2021.04.02 Hier kommt die Sonne

Der var nybegynderen, den stædige og så den rigtigt stædige. Eller måske var de 2 sidste bare dumme. Nybegynderen var nybegynder, så det kan man ikke tage fra ham. Han kom, han så, han sejrede. Og så endda inden vi andre var kommet til vandet. Så kan vi lære det!

For vist søren havde Stefan taget 4 fisk da først Javier og siden jeg dukkede op. Det lovede godt, men skulle vise sig at ende i en dag af total stædighed og forbløffelse over den gentagne udeblivelse af hvad vi kom efter. Ikke engang et pladsbytte blev til noget. Men jeg var så også tidligt om morgenen blevet advaret om hvor jeg ikke skulle køre hen, idet min ældste datter så mindst 10 andre ude på en strækning og informerede mig herom. Tak!

Så jeg kørte til Stefan og Javier. Det var kun os på plads og forbavset over at vinden lå i vest og ikke nordvest, så vandet magisk godt ud. Og når solen ville komme frem... !

Og så gik vi ellers i gang. Kast på kast, stod vi i det lækre vand og troede på det. Det gik der 5 timer med. Vi havde forsigtige hug og enkelte følgere. Javier tog en lille og så tog jeg en lang vandring over revet og kastede i alle retninger muligt. Fandt nogle fisk der fulgte efter og huggede, men absolut ikke ville bide. Jeg var ved at vende hjem efter bombarda stangen, men opdagede så at der lå et stykke med blåt oppe nordpå. Det blå stykke rykkede nærmere og mens Rammstein´s "Sonne" begyndte at spille i baghovedet, forberedte jeg mig på hvad der helt sikkert nu ville ske!

Men det skete ikke. Solen kom frem og det så kun endnu bedre ud. Vinden gik i nordvest og vi fiskede i gammel sø. Javier kommenterede mine nye waders, da vi sad og havde hvile og ja, de var gode og tætte - men hvor var fisken? Og hvad ville de mon bide på? 

Javier fik nok, selvom han er stædig og så stod jeg der alene, mens der pludselig var 2 havfruer i vandet. Vinterbadere... og så lige hvor jeg skulle gå om et øjeblik.

Jeg tog den lange tur igen. Fordi jeg er havørredfisker og tror på det. Fordi jeg ville have en fisk. Det er april og de skal den ondelyneme gå til den. Fordi det så, så godt ud. Fordi jeg er stædig, men nok mest fordi jeg bare er dum.

Men jeg lykkedes til sidst at få et af de mange hug vekslet til hvad vi vidste var derude; en lille minihavørred der overhovedet ikke kæmpede, men bare fulgte med ind.

Stefan kom, så og sejrede... længe inden vi andre mødte op til kamp, på en dag hvor det hele ellers så ud til at spille. Men vi fandt aldrig melodien, trods et ihærdigt forsøg fra Rammstein.