onsdag den 19. februar 2020

2020.02.19 Se mig... se mig... se mig... eller ikke

Bare rolig... jeg går IKKE imod mit tidligere indlæg og skal til at være influencer og have gratis gaver og få gratis mad fordi jeg anser mig selv for kendt - det gør jeg nemlig ikke.

Nej, jeg lever mit stille liv og behøver som ikke gøre et stort nummer ud af det. Og dog... Jeg har jo statistikker på min blog og kan godt se at jeg i Rusland og andre suspekte lande er meget populær. Du ved som jeg, at det er alle de her søgemaskiner der bare ligger og tøffer rundt på nettet i en uendelighed, nogle til skade - andre til absolut ingenting. I hvert fald ikke for en lystfisker uden fisk, som jeg.

Men, statistikkerne siger også alt det, som taler imod mig - men følger tidens tand. Hjemmesider/blogs er ikke særligt stigende i popularitet desværre. Jo ok... hvis du lever det vildeste luksusliv, som andre kun kan kigge langt efter, så måske. Men for mig... Nej.

Nu til dags, er det "nu og her" medier og som sagt gerne det bedste, vildeste, sejeste og så videre.
Jeg har ikke det bedste, sejeste eller vildeste - altså målt med andre. Men jeg vil gerne dele det jeg har, da jeg også laver andet end at fiske. Derfor har jeg tilmeldt mig noget så moderne som Instagram. Fy for helvede!

Men da jeg ved at I trofaste læsere, kun udgør en mindre skare og at jeg kun en sjælden gang i mellem får lidt ekstra besøg, hvis andre reklamerer for min blog, så kan jeg ligeså godt dele lidt på Instagram også. Statistikkerne siger jo også at I som regel kun læser seneste indlæg og klikker på seneste billeder - hvilket er helt naturligt.

Så mere eksponering - men det er nu kun fordi jeg i min egoistiske lille verden ikke syntes at mine ord skal gå til spilde, nu jeg alligevel har skrevet fiskedagbog i ... øh... faktisk 15 år. Shit mand!

Lad mig se hvordan det går... du kan følge mig under... næh det må du selv gætte ha ha

Mad, grill, øl, fiskeri, havørred, rav, uvejr, Østersøen, Vesterhavet, Hobiekajak... flere tags kommer, som jeg lærer dem at kende, MEN... det går ikke ud over fiskedagbog.dk

Det er bare et ekstra krydderi - et moderne et af slagsen.

Alternativet er næsten at lukke bloggen helt og gå super-duper nu-og-her online, men som tidligere skrevet, er jeg tilhænger af en gammeldags hjemmeside/blog, omend jeg nok er den største læser i sidste ende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar