3 mand stævnede vi ud på den smukke Østersø bevæbnet med diverse udstyr, tålmodighed og skarpe fiskekroge, samt en fandens stor tro på projektet.
3 mand sejlede vi slukørede i land, med en ordentlig kindhest fra moder havørred og generelt, moder fisk - idet vi over en halv dag fiskede indædt og kastede som gale. Padlede, trampede og styrede rundt, som den blinde høne på jagt efter kornet, de siges altid at måtte finde men aldrig fandt...
Ikke en fisk. Ikke engang et horn, hvilket i det mindste havde vist at der var liv i området. Ikke så meget som noget som helst - overhovedet.
Imponerende!
Men det var en dejlig dag alligevel :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar