torsdag den 14. maj 2015

2015.05.14 Listerlandet igen

Da jeg for 14 dage siden var på 2 dages tur til Listerlandet og hornfiskene allerede var på plads, var det ikke fordi jeg havde drømt om færre hornfisk, hvis jeg skulle derop igen. Men fristelsen blev for stor og lidt erfaring må man gerne have i fiskeriet, uden at være "kloge-Åge" - så længe man også er villig til at lære noget nyt... og det gjorde jeg.
Verdens smukkeste kystplads holder ikke så mange horn. Det skal ikke dementeres, men det var et øjeblik tæt på, for der var kommet horn ind i mængder, som man hurtigt kunne blive rigtigt træt af. Men det var som om de kun var der den første time - og så var alt igen som det plejer. Altså perioder uden horn og perioder hvor de var der lidt sporadisk, men uden rigtigt at hugge...
Ihvertfald ikke specielt meget hos mig. David derimod, der var med på turen, han fik mange bidehorn og det er jo en pragtfuld måde at frydes andres ulykke, når de kraner horn ind!

Nuvel, vi stod og frøs lidt i den kølige vind og det kun 10 grader varme vand. Fiskevejr der i dén grad kunne give en stor bamse, men inden vi begyndte at overveje frokosten, var det "kun" blevet til en blankfisk hver, hvilket vi var lidt skuffede over.

Maden blev indtaget i et læ-hjørne og i løbet af 5 minutter var alt forbundet med kølige vinde glemt. Det var forår i den mest pragtfulde forstand. Nattergalen sang lystigt, det samme gjorde et større antal spurvefugle og der var i øvrigt ingen duer. Det eneste der pludselig afbrød den smukke fuglesang og vandets klukken, var et mindre knald fra grillens låg, der faktisk hoppede en lille smule, da en pølse sprækkede. Dvs. pølsen var faktisk eksploderet og havde tømt halvdelen af sig selv udover grillen. Det havde vi alligevel ikke set før, men det var ret så underholdende!

Vinden sadlede om. Eller rettere, aftog og forsvandt mere eller mindre. Havet gik fra sin dybe blålige nuance, til at få den her lidt kedelig-grå overflade og lå samtidigt stille. Mørke skyer trak langsomt ned fra nord og begyndte at give en runde med regn og sammen med den stille overflade, forsvandt troen på pladsen. David havde muligvis en havørred på, men vi oplevede ikke andet end store stimer af hundestejler der svømmede forbi og i hælene på dem, burde der vel have været 6 kg´s havørreder, men dem så vi aldrig og jeg endte med at hoppe på David´s forslag om at prøve en spids.

Det var her jeg lærte noget nyt!

Jeg har 4 gange fisket på spidserne i hornfiske sæsonen og det behøvede ikke blive en 5. gang, men på den anden side har jeg aldrig fisket på den vi tog til og stor var overraskelsen, da vi efter 15 minutter endnu ikke havde set skyggen af et horn. Overhovedet! Vi stod og kiggede på hinanden og var måbende vidner til et hav der rejste sig i en hastigt tiltagende NV vind og samtidigt så uendeligt indbydende ud, idet solen igen var kommet frem. Med 12 grader i vandet steg troen atter til olympiske dimensioner, men vi måtte desværre konstatere at det var kun i vores verden at der fandtes grov bidelysten havørred. Og så dukkede hornene op, men langt fra i de mængder vi havde set tidligere - eller fra de hjemlige kyster. Altså kan man fiske på spidserne, uden at der er horn i lange baner!

David fortalte ved sten-bytte tidspunktet at han havde haft en ganske så pæn havørred efter - selv havde jeg intet set eller mærket og sådan endte dagen desværre for os begge.
Gad vide om vinden, som ikke var verdens mest havørred venlige, alligevel havde lidt at sige idag? Der var intet andet, der talte for en forholdsvis beskeden fangst i ellers super forhold.
Og gad vide om Lister får besøg snart igen? 10 til 12 grader i vandet er jo ikke noget at skræmmes over!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar