da fruen igen foreslog en tur med hunden nede ved åen, var jeg klar til det, før fisketur stod for døren. Med den lille detalje at min fiskejakke lå i fiskebilen fra dagen i forvejen og vel hjemme igen, kørte fruen og handlede og så stod jeg der og kunne ikke komme afsted, fordi min jakke var gidsel i en kort periode.

Det var også derfor at Javier nåede at fiske af inden jeg kom ud. Men det vidste jeg ikke rigtigt noget om, for da jeg gik i havet kunne jeg bogstavelig talt ikke se en skid. Tågen lå tættere end før og medmindre jeg vadede lige ud til Javier, så var jeg hjælpeløst alene. Ikke at det gjorde noget, men når man nu skal mødes, så er det meget rart at både give sig til kende og lige få en status, så jeg ringede i stedet, hvilket førte lidt latter med sig, for Javier stod jo her - det gjorde jeg også, men ... vi var væk for hinanden uden at vide om vi stod øst eller vest for. Men fiskes skulle der og uden at se hvor mit bedrag landede var den egentlige og rigtige premiere skudt i gang. Og allerede efter en 6 kast, kom der sørme en premiere fisk efter blinket. Troede jeg. For fisken var bare nysgerrig og trods den slog til bedraget, forsvandt den i et skvulp uden at hugge. Men det lovede da godt med fisk på plads.

Det var også med det i tankerne jeg gik ned over revet, for at finde Javier mens jeg håbede jeg gik den rigtige vej. Og ud af tågen dukkede der langsomt en skikkelse frem. Kort status var at Javier lige efter min samtale også havde haft fisk, men hans havde hugget stenhårdt. Siden var der intet sket. Vi stod og talte i det grå men egentlig ganske så dejlige vejr, mens regnen begyndte at sile ned. Det så fantastisk ud. Vandet var en smule uklart, temperaturen oppe på næsten 7 grader - i luften omkring 6 - og så med tåge og regn, der gav en typisk klam men hyggelig fiskestemning for januar. Og jeg kan godt lide at stå i den slags vejr og fiske.

Handskerne skulle på. Ikke fordi det var koldt, men fordi regnen gjorde det koldt i den tiltagende vind. Jeg tog afstand til Javier og havde pludselig en fisk der vendte ved siden af wobleren. Men igen uden det ønskede resultat, hvorfor jeg bestemte mig for bobleflåd og flue. 

Den følgende halvanden time kort: Tågen lettede en smule. Regnen tog til. Det samme gjorde vinden. Jeg kludrede med flere kast, hvilket tydeligt beviste at jeg var i opstartsfasen på året med bombardaen. Der kom tang i vandet på grund af vinden og gæssene fløj lavt over mig, mens Javier beklagede sig over sin dårlige ryg og gik hjem. Jeg blev og var stædig og ville have min premierefisk. Også jeg havde ondt i ryggen, mens jeg kludrede et kast til, fik mere tang på og indså at klokken var 16.10 og at jeg skulle hjem, fordi mørket faktisk havde indfundet sig.

Det var en dejlig dag ude og selvom tågen og regnen gjorde sit for at holde lyset væk, så indbildte jeg mig at jeg SAGTENS kunne mærke de 9 minutter som dagen nu er tiltaget. Jeg fiskede jo til efter 16. I tåge og regn! Ork ja... dagene er blevet længere.

lørdag den 1. januar 2022

2022.01.01 Så er fiskesæsonen i gang

Frivilligt blev jeg hjemme og fejrede nytår i Trelleborg uden krudt og kugler. Frivilligt! Smittefaren, vacciner til trods og en hel masse andet gjorde at min lyst faktisk var forsvundet og så er fyrværkeri i øvrigt dyrt, når man er som jeg. Jeg vil ikke nøjes med et lille sødt romerlys eller rispapirlampe... skal det være, så skal det fandme være. Men den svage svenske krone afholdte mig også for at bruge mine surt tjente penge i Danmark, nu jeg samtidigt er færdig med badeværelset oppe og skal til at renovere det nede. Det koster sjovt nok også penge...

Fiskeriet forresten! Jo men det er en kort historie i dag. Jeg ville have lagt mig tidligt, men så var Kim Larsen i gang på tv fra den gang han spillede live på Skanderborg og den koncert trak så ud til klokken 3 i nat. Jeg var pænt bøv da jeg kom op og bestemte mig derfor at gå en tur med hunden inden fiskeriet skulle starte.

Efterretningerne udefra var også vældigt få og de gik alene på følgere til den ene og et hug til den anden. Da jeg gik tur var der sol på vej og blå himmel i sigte, men da jeg sad i bilen havde tågen lagt sig i den vind der ikke var til stede. Og den tåge blev ikke mindre tyk ved havet, hvor jeg kun kunne skimte en person ude på revet til højre. Vandet så ellers fantastisk fint ud, indtil jeg tog de første skridt ud, der først afslørede at grumset ikke var til at se gennem og at der samtidigt lå en masse ålegræs. Jeg ville ellers have fisket det lave af først, men måtte vade længere ud for både at tjekke sigtbarheden og se om der var mindre ålegræs der. Ak... det blev til 2 kast og så gik jeg op og satte mig i stilheden på det tågede kontor.

Bestemte mig siden for at tjekke sigten ud længere nede af kysten, så jeg havde en idé for morgendagens fiskeri og den var heldigvis bedre.

Det var godt nok en unødig fisketur for de 2 sølle kast men hey... premieren afklaret og så havde jeg husket handsker (en venstre og en højre til med), jeg havde alt udstyret med og så smed jeg ingen blink væk. Og det er jo ikke så ringe endda!

Godt nytår kære fiskekolleger og kammerater!

tirsdag den 14. december 2021

2021.12.31 eller cirka deromkring... Årets Statistik 2021

Jeg har ikke rejst i tiden, men tænkte at den her ligegyldige måned alligevel får en afslutning snart, så vi kan komme i gang med januar og derfor kunne jeg ligeså godt lave årets statistik allerede nu... trods der er et "par" dage endnu til nytår og dette rent teknisk set skrives.

Og så skal jeg til det igen. Brokke mig over at det er for koldt, at jeg glemmer mine vanter, at fiskene ikke gider lege eller kun er for små og den slags... men sådan er det hvert år og alligevel ser jeg frem til at de forventede kolde januar dage bliver træge og svære som de plejer, for håbet lever altid på den blanke overraskelse som er grunden til at jeg står der. 

Og for gullaschsuppens skyld. Og vennerne. Og naturen. Og lysets langsomme tilbagevenden. 

Blev 2021 egentlig ikke som forventet? Det syntes jeg. Fiskeriet var fint i januar, ligeså i februar trods det grove kuldefrembrud der satte ind med fuld fart og gjorde vandet stift. Siden blev foråret faktisk rigtigt godt i fiskesammenhæng, men alt alt for koldt. Jeg husker tilbage på masser af dage langt fra bare 10 grader. Nordlige og østlige vinde og skyet hele tiden og så pludselig var hornfiskene på plads og den første rigtige del af sæsonen var slut uden at et egentligt forår kom i gang. Der må 2022 gerne byde på et lidt mere normalt forår, der starter i slutningen af februar og holder fast frem til maj, uden 3 eller flere ugers afbrydelser af isvinter.

Det var blevet til mange flere havørreder i år, hvis ikke hornfisken ødelagde festen. Da de de grønne kanyler endelig skred fra min sø, kom sommeren med masser af varme og sommerfiskeriet fik jeg igen aldrig dyrket. Ligeså gik det med sensommerfiskeriet, hvorfor mit fiskeri næsten stoppede allerede i foråret. Det er med en lidt blandet smag i munden så hurtigt det føles at det er gået, men godt at jeg fik en del ud af det i foråret.

Statistikken!

36 fisketure

55 havørreder, hvoraf kun de 37 var blanke. 

Så har jeg mistet hele 12 havørreder i år - det er dæleme ringe!

Til gengæld smed jeg kun 1 blink væk og det var det traditionelle tab på premieredagen.

4 sølle stykker rav - jeg har nok fisket mere end jeg har ledt efter rav.
Eller så har jeg ikke været så meget efter rav, for i år er det kun blevet 12 stykker indtil videre.

Der er i øvrigt kun 1 uge til vintersolhverv! Og på den sidste dag i december, har vi vundet 8 minutters dagslys, sådan cirka. Det er ingenting og ej heller noget nogen mærker, men tanken om det... Den kan jeg godt lide og siden går det stærkt i januar. 

Med ønsket om et godt nytår til dig derude :-)

lørdag den 20. november 2021

2021.11.20 Nu med syn af havørred og en kommende ny hovedvej?

Bare lige for at ... så var jeg endnu engang ved åen og til min store glæde kunne jeg i lørdags se, hvad andre havde set før mig, nemlig havørred på leg. Fint stod de der på det nyanlagte stryg og havde gang i deres egen fest.

Nu er det ikke sådan at der ikke har været havørred i åen inden - fiskene kommer jo herfra. Der er bare en eklatant forskel på at se dem over så flot et område, fremfor at skulle lede efter dem blandt dunhammer i en lang lige kanal som ligger på en mark. Lidt som børn der leger på en losseplads og ikke en legeplads. De hygger sig sikkert og har en dag ud af det, men det er ikke rigtigt det billede man vil have frem for sig.

Nu skal det ikke gå helt op i å, men der er fredning her på kysten og det er absolut ikke rav vejr - så lige nu er det åen der optager mig. Og byggeriet af den ny omfartsvej, der i Trelleborgs Kommune er blevet en varm kartoffel. Nu med åen som omdrejningspunkt, fordi alle andre forslag er afvist eller protesteret imod. Gad vide om der ligger en tanke bag restatureringen i dén retning? At man lige ville vise at her ligger altså en å med havørred opgang og et stort dyreliv og der laver man ikke en hovedvej...

Vi får se. En hovedvej som anlægges med bro over åen vil ikke forstyrre havørreden. Idyllen der i mod... men omfartsvejen er tiltrængt i vores lille grimme by. Der kører tusindvis af lastbiler til og fra kontinentet hver dag og den nuværende rute gennem halvdelen af byen er ikke en smart løsning. Udvikling er en god ting - bare den ikke går ud over ego... men jeg kan godt leve med en bro, som støjmæssigt vil ødelægge lidt idyl på en kort strækning, hvis bare åen restaureres færdigt længere opstrøms. Så skal det nok løses.

tirsdag den 9. november 2021

2021.11.06 + 07 Havørreden sagde tak på den rigtige måde!

Som opfølgning på forrige indlæg, så havde havørreden været så taknemmelig at den allerede i fredags var observeret på den re-etablerede å-strækning. Selv havde jeg ikke mulighed for at deltage i den planlagte å-vandring, da den var lagt midt i arbejdstiden og jeg skulle alligevel forbi lørdag, men nøj, hvor jeg blev glad for at høre om det og se den lille film der lå på Facebook under "Ståstorpsån" - tjek selv hvis du lyster.

Javier og jeg fik en gåtur ud af det lørdag. Også han tydeligt imponeret over tiltagene og ligeså glad som jeg over at der var set havørred i åen, selvom vi ingen så på vores tur. Så vi aftalte at vi selvfølgelig skulle på tur snart igen. Det er kun den forbandede vintertid, der stopper den slags aktiviteter efter arbejdet, så for mig bliver det først næste weekend.

Jeg tog dernæst i skoven i et heftigt regnvejr og cyklede mountainbike. Dét var en glat omgang. Og våd! Og søndagen.. åen igen, for at inspicere den længere opstrøms, men kan herfra berette at naturen ikke har fået sit oprindelige slyng tilbage. Endnu. Men det kommer vel.

Så efter det.. rav tur, fordi jeg havde tid til det og selvom jeg udmærket godt vidste at det var for sent på dagen og vinden ikke var korrekt og alt andet, så havde jeg tiden og så er en smule rav vel også fint, når jeg nu nøjes med smulerne fra de morgenfriskes bord. Men da parret som gik foran mig, drejede til højre og jeg et par sekunder efter stod i deres fodspor og kunne samle det første lille stykke op, indså jeg at nok var der folk ude, men ikke alle kiggede efter rav. Og så lå der et til, helt frit i tangen, hvilket så fik støvlerne på arbejde med at sparke tang til side og lade solen belyse de glitrende småbidder der lå i det.

Det var pludselig ikke en gåtur, med mulighed at finde lidt smuler - men en ravtur efter smuler. Jeg fik en lille runde med hjem og var glad. Sådan nogle dage i det fri er bare dejligt. Men det er synd at solen går en time tidligere ned, end den burde.

mandag den 1. november 2021

2021.11.01 En glædelig nyhed for havørreden

Jeg er ikke svær at imponere. Jeg har lige stået ved Dodekalitten og nydt elektroakustisk musik der blev afspillet blandt 12 stenfigurer. Vanvittigt fed installation midt ude i absolut ingenting og jeg kunne skrive meget mere om den, men det var så mit kulturelle indslag for denne gang.
Men som jeg blev imponeret over.

Imponeret er jeg bestemt ikke over hvad man gør for naturen her i byen. Og så alligevel... jeg har boet her siden 2003 og aldrig rigtigt set nogen gøre noget, kun tale om det, som politik er bedst. Derfor var jeg slet ikke på sporet, da et par bønder i samarbejde med en forening og Sportsfiskarna bestemte sig for at genoprette og restaurere Ståstorpsån som løber gennem Trelleborg og munder ud nede ved noget så eksotisk som ICA Maxi...

Ståstorpsån starter i Klörups Backar og løber gennem Åmossarna, som er et par gamle istidssøer, dannet da isen trak sig tilbage og enkelt forklaret, efterlod nogle vældigt store isterninger (død-is) som lagde og smeltede de næste mange år hvilket der kom et par søer ud af. Derfra løber åen videre i et meget reguleret løb der i øvrigt er fuldstændigt sammengroet af siv, dunhammer og alt hvad du kan tænke dig af naturens beplantning. Godt for biodiversiteten og insekterne, men ikke så fremmende for livet i åen.

Trelleborgs Kommune blev involveret, da markejerne sammen med Sportsfiskarna, ville genetablere den oprindelige å og de sagde sørme ja! Måske fordi en stor del af pengene kom fra fonde og ikke kommunen selv, men lad nu det ligge. Der ud over havde Sportfiskarna gode resultater med en anden restaurering at fremvise som lokkemad.

Således gik markejerne sammen med Sportsfiskarna i gang med at grave, fælde, fjerne, beplante og hvad ved jeg over et stort stykke af den tilgroede lige kanal. De fik etableret sving, sedimentopsamlere, overløbs-sø og afvandingssø, for ikke at tilføre Østersøen for meget næring og plantet mange træer og buske og efter at have brugt en masse af deres fritid, stod markejerne i sommeren 2021 med et indtil videre, uhørt flot stykke å som samtidigt er lavet som en fremvisningstrækning til interesserede.

Så skulle du en dag køre indenom den uhørt kedelige by Trelleborg, så prøv lige at parkere nede ved Store Coop/Burger King og derfra gå langs åen nordover og se hvordan først et lige stykke afvandingskanal, langsomt ændrer form og karakter til at blive en smuk lille å med vådmark, sving, huller og gydebanker. Og så er der endda havørred i den! Det sidste stykke af åen bliver snart renset op og jeg glæder mig på naturens, faunaens og i særdeleshed havørredens vegne over at der er gjort noget positivt som man kan se og føle på. Tak fra havørreden og tak fra mig. Ikke mindst til de markejere der har brugt deres fritid og inddraget egen mark, for naturens skyld. Det er sådan det bør være!

Og det er jeg faktisk lidt stolt af på selveste Trelleborgs vegne!

Hvis du vil vide mere, så tjek her.

onsdag den 8. september 2021

2021.09.08 Midt i alle forberedelserne

Nej, det var ikke passende at tage ud. Fruen sagde nu ikke noget som hun plejer, men arbejdsugen, samt alt det der skulle forberedes til konfirmationsfest i weekenden var lige steget mig til hovedet. Jeg skulle ud og fiske. Nu!

Så jeg kørte ud til hvor jeg plejer og ville se tingene an. Men min aften tog en drejning jeg ikke havde ventet og var ikke noget jeg ville være taget ud for, hvis du havde "advaret" mig. Jeg nåede nemlig kun 20 minutters fiskeri på første plads, da jeg oppe ved bilen, på vej til næste plads, stødte på en 84 årig gammel herre og så var fiskedagen slut.

Der var intet negativt over at møde den gode mand. Tvært i mod. Jeg stod og havde 2 tanker i vores timelange samtale. For det første kunne det være min svenske far og for det andet, må det være en drøm at blive som ham, når man (hvis man) når de 84 år. Så umådelig behagelig, veltalende og humoristisk mand har jeg ikke mødt i mange år.

Og var jeg advaret om en timelang samtale, inden jeg var taget ud - så var jeg blevet hjemme. Men stående i samtalen... var det energifyldt og underholdene. Ingen sure miner, mens vi kom omkring mere eller mindre alt.

Og da den lystige herre pludselig spurgte om jeg kunne høre det - hvortil jeg spørgende hoppede direkte i med begge ben... ja, så var svaret; "At nu kommer de", hvorefter han sagde hej og traskede ned i strandkanten i sine grønne gummistøvler, for at tage sine kast.

Jeg smilte over min fiskedag igen. Er det ikke grumset, så er man guide eller så er der ingen fisk og nu havde jeg talt min aften væk, selvom jeg mest søgte fred og ro...

Jeg indbildte mig at de sidste 10 minutter kunne foregå nede på sandstykket og trampede lige ud i et enormt område af rådden tang. Måske 15 meter ud og til knæene... hvad jeg ikke lige tænkte over, var turen tilbage og oppe ved bilen, indså jeg at det her IKKE var dufte der skulle bringes med hjem, hvorfor jeg skyndsomt måtte køre til et mere åbent stykke af stranden og vaske mine waders. Således kunne man efter lukketid, finde mig trampende rundt i vandet, for at vaske mine waders af så godt som muligt og så var det hjem til taler, sange, madlavning og bordplanlægning og hvad ved jeg...

Det var vist den fiskesæson...

onsdag den 1. september 2021

2021.09.01 En aften som guide... isch...

Bare rolig - jeg har ikke slået mig ned som guide og kommer heller ikke til det. Hvis du spørger, vil jeg gerne hjælpe dig i gang med fiskeriet og vise dig lidt pladser og den slags, men guide lige frem...

Ikke desto mindre var det erhvervet en onsdag aften, hvor jeg i bedste stil stod klar med grillen tændt og kun ventede på min gæster skulle ankomme, så der kunne komme lidt pølser på grillen. Jeg havde endda rigget en ekstra stang til for fiskegæsten og sørget for waders og støvler!

Nå, men det startede med at Lukas på 12 år var med mor på arbejde - og jeg er så kollega til Lukas mor. Vi begyndte at tale om fiskeri og med et var Lukas tændt på at prøve. Som far til 2 unger der syntes at alt i naturen er mærkeligt, var det fedt med noget positiv respons fra en knægt der ville afsted omgående. Efter lidt overvejelser, fik vi bestemt en dato og var samtidigt heldige med noget godt vejr.

Nu skulle jeg være guide. Altså efter jeg havde mokket knægten i mine gamle waders. Du ved størrelse 37 der skal ned i en størrelse 46 støvle... og et par ben der nok skulle have været dobbelt så lange i forhold til hvad der var plads til i de lånewaders jeg stillede til rådighed.

Selv glemte jeg at jeg kun havde ét par vadestøvler og derfor måtte troppe op i mine kajak støvler, men nu var det heller ikke en sådan super seriøs fisketur. Vi skulle lige lære at kaste først, så efter at have nydt et par pølser fra grillen, parkerede vi Lukas mor på land, mens Lukas med besvær måtte møve sig ud i vandet med et par waders der foldede sig et par gange ned af benene... men vi kom ud og så var det ellers i gang.

Det var sgu fornøjeligt at være med til. Kastene gik som forventet. Der blev både skudt mod vores tæer, når linen blev sluppet for sent, samt skudt efter måger når linen blev sluppet for tidligt - der har vi alle været. Også den der med at glemme at slå bøjlen over...

Så efter jeg havde dukket mig et par gange, for en vildfaren fiskestang og wobler med krog, var han ved at få lidt mere styr på det og det gik faktisk rigtigt godt til sidst. Øvelse gør mester, som man siger!

Vi tog en time på sandbunden og sluttede af med at vade lidt længere ud, fordi det alligevel var lidt spændende at stå der i vandet uden at bade.

Lukas var lykkelig - det blev jeg så også, for det var helt vildt fedt at se fornøjelsen og glæden ved knægten, der vist ikke talte om andet i bilen på vej hjem med sin mor der havde ventet på os i en time ved strandvolden.

søndag den 29. august 2021

2021.08.29 Det lakker mod enden

... sagde manden da han hældte fernis ned ad ryggen.

Jeg bevilgede mig selv et par ekstra timer på kysten, med en lidt bedre udsigt og oversigt over hvad der var muligt og hvor det var muligt, ikke mindst. Det var i hvert fald hvad jeg troede. For vist havde nordøsten vinden skubbet endnu mere vand til de sydlige kyster og nu var det så steget yderligere, hvilket ikke havde hjulpet på grumset. Så da jeg trillede langs kystvejen kunne jeg godt se at en svær dag stod for døren.

Alligevel landede jeg i noget nær perfekt vand, da bilen endelig stoppede og allerede efter 3 kast havde jeg en mindre følger, hvorfor revet fik en ordentlig tur. Desværre var den enlige følger det eneste jeg så af liv, selvom jeg gik både den ene og den anden vej og vil mene at der ikke kunne være en ærlig fisk på stedet, der ikke havde set min wobler komme forbi.

Jeg valgte at køre videre og endte i noget grumset vand, som jeg først kunne konstatere vel udvadet med vand til maven. Vandet havde en sjov overflade over hele dagen og Jim plejede at sige at når overfladen var sådan, så fik man ingen fisk. Det har jeg modbevist et par gange, men i dag var det Jim´s ord der gjaldt. For vel ude på revet, klarede det en smule op og atter engang stod jeg og kastede ud i det tomme intet. Det var lidt magisk at have så fine forhold og så skete der intet. Fuldstændigt som på de følgende 2 pladser jeg siden besøgte. Fint vand, god temperatur og absolut ikke noget som helst tegn på liv.

Jeg endte dagen på et af de lokale rev og fortsatte det monotome fiskeri som det var blevet til. Ikke skyggen af havørreder, hvilket jeg undrede mig over.

En fantastisk havørredsæson - i hvert fald for så vidt angår marts og april - lakker mod enden. Der er lige 14 dage tilbage og jeg håber virkelig at fiskeriet får et opsving inden vi skal i hi frem til 2022 sæsonen.

lørdag den 28. august 2021

2021.08.28 En smuttur midt i det hele

Jeg havde planlagt at være ude hele dagen, men som sædvanlig skulle jeg liiiige og efter det skulle jeg også liiiige og så gik heldagsplanen i vasken, da det først var sidst på eftermiddagen da der åbenbarede sig lidt fritid.

Og så havde jeg valget mellem at fiske på en strækning der allerede var fisket på eller fiske på en anden plads, hvor der så også stod 2 ude... hvorfor jeg endte på en helt tredje plads og sluttede af på både fjerde og femte, bare fordi jeg ville fiske i nyt vand og nyde en times fred og ro. Det blev næsten mere kørsel end fisk til sidst, ikke mindst fordi det pludselige højvande, på grund af nordøsten vinden, havde samlet alt gammel tang op inde på land og atter engang ført det tilbage i havet igen. Det var med andre ord grumset, sort, mørkt eller med drivende rådden tang, bortset fra sidste plads hvor jeg endelig fandt klart vand.

Plads 1. Grumset vand, faktisk rigtigt mørkt. Men det fik et par kast, inden jeg mente det måtte være bedre andre steder end den bugt jeg stod i og hvor det mørke sikkert samlede sig.

Jeg talte med den ene fisker, der på plads 2 af mine besøgte, havde fisket et par timer og lykkedes med 4 meget små havørreder. Brugt vand, stadig grumset vand. Små fisk. Fravalgt.

Alene på næste plads, blev jeg overvåget fra vejen af en lykkeridder der måske håbede jeg faldt i vandet eller bare ventede på jeg fangede en fisk, så han kunne mase sig ud på revet. Mission failed. Både for ham og for mig i fisk, i noget vand der ellers så ganske så fint ud, da jeg kom langt ud på revet og tog mod et par bølger.

Plads 4 fik faktisk ikke nogen kast, fordi vandet allerede fra vejen, så ud som de andre pladser. Det blev også konstateret ved udvadning samme sted et par minutter senere... hvorfor...

... jeg på plads 5 endelig fandt ro, relativt klart vand, bølger og en tro på det efterhånden umulige i løbet af de par minutter jeg havde tilbage af min efterhånden afkortede fiskedag. Men ak. Jeg kom ud på revet, gik over revet. Fiskede bagom revet og selvfølgelig bag nogle af de mange sten der så smukt ligger strøet ud på strækningen og som i foråret desværre er en alt for kendt plads, for bag alle de sten har jeg tidligere hevet mange havørreder, når de går og er lidt fimsede i det og ikke jager tobis på fuld skrald.

Og på fuld skrald kom pludselig en drone over mig. Ikke generende eller noget og det viste sig siden af være 2 tyske turister der var ude og lufte deres udstyr. Faktisk en hammer fed drone, der kunne pakkes sammen (som de fleste sikkert kan) havde en rækkevidde på et par kilometer i åbent terræn og en batteritid på 30 minutter, størrelsen til trods. 4K og alt muligt andet lækkert... ja, jeg erkender. Sådan en drone gad jeg sgu godt have til forårets fiskeoplevelser. Jeg har set optagelser fra andre, mens de står og fisker og det ser dæleme fedt ud med så klare optagelser og kunne man fange sådan et par minutter på film... nå men de koster jo penge og tid og så skal man redigere bagefter og hvordan gik det nu dengang jeg tossede rundt med mit GoPro i panden...

Mens jeg bestemte mig for at en drone vist kunne være spas, så var jeg også sikker på at det ville ende som med GoPro.. fede optagelser, NÅR der endelig sker noget og så skal man være redigeringstekniker bagefter i et par timer, for at skrue noget lækkert sammen og det har jeg ikke tid til...

Tid havde jeg heller ikke tilbage da jeg kiggede på dagslyset, der hurtigt svandt i det grå tæppe der hele aftenen havde omgivet kysten. Fiskene udeblev, bortset fra enkelte tobiser, men jeg havde fået en fornemmelse for kysten til i morgen, hvor jeg vil satse lidt mere tid.

fredag den 20. august 2021

2021.08.20 Med græshopper i baggrunden på Sydkystens svar på Skagen

Eftersom det er mig der skriver det som udsendt dansker, må det være ok at drage den let upassende sammenligning, men det er hvad jeg har, så den får lov at passere.

Jeg kunne høre de forbandede græshopper for én gangs skyld. Dem har jeg ellers ikke hørt i mange år. Fandt ud af at det er aldersbetinget og helt normalt, at de der rigtigt høje lyde kan fordampe med tiden. Ungerne forstår det ikke, for de hører dem alle steder når vi er i Blåvand og spørger konstant om jeg "virkelig ikke kan høre dén eller dén"? Men det kan jeg ikke og så alligevel... der var de. Jeg så dem endda. Jeg hørte dem, mens jeg sad i hvad man kunne kalde en klit med marehalm og hjelm omkring mig og kunne se over den hvide stribe sandstrand med vandet i baggrunden. Et øjeblik føltes det som at være på Vestkysten, hvor jeg kan bruge timer på bare at sidde og glo på naturen omkring mig.

Det måtte være det skånske svar på Skagen hernede i syd. Jo jo... jeg er godt klar over at der mod vest ligger noget finere sydkyst sandstrande - men der er så overbefolket, så snart solen er fremme, at man aldrig når at tænke på en strand i Vestjylland.

Idyllen med græshopper og danske tanker blev afbrudt af Stefan der drivende våd, kom gående fra de sidste 5 minutter. Han begynder altid at tale længe inden han er på høreafstand, så jeg måtte bede ham gentage endnu engang. Og han gav mig ret. Vi kunne godt fise hjemad nu. Vores dag var idyllisk med solen fremme den sidste halvdel, men vi havde ikke rigtigt formået at få det vi kom efter.

Arbejdsbetingelserne var også svære. Som jeg kørte ud af Trelleborg, kom der skyer for solen. Det lettede lidt på min kropstemperatur. Men det gjorde også at det forventede brune vand, ville være endnu sværere at se gennem vel fremme på kysten, så vi fik hurtigt skoddet de første par pladser. Måske var der lidt lyst at ane længere ude - måske var det fatamorgana? Vi kørte videre og endte slutteligt på hvad jeg havde udtænk som fiskeplads. Selv her var der brunt, omend lysebrunt og en overgang indbildte jeg mig at det klarede mere op, bare et par meter ude. Jeg troede på det i en halv time og satte mig så for at kigge på havet og kysten - og Stefan der spørgende så på mig, for dernæst at komme ind.

Vi byttede plads på revet, men jeg opgav hurtigt forehavendet og ville videre. Videre til den plads, hvor der faktisk så lidt klart ud og det var ganske rigtigt klarere, da vi gik gennem havet for at komme til den udsete revle. Bølgerne og strømmen havde skabt en ny plads. Jeg stod nu på sand, hvor jeg tidligere har fanget fisk på stenrevet under den ny sandrevle. Det huggede og så havde jeg en minifølger. I kastet efter, huggede det igen, men det var ganske useriøse hug, med tanke på de fine forhold vi havde. Let farvet, men absolut klart og så en sø der fint rullede ind. Vandet var endda kun 12 grader, hvilket gjorde forholdende optimale - men det eneste optimale på denne dag, var mit ydre vandtætte lag, der perfekt beskyttede mig, som hækbølgerne fra bornholmerfærgen rullede ind. Men hækbølgerne dannede også bølger kommende bagfra, fra stranden, som stødte sammen med de store søer udefra. Når den slags mødes, så rejser de sig til dobbelt størrelse og således fandt et bølgesammenstød sted lige hvor jeg stod. Det er ikke så smart at have jakken åben, når man ellers er vandtæt. Så jeg satte mig op for at tørre kameraet og mig selv, mens Stefan atter engang kiggede spørgende på mig.

Vi gav den en chance til. Stefan lidt mere end jeg og han lykkedes med at kroge en mini derude i det mere og mere brune hav, mens jeg atter engang gik ind og satte mig i Sydkystens svar på en klit.

Og lyttede på græshopper og drømte mig til Danmark.

tirsdag den 20. juli 2021

2021.07.20 En fisketur uden at fiske!

Lidt som jeg frygtede, overgik det spøjse forår til fuld sommer på nærmest ingen tid. Alle forhåbninger om aftenfiskeri (det jeg i mine yngre år kunne lade overgå til natfiskeri) gik til grunde, nogle dage givetvis på grund af EM i fodbold men de fleste på grund av 30 graders varme eller vinde der havde fedtet kysten ind i blingemöj/fedtemøg og den slags. Lige som hornfiskene ikke mere var så fuldtallige, at man kunne holde det ud. Men sådan er det jo bare.

Jeg havde blikket på sommerfiskeriet i stedet. Det der besværlige du ved nok, med forventede høje temperaturer og en søgen efter fisk - men også her, fik jeg et skud for boven. For de høje temperaturer steg bare endnu mere og alt over 25 grader i luften er ikke vejr for sådan en nordbo som mig, medmindre der venter uvejr på den anden side. Det gjorde der så heller ikke, men der kom da en rigtigt fin gang regn til haven.

Nå, men ... jeg var vel gået lidt i fiske-hi af den uventede længere pause, kun afbrudt af 2 ture til kysten, hvor jeg fik kigget og ikke fisket og så skrev Stefan pludselig at vinden altså var i nordvest og hvad filan jeg lavede hjemme, på det bedste skånske han nu kunne. Vi bestemte en tur ud og aftalte at mødes på kysten.

Det var så der jeg sad med halvdelen af kysthabitten på, da Stefan dukkede op. Vandet foran mig var brunt, vinden var i vest og man kunne endda mærke at det her ikke var temperaturer til andet end at bade i. Vinden var nærmest lummer fra havet og da Stefan endelig stoppede talestrømmen efter en times tid, gik han ud og tog 4 kast, kom tilbage og meddelte at jeg havde gættet rigtigt = 20 grader og så gik snakken igen.

Det der med at fiske... fiskeri skal ikke måles i størrelse eller antal. Det måles i oplevelser, afslapning, nydelse... ro i sjælen og ikke det seneste nye skrud fra hvem man nu handler udstyr fra. Tænk hvor dårlige fiskere vi egentlig er, hvis vi skulle måle alt? Den sæson du kun fanger 8 havørreder, er du bare pisse dårlig lige pludselig. Men hvad nu hvis du har haft 50 ture med fantastiske oplevelser, de dårlige fangster til trods? Du har hygget dig, lært noget, haft det sjovt, set en masse - var det ikke det der betød noget?
Det er det der tæller. Det er netop derfor jeg fisker. Selvfølgelig altid med en fangst for øje og gerne den store, men jeg bestemmer ikke lige hvad der hugger hos mig. Heldigvis. Det ville da spolere overraskelsen og glæden.

Men jeg vil stadig have nydt turen - også selvom jeg ingen fisk får. Det er i hvert fald målet. Det er vel kun hornfisk og dårlig opførsel fra medfiskere, der gør mig irriteret.

Om det stod vi og talte længe. Så gik Stefan i vandet igen, mine ører fik ro og jeg nød på en eller anden måde at se ham fiske uden at jeg selv gjorde det. Min lyst var der ikke helt, men på denne årstid er der fisk hele dagen, så troen på det var der. Desuden er ham i vandet sikret en større fangstgaranti end ham der sidder på stranden.

Og så dæleme... midt i det 20 grader varme og brune vand, lykkedes Stefan med det han kom for. En havørred på målet der kæmpede rigtigt godt og følgende blev genudsat.

Stefan var glad - jeg var faktisk også glad. Også selvom jeg endte med 2 timer på kysten uden så meget som at få våde waders. Det var en fisketur uden at fiske. Men vi havde det hyggeligt og afslappet. Også selvom Stefan snakker helt vildt meget ;-)