Med truende mørke skyer i nakken, startede vi på verdens smukkeste kystplads og jeg kunne hurtigt konstatere, at foråret bestemt ikke var kommet til vandet. 7 grader og lidt kølige tæer! Det hjalp heller ikke at vejret ovenfra viste sig fra en regnfuld og mørk side - men set fra en anden vinkel... det er maj og havørred vejr, selvom de så ikke var lette at tale med. David og jeg stod så langt ude det gik på vores rev og kastede. Så fik jeg kortvarigt en fisk på, David fangede en smukkert og jeg havde en følger og lidt hug. Alt inden for et par kast og så var fiskene afsted igen.
Det er jo 1. maj |
Vi endte på en af de klassiske spidser og til vores overraskelse, kom vinden ude fra vandet. Eller de havde givetvis lovet sydlige vinde, men det var en blandingsdag og vejret viste sig pludselig fra en helt anden side, idet solen nu også kom frem og vinden føltes mere lun - (nok også fordi den var tør)
Inde i bugten, hvor Ralf har røget sig et par piber og David og jeg har tilbragt utallige timer, kunne vi ikke få en mere perfekt udsigt og lejrplads.
Det blev en super aften med grillet kød, nykogte kartofler. Stjernehimmel og kold rødvin. Grin og god snak og til sidst, en kold nat i soveposen - men et pragtfuldt sted at overnatte og ikke mindst vågne op til.
Og netop vågne op til... en morgen, i læ for vinden og så igang med at koge vand til kaffen og stege bacon, pølser og varme bønner til et lækkert morgenmåltid.
Der gik længere tid med mad end vi plejer og vi nød hvert et sekund i morgensolen med fulde maver, inden vi måtte tage os sammen og fiske.
Vi blev meget hurtigt sendt væk fra spidserne, da der var en overflod af de klamme hornfisk og endte igen på østsiden, for at der konstatere at vinden havde gjort sit for at besværliggøre dagen. Drivende tang i vandet og ret højt vand - kombineret med ingen fisk. Til en start ihvertfald.
Mærkeligt egentlig, for der var knapt et horn at spore her og vandet var, tangen til trods, helt suverænt lækkert - ternerne dykkede efter tobis og hundestejler og ... så fik jeg endelig en fisk helt ude over sandpletten. Men hvor var de, de store kystjægere?
Et par tanker gik til kajakken derhjemme, men det havde været uselskabligt overfor David, som jeg desuden hyggede mig med og glædede mig over at gense efter lang tids fravær, hvor vores dagligdag normalt er i hver sin retning.
Efter lidt rokeren rundt på pladsen og lidt pølser fra grillen, indså vi at klokken var mange. Vi var trætte og trods at David havde hevet 3 blanke på kort tid, var der ikke meget liv at spore i det flotte vejr og vand. Lidt skuffede over fiskeriet, men som altid glade over en dejlig tur på Listerlandet, drog vi hjemover.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar